På vej mod det USA'ske

Adieu

2008-04-30T10:36:00.004-04:00

Haenger ud i Macbutikken med en Banana Berry Boost smoothie og fantastisk-laekre Sennheisers der tryller Alicia Keys If I Ain't Got You ind i mine oerer saa mine taeer maa bremses for ikke at valse vaek i en fest af en ballgown mens Mads finder et psp spil der sikrer min soevn paa flyet om 3 timer.

Alt faldt paa plads i den 11. time, og vi tager adrenalin kicket med os.

Farvel fraekke fart-fartoej, hasselnoeddekaffe, outrageously-billigt makeup og sko og alt det andet.

Og hej hej, blog - vi ses nok andetsteds...

Så langt nåede vi

2008-04-24T22:33:00.005-04:00

... før vejen sluttede brat.

Vi var nået til Ocracoke's ende og vejen gik ikke længere. Vi nåede færgelejet præcis kl 12.01 og færgen gik selvfølgelig hver hele time. Efter en time fanget i monsunen, ventende, spejdende efter Mads' tålmodighed, sejlede vi (ganske vist som de første) over og tog øen i besigtigelse. Sikket build-up fra samtlige Amerikanere vi har mødt på vores vej - "Ocracoke is like the most amazing place" - "It's like this tranquil resort-style island" - "Oh yeah, you'd totally think you were in the Bahamas or something" - "It's like stepping back in time 100 years".

Rundturen tog måske hen mod 14 minutter. Så nåede vi til det afbillede vejs ende. Og kørte ind til siden, slog om det, og da vi alle landede samme sted, drejede vi rundt og kørte hjem igen. 10 timer af mit liv jeg aldrig får igen.

Til gengæld er der blevet kørt gokart, spillet minigolf, besøgt Va Zoo og drukket smoothie - og brugt en halv dag på en spa med fine franske negle og knudefri nakker til resultat. Og i morgen er der afgang kl 6 til Washington DC - jeg glæder mig mest til denne her, fordi det er en and og det koncept synes jeg er skæg. Og lyden af bølger og fornemmelsen af dem er kærkommen.

Holiday! (tilsæt selv 80'er rytme)

2008-04-22T07:59:00.003-04:00

Nyindkøbt oversize taske er pakket med alskens fornødenheder - aka sko, bikini, en bog og masser af mascara - (Mac'en og spejlreflekslinsen er et andet sted) og er på vej herhen - wuhu :-)

And we're off...

2008-04-18T14:42:00.002-04:00

Hermed er den amerikanske firmamobil lukket.

Skriv en gmail hvis du vil noget :-)

Om de dér ting man lærer...

2008-04-18T09:18:00.001-04:00

Planlagt eftermiddagskage à la moderat Sønderjyde på søndag for den lille gruppe af Amerikanere der har været så søde at invitere indenfor i deres cirkel. Dramabefængt til det yderste, men en særlig oplevelse at få lov at se en flok veninder og deres mænd og frygt og konkurrence og ære og humor - bare som betragter, forklædt i en kulturmæssig afstand der tillader lidt længere snor og nogle flere spørgsmål fra min side.

På et tidspunkt hører det op med at være nok at være interessant bare for observansens skyld og som led i et empirisk datasæt så jeg en dag kan publicere "Kvinder i kulturer og de klare konsekvenser", og det bliver nødvendigt at vi deler nogle grundlæggende værdier hvis det skal forme sig til et dediceret venskab.

I bedste stil med de mange post-its fandt kokken og jeg i går ud af at for os begge - som individer og som par - er de vigtigste værdier Lidenskab, Respekt og Ærlighed.

Og det sker altså kun én gang at jeg inviterer folk hjem når ikke de møder op som aftalt. At mødes til pre-cocktails på en opera aften i nyt fuldt skrud, og med flot brun glød der har taget 1½ dag at spraye på i jævn og naturlig fordeling, og vente 40 minutter - mutters solo - på værtsparrets ankomst, og yderligere 40 på det næste hold fjantende krigere, dur jeg ikke til. Jeg afskyr det cirka på lige fod med hvis det blæser og jeg skal cykle.

Og jeg var naturligvis selv 12 minutter fashionably late.

Det er måske min pet peeve, men dem jeg kan lide sådan rigtigt, og hvor det går begge veje, synes at respektere det.

Så faktisk tænker jeg en del på hvor meget for sent de nu dukker op på søndag, hvis overhovedet de dukker op. "Oh no, Rachal she's a kind of a last-minute person, you know. I'd ask her today, but the answer wouldn't do us any good on Sunday, haha!" Right. Hm. Godt så.

Hey, Søster: kan du ikke tage lidt sød rasp med til æblekagen?

Mens vi venter

2008-04-18T08:36:00.002-04:00

Sidste dag på kontoret. Tænk hvor hurtigt noget langsommeligt nogle gange lige pludselig kan gå. Lang tid med lidt indhold føles uendeligt men huskes som kortvarigt, og kort tid med meget indhold føles føles måske egentlig også som lang tid, men huskes langt mere langvarigt. Så det er måske endda retrospektivt forventeligt at tiden fra Beslutningen til Oprindelsen (aka i dag) har føltes umådeligt lang mens vi var i det, og i går aftes med hovedet på puden var tiden "egentlig gået hurtigt".

Men altså, det giver jo også god nok mening, for det er da spild af hukommelsesRAM at huske på det kedelige, og det har i hvert fald slet ikke fortjent nær så meget disk space som det indholdsrige.

Jeg tager lige en sip mere af min Starbucks Cappuccino (de var løbet tør for rørsukker, men tænk engang: det smager fortrinligt uden!) inden jeg vrøvler ud over kanten.

Familieforøgelse

2008-04-16T16:07:00.005-04:00

...og vitterlig halv pris herovre! Den lille ny, som er døbt Gulliver fordi subwooferen til de dér lydpinde ligner et perfekt bosted for en guldfisk, står med et firewire kabel og suger viden til sig.

Den er altså sød.

Og frisk fra fad

2008-04-16T09:20:00.003-04:00

From: Kommende Chef
Sent: Wednesday, April 16, 2008 6:46 AM
To: Chrissy
Subject: FW: ITIL foundation course for Christa

Hi Christa,

I have approval for the below course. Please let me know if you have other plans or if I can continue with booking the course.

IT Infrastructure Library, ITIL, på dansk (kursus nummer 11647 A)
Tåstrup 2.-4. juni from 9-16

Best regards
Chefen to-be
...

Ih, hvor skal jeg lære!

Med al tænkelig dansk obligatorisk mådehold, kynisme og en grålig skeptisk hovedet-på-skrå indstilling; det her tegner nu ~~lidt godt~~ udemærket og giver bobler i maven.

Det sidste stød

2008-04-15T09:37:00.003-04:00

From: Chef
Sent: Monday, April 14, 2008 10:55 AM
To: Alle
Subject: Good-by Luncheon for Christa

Colleagues: This Friday will be Christa's last full day in the Norfolk office before her relocation back to Copenhagen and her new IT position with the Group.

We would therefore like to request your presence at a farewell luncheon where we can properly say good-by to Christa and thank her for her many contributions to Company.

Details for the event are provided below:

Time and date: 12:00 Friday 18, April
Location: Town Point Club, Norfolk
Attire: Coat and tie

We look forward to seeing everyone together with Christa one last time on Friday.

/Chef
...

Og tillad mig dernæst at præsentere; snuppet direkte fra den semi-mondæne members-only clubs hjemmeside (grammatik-fejl dog rettet herfra), som tilsyneladende vedbliver under construction:

Our commitment to you is that:
Our staff will be able to serve a two course a la carte lunch in 30-minutes or less from the time you are seated.

- Og det er vel the embodification af kvalitet?

Sidst lykkedes det tjeneren at afbryde samtalen 4 gange med sin 4 x kaffeservering over 12 minutter - serveret enkeltvis med rystende hånd og let spilden på uddaterede laksko. Til gengæld var den kold. Og i øvrigt forkert. Men regningen var allerede skrevet ud og afleveret til den ældste af hankøn.

Enter: forventningens glæde.

A weekend to remember/ Guffe-Line og Mac'en og laminerede skattekort

2008-04-14T09:55:00.002-04:00

Det var sådan en hyggelig weekend! Outstanding dessertmenu på 8 unikke kreationer der forårsagede tårer da vi hen mod slutningen måtte rationere apetitten, velvidende at finalen, chokolade souffléen med ganache, stadig var undervejs, fredag.

Fødselsdagsskattejagt i strålende vejr med genoplevelse af nogle af viapunkterne siden september og en old school hjuldamper og et hærdet krigsskib med en masse frivillige pensionister (er det egentlig dém der kører det der Old Navy tøjmærke, monstro?) hele lørdagen, eftermiddagspicnic i regnvejr på altanen, en lur i en Fatboy før smæsken i sushi og kjoler og Stomp så vi sad med åben mund på anden række og var skrækkeligt imponerende i Manoloer - og ditto skuffede over midnatssaltindtaget fra Doumar's ellers så famøse curbside barbecue (hvor man blinker med forlygterne for at fortælle dem indenfor at man er klar til at bestille, og de sætter en bakke på siden af bilen med ketchup og sennep). Hvorfor skal de koge deres brød, honestly?

Og et af de dér horne der flyder over af brunch med vaffel-, donut-, seafood-, ægge-, roast- og kage-station og chokoladespringvand med jordbær på pinde søndag og en Macbook med officiel ceremoniel indvielse (og .mac konto) til Line (tillykke!) og dovne sofafilm og mere Ben & Jerry's og chokoladeovertrukne mandler og rosa bobler og det var kun vand der blev spildt på tæppet da puderne blev kastet, og det tørrer, og det gør kokken også.

Og nu mandag, og kun 5 dage tilbage til on-the-record afskedsbusinessfrokost fredag...

Og så en ferie af den dér rigtige slags - en hel uge med gæster der kan tåle hyggebukser, og fisketur ved Outer Banks og forhåbentlig godt vejr til pool og måske grill og den sidste laserbehandling i denne omgang og kæmpe Outlet Mall og tax return og så nedpakning og oprykning og fuldt møbleret fremleje.

Og muffin tops.

Ej tak

2008-04-07T15:27:00.002-04:00

Frit efter Thomas Buttenschøn

2008-04-04T07:35:00.003-04:00

Valg af tekstuddrag står for undertegnede's nøje sammensatte regning.

Den her by er kedelig
Trist og for almindelig

Jeg gider ikke og være her mere
Har brugt alt for meget tid på bare at abstrahere

Så jeg sover længe
Og jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at kede mig

Jeg rejser snart til København
Giv mig noget storbylarm
For det her gør mig skør
Og det smadrer mit humør
Og den slags smitter af

- Vi ses i DK 1. maj!

(og vil du med i Vega og høre nummeret live dagen efter?)

Kulturel Kandidatur

2008-04-03T11:29:00.010-04:00

En invitation til middag, opening night opera og cocktail reception på fredag dumpede ind tirsdag. Værten er Sicilianeren der med fruen hvert år inviterer deres nærmeste venner til en full blown event på deres regning, og invitationerne bliver sendt ud et år før, og der oprettes sågar en venteliste med reservedeltagere. "Vi har ingen børn, så vi vil gerne bruge de penge på vores venner i stedet" - og jeg er så kommet med på et venligt afbud.

Sms til kokken: "XX har lige ringet og inviteret til middag + opera fredag"
Hurtigt svar: "Jeg kan ikke nå det sorry :-("

Nu var han faktisk slet heller ikke inviteret, så han slipper helt for udklædningen i kjole og hvidt, som efter forlydende er dresscoden til et event af den kaliber.

På MSN ud på eftermiddagen:
4:46:30 PM Chrissy: vi skal lige tale om noget når du henter mig
4:47:08 PM Mads: hvad?
4:47:40 PM Chrissy: opera
4:48:25 PM Mads: du må have noget tøj som du kan bruge, det er ikke nødvendigt og købe noget nyt pga det

Men en grundig eftersøgning i skabene afslørede desværre som ventet et akut behov for kjoleindkøb, og selvom der hos David's Bridal er lysstofrør og ekspedienterne i deres kvantitative representation lod os stå og glane efter et svar på et størrelsesspørgsmål i 15 minutter, var kjolen både billig og sød. Endda med indvendig thyl.

Og matchet efter stiletterne, naturligvis. (og stolperne)

Det kan godt være at de fire andre damer der skal med i morgen hver er i full-lengths, men det er heller ikke sikkert at de har fået Prada'er af deres udkårne i morgengave :-)

Mit maddike-look-alike-scam er fuldendt, og det er nu rivende nødvendigt at sporte en kulør der vil være de chokoladefarvede russkindshæle værdig. L'oreal Sublime Bronzing any angle spray står klar ved siden af vasken (den der vandt Woman testen i '06, vist), og der er en reserve-Rimmel ved siden af. Andre gode erfaringer modtages med kyshånd?

Hveranden mandag er lønningsdag på Bistroen

2008-04-02T14:33:00.002-04:00

- og så er der reduceret fremmøde om tirsdagen. Som i "min tante har det godt nok ikke så godt, det er vist bedst jeg bliver hjemme" (og som en sidebemærkning netop tirsdag lancerer min egen sandwichbar hvor jeg kører frokost ud til det sultne kontorfolk).

Det er faktisk et større problem end lige den umiddelbare latterfremkalden - spørger man rundt i køkkenet hvordan folk bare kan blive væk, uden varsel, er svaret med en skulder rysten at "han havde jo penge nok - det var dét der var problemet, han fik for meget i løn. Nu står han jo ikke og mangler penge i dag".

Penge. Nok. Hm. Er det ikke et oxymoron?

Første gang lød det bare åndssvagt, anden gang var der vupti en ledig dessertchef stilling efter 3 dages udebleven af ham der ellers har været i ejerens posse i 8 år. Ikke et ord til nogen, ingen telefonforbindelse, ingen respekt.

Tænk at man kan have mod på fortsat at drive virksomhed i sådan et miljø. Meget mærkeligt.

P.S. At gemalen pryder plakaten som dessertkok og efterhånden har (om-)skræddersyet hele dessertkortet, har drevet mig til at booke en fri-fredag næste uge hvor Guffe-Line og jeg skal hele (dessert-)menuen til livs - wish us luck!

Oprob

2008-04-01T21:13:00.002-04:00

Noget af det bedste ved USA er at cashewnødderne er klækkeligt billigere.

24-hour pinkness/ (indersiden af en ko)

2008-03-31T09:20:00.005-04:00

24 timer lyder måske af meget, når man vel at mærke taler om tilberedning af et stykke af en ko. Ikke desto mindre bliver resultatet mørt og lækkert, og smagfuldt og saftigt, langt mere end ved de gængse par minutters flip-stegning på teflonpande. Udskæringen skal være tung nok til flere personer, og forberedelsen af stegeskorpen ved minutiøs behandling med bunsenbærnder hele vejen rundt, gør at saft og kraft forbliver indeni i løbet af de 24 timer ved 50 grader C.

En standard husmorovn (som den i vores jammerlige kummer hvor røgalarmen går i gang bare man vender kartofler i olie på en varm pande) vil nok have svært ved at nå ned til de 50 grader, endsige at blive på det præcise punkt, og det er næsten en ligeså stor videnskab at vinkle ovndøren, tilte kødstykket og justere rumtemperaturen og A/C'en, som at nå frem til den perfekte opskrift, à la Heston Blumenthal.

Selv med det absolut nødvendige ovntermometer var vores temperaturmæssige standardafvigelse desværre bemærkelsesværdig, og nok grunden til at den pink farve blev en anelse mørkere end ellers ønsket.

Den tidlige skorpe-creation med brænderen havde dog gjort sit indtog og hele det ekstremt møre stykke bøf havde en skøn, let røget smag, og den nye skrædderstegte stegeskorpe var prikken over i'et.

Jeg kunne godt have brugt lidt persillesmør, men det kan jeg faktisk for det meste, så det skal nok ikke tages som en generel betragtning.

Next: Et kvart århundrede

2008-03-30T19:20:00.003-04:00

Pudsigt nok havde vi også en Stomp event planlagt tilbage i slutningen af første runde i ca. 2002. Jeg har stadig min debut til gode, og hvor er det fantastisk at etablissementet netop er i byen d. 12. april, som var det hele organiseret for at fejre ham :-)

og A'et er for Afsindigt

2008-03-26T12:41:00.004-04:00

Den øverste kommunikationsansvarlige for netværksgruppen i Canada skrev i en mail:

Your fax # is 45 xxxx xxxx is there an area code or do I just put a 1 in front of it ?

hvortil jeg svarede:

The fax number is Danish, hence the +45, which is the country code for Denmark. So you will probably need to put Canada's exit code, 011, in front of the country code 45, and then the actual fax number xxxx xxxx. The fax reroutes to an email client, so I receive an electronic copy. - Thanks

Tilføjelse

2008-03-26T12:29:00.002-04:00

Og spildtiden forøges blot når man skriver al kommunikation i Word og vedhæfter i ellers tomme mails for at sende ud via hyperfølsom netværksforbindelse der crasher Outlook ved den mindste .png vedhæftning.

Fortæl mig der er håb forude?

S'et står for sludrechatoller

2008-03-26T10:50:00.006-04:00

Dels snakker de grundlæggende for meget, dels gør de det dræbende langsomt og med alt for mange ord, som for at få laveste fællesnævner helt med og dels er problemet nok også at de netop snakker i stedet for at tale. For ~~en dansker~~ mig fremstår det som malplaceret arrogance der ved anvendelse vender fortegnet og får afsenderen til at fremstå mindre kvik Pudsigt som ordene kvik og quick ligner hinanden...

Jeg føler min tid bliver uhensigtsmæssigt frarøvet mig ved at taleren bruger 10 minutter på fyldord, når rene, dejlige, enkle og klare, konstruktive sætninger reelt kunne være blevet udvekslet på 4.

Endda uden irritationen til følge, og den obligatoriske miniopgørelse på hvor mange minutter af mit liv jeg aldrig får tilbage.

Et kvart århundrede nærmer sig jo, og det er increasingly apparent at tid måske nok er lineær i sin nuværende eksistens, og der er kun én vej frem.

Så vil jeg altså slå et slag for at man hellere tager den sludder-snik-snak over en Bud på Hooters når klokken er slået 5.

Søndage er øer

2008-03-16T12:23:00.003-04:00

... til gennemprøvning af ny-erhvervet Kitchen Aid Pro der har bestået fagene Fars, Pasta og nu Bløddej. Med bravur.

Og han fik officiel spilletid til hjemmekampen lørdag, og halten på højre fod er næsten allerede væk:-)

Om valgkamp og fokus/ U'et står for uhæderlig

2008-03-14T08:44:00.001-04:00

Hele lokallivet summer omkring Spitzer-fadæsen og man(d) forarges mest (faktisk kun) over hvordan man kan give 4300 dollars for en time, for "så godt ser hun da heller ikke ud", når going rate for et blowjob ifølge the new guy er 50 dollars (bøden er 100, hvis man bliver opdaget - og i øvrigt er oralsex i det hele taget ulovligt i visse stater). Og nærmest som i en film, hvor hele baggrunden med lynets hast zoomer ind på hovedpersonen, står det pludselig klart at 8. marts er en dag som alle andre, og at gå ned i øjenhøjde og forklare de her mænd at New Yorkeren har betalt de 4300 dollars for en serviceydelse, lidt ligesom når man betaler en sjakbajs for at lægge rør ind, resulterer i ikke mere end the-deer-in-headlights look fra førnævnte mænd.

De skulle lige have konceptet forklaret én gang til, fra en anden vinkel: noget med at det jo ikke koster 4300 dollars at kigge på billeder af smukke kvinder, og at hun nok har givet guvernøren en ganske særlig følelse (uanset hvad hun har solgt - markedsføring og handel spiller på følelser til syvende og sidst), og den følelse (og derfor selve serviceydelsen) har åbenbart været 4300 dollars værd - flere gange.

Stilhed fra mændene.

Og igen: "Arh, så køn er hun du sgu da ikke engang!"

Det kan godt være at politisk success og testosteroninjiceret drift stammer fra det samme sted i mænd der har nået magt, og det er sikkert rigtig interessant for en psykolog, men for hende der vælger at stille sig op ved siden af, er det blot respekt der har glimret ved sit fraværd. Og respekten trumfer de andre kort.

Salsa, baby!

2008-03-13T19:14:00.003-04:00

Ih, det er lige før man kan høre musikken og inde i hovedet tæller 1, 2, 3 (pause), 5, 6, 7 (pause) og der er så meget man skal huske når man drejer på tæerne og skal hele vejen rundt under hans arm og lande lige foran, kontrolleret, som danser man i et rektangel, og direkte tilbage på højre fod i et basisstep og følge hans lead ind i en enchufla og være rank og skyde hoften ind-under-agtigt, så man ikke flyver for langt væk efter et shoulder stop hvor man skal nå at snurre hele to gange på 5, 6, 7 uden at blive helt så svimmel, at man ikke er klar i dance position når man lander, mens hans hænder og hoved allerede planlægger næste move, med mit skulderblad som hans ror.

I aften var tredie private lesson og fremskridtet bliver rost af hende den pétite rødhårede der skal konkurrere i Puerto Rico næste weekend, og det er fedt at gøre noget svært sammen!

- Nogle gode råd til hvordan en boldspiller i øvrigt fanger takttælling?

Sidebemærkning

2008-03-09T20:21:00.006-04:00

Da baren lukkede, skiftede vi til sommertid (EDT) og er nu 5 timer efter det Danske, indtil der skiftes dér.

Og jeg har lavet min første successfulde parallelparkering til stadig beundring. Og pandekager.

Og dén kok og dét job

2008-03-09T11:30:00.003-04:00

... gjorde at vi nu har lært af bitter erfaring, at selvom man kører helt til Portsmouth for at finde den eneste burgerkæde der har åbent, når man kl 3 om natten er på vej hjem fra hemmelig og überpopulær bøsseklub ved navn "The Garage" med hele tjenerstaben fra restauranten, og efter at holde i kø i drive-thru'en i 20 minutter, hvor det til gengæld lykkedes for den arbejdsuniformklædte mægtigt muntre mand med seriøse shots i maven at genfinde vielsesringen som var smuttet under bilsædet i kådhed (phew) og han igen blev ét stort smil, at de kun serverer deres McMorgenmad på det tidspunkt. Og dét er aldrig godt nok, så BMW'en vendte om og historierne om hvor mange Village People kopi-queens (I kid you not, det var SÅ retro) der klappede eller strøg eller kindkyssede, fyldte hele vejen hjem og ind i søvnen.

Og nu er han pakket ind i en dyne på en sofa og beder om salt.

Jeg var designated driver og joinede festivitasen fra et theselskab med en flok damer og en Siciliansk kriger, der bærer 5 lædersnore i sit bælte, én for hver gang han er gået i krig for sit folk, og der blev serveret Tawny's Reserva og filodej, og jeg tror den ene af damerne ikke har mod nok i sig til at forlade sin mand, og hun forstår at hun selv valgte premarital sex som 19-årig og går hjemme med 3 uplanlagte børn, og som en god katolik skal suffer through the consequences med en misbruger til livsledsager.

Og til spørgsmålet om hvad jeg ville gå i krig for, blev svaret Freedom, Respect and Love.

En kok med et job

2008-03-03T08:19:00.003-05:00

Omend de nok næppe skal forvente at få en Rising Star hos Todd Jurich, er der mennesker, hver med deres historie, og det gør indtryk der kommer til udtryk og sætter aftryk. Og så var timingen god, for ham der havde dagvagten før, blev taget for spirituskørsel på vej til job sidste uge, og er i fængsel det næste halve år.

Gode mennesker får idéer som denne

2008-02-28T17:08:00.002-05:00

...alt imens opfattet anonymitet formindskes. Is perception always reality?
Er summen af laster (omend det være sig samfundsmæssige af slagsens) konstant?

43 ting, de næste 10 år og farven lime

2008-02-25T18:58:00.006-05:00

Rå beslutsomhed, 1 times tid uden overspringshandlinger, en god portion selvransagelse og en pakke post-its samt pen med blæk. "Hvad vil jeg gerne opnå?" "Hvor vil vi bevæge os hen sammen?" "Hvornår?" "Hvad er vigtigst?" "Hvad er jeg villig til at give afkald på?" "Hvordan vil jeg fokusere nu og her?"

Løs brainstorm og løs, flittig håndskrift, dernæst fordeling udi de næste 365 dage, 1-5 år, 5-10 år og >10 år. Smuttur til Ikea (Norfolk er kedelig, landevejen er hyggelig og en X5 er alle tiders miljø til lige at få løst verdenssituationen trygt i sædevarmen), indkøb af 2 dedikerede opslagstavler, og nu hænger de fremme i al deres pragt - til inspiration, ambition, konkurrence og dedikation. Og drivkraft.

Naturligvis findes der et elektronisk alternativ, lanceret i de spæde Social Media dage, da Web 2.0 var et begreb forbeholdt Californiske white papers og naturligvis har jeg registreret mig som bruger. Omend det døde hen, cirka i februar sidste år, og bærer væsentlig præg af at bero på en single tilværelse, lever den stadig. En stor del af de 18 uredigerede entries er endda at finde på opslagstavlen. Og den kommer endda med små indspark på mail hver måned og hvert halve år, afhængig af mål, og det er slet ikke svært fuldstændig at overse de reminders.

Der var på et tidspunkt tale om at det nu var blevet moderne at være en offline personlighed. Måske det er nået herover?

Det er i hvert fald en anden følelse med sirlig barneskrift at fysisk fatte verbalisering af velovervejelser. Og det er en anden måde at arbejde med sine mål på, når de ligefrem hænger dekorativt, og virkelig særdeles synligt, ikke mindst for os selv, og minder om hvilken timing-kategori de er placeret i. Så ved man nogenlunde hvor lang tid der er igen til næste mile stone, og frygten for at vågne op som 45-årig og ikke vide hvor ens drømme blev af, er bemærkelsesværdigt reduceret.

Var Ikea egentlig altid så fed eller er man bare blevet gammel nok til at være målgruppen?

Eller er designet i virkeligheden ikke andet end et produkt af samtiden?

P.S. De post-its der hænger på en vandret linie i nederste højre hjørne, gælder altid. Eksempelvis at drikke flere bobler end de fleste :-)

Mon det er et tegn?

2008-02-20T21:58:00.002-05:00

Hvad skulle Google's hovedkvarter ellers lave på Eksildansken?

Hedder det "tidlig adoptant" på Dansk?

2008-02-20T16:39:00.003-05:00

Chrisjan says:
juhuu - jeg har fået en lille ny!
Chrisjan says:
det sys jeg bare du skulle vide :)
Chrissy says:
Sejt! En Air?
Chrisjan says:
jes :-) den er godt nok flad
Chrissy says:
næh hvor fint. jeg glæder mig til at møde den
Chrisjan says:
det vil jeg sige til den. poster lidt billeder senere

Billeder ventes her og nok også her

Man ved man har slået et (måske for) stort brød op, når

2008-02-19T00:11:00.004-05:00

...det tager længere tid at pakke sofaen forsvarligt i bilen, end det tog at komme rundt i hele Ikea på en national fridag.

Jeg er helt tosset med udstillingsmodeller. Mest fordi de slet ikke skal samles.

Og ~~gratis~~ billig presenning og snor i en parkeringskælder. Genialt.

Morgenens allerførste møde med mandlig 40-something kollega omkring kaffeautomaten

2008-02-15T09:26:00.006-05:00

"Good morning, how are you. So, what did you do for Valentine's?"
- "Erhmm, we didn't really do anything."
"Oh. Well, what did you get?"
- "What did I get...?"
"Yeah, what kind of present did he give you?"
- "Erhm, well, I got a beautiful white flower..."
"Well, that's nice!"
- "From the guy at the gym..."
"Oh! Erhmm..." (pinlig tavshed)
- "You see, Danish men are a species that share a common aversion towards being forced into being romantic. They believe that Valentine's Day is only a day that American stores came up with to boost over-prized chocolate sales"
"You know, it really is"
- "Yeah, I know. And I get what they're saying. He says he'd rather scatter all his romanticism throughout the year, and not just on one particular day."
"Hehe, well, I won't be paying no 125 dollars for a rose on Feb 14 either, but the least you can do is just get her some chocolates and take her out to dinner, you know. It kind of depends on how much trouble you've been in, though."
- "Chocolates sound nice. So, where'd you go for dinner?"
"Oh, she cooked. It was her choice, though, but we go out all the time, so she really wanted to just stay home and cook something nice."

(smil over det hele, og jeg slap væk med et nik med kaffekoppen, hen til min egen bås)

Et kort øjeblik håbede jeg ellers at få navnet på en restaurant der var lige i skabet.

Ét er at man skal høre på dansker-rationalet af samtlige folk med et Y-kromosom hvert år, men at skulle tage det i egen mund og ligefrem forklare logikken, var som at betræde et nyt væg-til-væg tæppe af brændende kul. Og så endda før kaffen.
Værre er det heller ikke, og jeg overlevede at blive stemplet som bitter og single Bridget Jones kopi til aftenens fjerdedel af et bodypump hold, hvor hun havde lavet sin track list med "anti-Valentine's" heavy metal. Og til de piger, der forlod gym'et alene, uddelte man blomster, og i Farm Fresh markedet var der rød løber og hjerteformede balloner og chokoladeæsker tapet sammen med plysbamser ved selve kassebåndet, i det tilfælde at man ikke havde set den særlige Dinner for Two tilbud, og bordet der var dækket med champagne og mere chokolade og flere plysdyr og (falske) blomster opsatser var over det hele. Sikken oplevelse. De havde stadig yndlingssmagsprøvestationen med ananas - uhm :-)

Da jeg kom svedig hjem og havde sat min blomst i vand, bagte jeg et rugbrød til min udkårne, med et pladderromantisk hjerte af rosiner og havregryn. Sådan - og det kostede slet ikke nogle danskere noget som helst - bah. Og han blev glad, også fordi han havde overlevet endnu en omgang touch rugby - denne gang helt uden ydre skrammer og med en tandbeskytter der stadig virker.

Med et glimt i øjet talte de om at lave det til en "looove-bodyPUMP" i aften

2008-02-14T13:45:00.004-05:00

På vej til job i bilen i morges så vi for første gang is i hjørnerne af ruderne på de andre biler. Det var dog ikke nødvendigt med handsker, nylonerne i stiletterne holdt tørt, og jeg døde ikke af at have glemt mit halstørklæde hjemme. Alligevel gik der 2 timer før kollegaen mødte ind, og det viste sig at al den mellemliggende tid var brugt på at få et barn i high school, da busserne var nødt til at udskyde den daglige opsamling af skolebørn i alle aldre fordi man var nervøs for ikke at kunne få af-iset motorerne i tide. Da knægten på 16 havde stået - i lange bukser, ganske vist - på hjørnet i mørket til normal opsamlingstid kl 6.30, og der efter et kvarter stadig ingen bus var, var han tusset undrende hjemad og de lokale TV-morgen news havde afsløret en officiel 2-timers forsinkelse på hele skoletransportsystemet. En far og en knægt og en Volvo ankom til high school'en kort før mødetid, kun for at erfare at de var de eneste. Überhaupt. Forsinkelsen var overalt, og antallet af ulykker på motorvejen kunne mærkes, for folk er utrygge når føret er så radikalt anderledes.

Det må på nuværende tidspunkt i beretningen pointeres at der hverken er faldet sne eller slud, at solen stod højt på himlen og ingen buske længere bar spor af smuk rimfrost eller lignende. Regn og vind, jovist, men altså ikke så forede moon boots skal graves frem fra 90'erne.
Vatnisser. Tsk.

Måske det er samme forsinkelse der har ramt Internettet?

Mens der ganske vist var forsinkelse på skolebørnenes fremmøde, lader det ikke til at have haft nogen bemærkelsesværdig effekt på det antal af ~~budcykler~~ (ha, det er en joke, til dato er kun talt 13 cykler i Norfolk) budbiler der leverer rød-hvide buketter og hjerteformede æsker med knasende sukkerindhold til deres udkårnes arbejde på denne Valentine's Day. Phew - så er samfundet ikke gået helt i stå!

Om smadrede kranier og springvand

2008-02-08T14:22:00.000-05:00

Når man er færdig med at være ét stort smil (med lyd) over synet af de bitte små shorts der gør værtinderne fra Hooters til skamme, men har den bonus at ens mand kan blive løftet op af de andre tunge gutter til rugby i tøjet fremfor i huden, og at det stramtsiddende design forebygger de værste slidsår, så det kun er den dobbelte næseblødning som resultat af en alle-mands-tackling man lige skal komme sig over - Tænk da at det en aften i februar måned kan lade sig gøre at smide 2 mennesker på en Fatboy udenfor på altanen med lyden af springvandet som intro til den film man lejer på iTunes og bare flyder til. Absolutely marvelous.

Om Valentines og hvorfor 90-60-90 konceptet er vejen til et profitcenter

2008-01-31T23:57:00.000-05:00

På højde med Thanksgiving og Superbowl Sunday findes Valentine's Day, som vist mest af alt er den aften på året, hvor alskens kvindfolk har ret til at indkassere en omgang blomster og hjerteformet æske chokolade eller helst en turkis æske med hvid sløjfe. Endog får man ind ad brevsprækken en fin pink flyer der lover dit udkårnes hjerte gennem et syngende telegram - endda med sidste års pris behændigt streget ud med sort tusch, så profitten ikke helt går fløjten i den lokale regression.

Som Valentine's furien ellers kunne antyde, står det tilsyneladende ikke helt så galt til på de lokale sydstatlige egne, hvor begrebet om den traditionelle Gentleman er højt agtet og egentlig et tegn på civilisation på linie med vores brug af både kniv og gaffel ved et typisk måltid. Således finder en ung kvinde sig en mand i slutningen af college og ægter ham ved endt graduation. Mens han haster ud i erhvervslivets overhalingsbane med manager på manager i aflåste glasbure, har hun så rig mulighed for at bruge sin masters i applied economics & finance til at finde ud af præcis hvorfor den ene tørgærsløsning giver en bedre krumme end den anden, eller hvilken slags moppe der virker bedst på det victoriansk inspirerede klinkegulv i det nye sunroom. Efter hun har koordineret farver og valgt striberetning på tapetet på hans kontor og i den formelle spisestue, forstås. Og så passer det med at indretningen er komplet og budgetterne fastlagt, inklusiv nye golfkøller til gemalen ved hver sæsonstart og hun kan forvandle sig til en flittig avlshoppe. Den som tror at børn og institution er en acceptabel kombination, har meget tilbage at ønske for at være et anstændigt menneske - slige handlinger ville være ligesom at forsømme sin kirke på en søndag morgen, og med sådan helligbrøde i bagagen kan man næppe forvente et socialt netværk af den rette klasse i det rette kvarter med medlemskab i de rette country klubber.

Jeg tænker på Scarlett O'Hara, og måske det netop stammer fra ønsket om at bevare den bløde kvindehåndshud, når det den dag i dag er kotyme at en mand holder elevatordøren for de 10 kvinder der står bag ham og således og i øvrigt i alle henseender og køer lader enhver kvinde gå forrest i enhver kø. Førstnævnte i særdeleshed irriterende, når man som geografisk udfordret menneske sjældent ved om man skal til højre eller venstre når man kommer ind eller ud ad en dør et nyt sted.

Southern Bells finder tilsyneladende forfordelingen naturlig, og når man har en viking under armen der er vant til at man selv åbner bildøren, ænser man medlidende blikke fra kvinderne omkring en. Og ligefrem verbale udbrud, hvis vikingens tålmodighed slipper op og han går først ind i elevatoren - til stor forargelse for måbende langsommelige storcentergæster.

I samme ånd sikkert, og jeg synes altså det er besynderligt, er der blandt kvinder en aversion mod restaurantkæden Hooters hvis forretningskoncept er ganske enkelt - og successfuldt, herfra og til Singapore - at udelukkende ansætte piger med målene 90-60-90 og iklæde dem hotpants, tanktops og en kæk og kundeminded attitude, og så specialisere sig at lave de bedste wings og servere kold øl og vise fodbold på fladskærme. Pigerne ser ud til at have en stor holdånd, og der afholdes konkurrencer, på regions-, national- og internationalt plan om at blive årets Hooters pige og vinde forsiden af en kalender.

Hvordan man kan synes at det er kvindenedsættende at møde pligtskyldig op på sit job med ambitioner om at avancere og gøre sig bemærket internationalt set, og endda på et af de ældste forretningskoncepter nogensinde, mænds svaghed for bryster og et sødt smil, men derimod forvente at blive vartet op og forfordelt og undskyldt til, hvis en mand benytter en uklædelig sproglig vending i en presset situation - det begriber jeg ikke.

Helt oprigtigt, og jeg hører vitterligt gerne, hvis der er et bud?

Måske det kun er mig der synes det handler om valg. Og jeg vil gerne (og synes nok egentlig det er min absolutte ret at) vælge hvilke samtaler jeg vil deltage i, lære at sige fra når enough is enough, og vælge den dør jeg vil ind ad, når jeg vil ind ad den, og så for pokker vælge at følge efter ham med tilhørsforholdet, der ved hvor vi skal hen, så jeg ikke behøver tøve og tabe point.

Og så holder det simpelthen ikke at stille an med elefantordenen når herrerne vender hjem med en EM sejr og offentligt svine damerne til flere dage i træk. Så må man afsættes, der er ikke andet for i år 2008. Det kan ikke være nødvendigt at brænde så meget som én BH her.

Tragikomisk, vel egentlig

2008-01-31T15:24:00.000-05:00

... at når man går ind på 10best.com og finder frem til Norfolk, er der kun listet 4 punkter under 10 Best Editor's Favorites.

Storm P. har ikke levet forgæves

2008-01-27T16:25:00.000-05:00

Tv2 Sputnik er ikke meget for at streame live indhold til en udenlandsk IP, men med en weboptimeret familie i 4000 er det heldigvis ikke noget problem at få håndbold EM med, opstart und alles, over Skype fra MacBook til ditto, med iSight begge veje så det næsten er ligesom at sidde i stuen på Pilevej.

U'et i USA står for uciviliseret - tænk engang, at man her er af den overbevisning at håndbold er ligesom tennis, bare uden en ketcher!

Krukken med de positive tanker

2008-01-25T09:36:00.000-05:00

Den mest praktiske, mest funktionelle, mest velovervejede, mest kompakte og måske kærligste gave jeg har fået, var da vi tog afsked med København. Den fik hurtigt sin æresplads hvor den er forbeholdt de indviede, og bliver værdsat hver dag. Det sker sågar at man tager den med i et andet rum for at byde af den, når der ikke er andet for. Sært nok løber den aldrig tør for hverken råd eller overskud, og sit eklektiske ydre til trods passer den altid ind i sine omgivelser - omend med en snert af at være reserveret og en kende tilbageholdende.

Jeg pegede stumt på min pink Starbucks termokop

2008-01-23T09:35:00.000-05:00

Hvis nu man er lidt senere til at få sin kaffe en given onsdag morgen, og man i egne tanker, og før man har haft ordvekslinger med levende godtfolk af nogen art, vandrer om hjørnet ned ad gangen fra kaffe-køkkenet og hen på pinden, og man så på vejen krydser bane med en skaldet gut med et BMI på 50 og halvt så mange tænder, og han stopper og hvisker "wake up" samtidig med han udøver "the-wink-and-the-gun" på ~~bedste~~ værste Carlton manér - er det så okay at fræse et "grow hair" ud mellem tænderne? Eller skal man tælle til 10 og revisitere gengældelsen af hans morgenhilsen efter man har tømt sit krus?

Lykken er

2008-01-21T14:41:00.000-05:00

En danskvand med citrus til sin bøf bearnaise med kogte grøntsager på Rio Bravo kl 2 en fredag nat efter en udsøgt aften med fantastiske cocktails og ægte samtaler i alle de bedstes selskab.

Tak skal I have

Fjeren er støbt af beton...

2008-01-09T19:18:00.001-05:00

Kontorbygningen hæver sig over gaderne på en almægtig repós af beton, der har en trappenedgang på hver af de fire sider. Jeg tænkte at der måtte være en enkelt rampe ved en af trapperne, og trak med rank ryg min ganger med til nedgangen nærmest cykelparkeringen. En meter fra trappen så jeg at der ingen rampe var, og jeg så mit snit til tilbagetog. Måske det var en miskommunikation mellem ben og pedal, eller hjerne-idé og kropslig reaktion, eller også var jeg for træt og havde for travlt.

Jeg så det først komme, da det var for sent at ændre adfærd, og horisonten forsvandt under mig, mens jeg så blå himmel og stiletter der fløj i hver sin retning. Et (nu vandret) blik til højre, hvor taske, telefon, nøgler og adgangskort lå hver for sig.

Suk.

Måske jeg når eliten i morgen.

Danse Salsa, siger De? - Næ tak, så vil jeg hellere vælte på Cykel!

2008-01-09T09:07:00.000-05:00

Men jeg hverken dansede eller væltede i morges, da hele byen var vidne til min første morgenfærd på en pedalganger, skam i kontorstiletter og jakkesæt, og gemalen havde investeret i en kædeopstramning og en kurv til tasken der altid indeholder paraply, deodorant, mascara og lipgloss, til hvis nu. Og jeg er glad for at jeg satte håret op, for jeg havde perfekt udsyn og ingen blinde vinkler, og når man sådan glider afsted, opnår man en særdeles anderledes form for forbindelse med ens medmennesker.

Det er som om man er udsat, sådan kropsmæssigt, på en luftig måde og uden filter i formen af benzindrevet metal, så man ser fodgængere og kan nå at få hele opfattelsen af dem med, for man er tættere på. Og man ser flere biler, end bare den foran og den bagved og man ser dem på en anden måde.

Indtil videre har vi set 12 cyklister i Norfolk, og ingen af dem var spottet på ruten i dag. Rute er måske så meget sagt og hovedvej er nok en mere præcis angivelse. Der stod en kvinde og ventede på bussen, og da jeg holdt for rødt, smilede hun med alle de tænder hun havde tilbage og sagde "That's it, you're doin it, Girl!"

Tænk at være en del af den forjættede elite der cykler på arbejde. Jeg skal jo hjem igen senere, og så er jeg vel egentlig på vej?

Det åbenlyse spørgsmål besvares med et "fordi Mads er til samtale/ salgsworkshop i Virginia Beach en hel arbejdsdag" - så nød lærer vel ~~nøgen~~ kvinde at ~~spinde~~ cykle.

Jeg synes jeg fornemmer en sødlig lugt, men måske det bare er sejrfølelsen jeg kan sniffe resten af dagen :-)

Besynderlig mærkværdighed

2008-01-08T18:55:00.000-05:00

Det er underligt surrealistisk, når det i starten af januar er 19 grader om aftenen og mildt og vindstille. Det føles mærkeligt og blødt og lidt som om der måske står en ulv eller noget der er værre og gemmer sig bag et træ.

Når en søndag bliver til en ø

2008-01-06T12:53:00.000-05:00

Med frisk appelsinjuice, fersken the, lune croissanter og Port Salut og Manchego, er der boglæsning og Fifa 08 mens vi med god samvittighed driver indtil kl 13, hvor de første butikker åbner på en højhellig søndag. Man er vel i bibelbæltet.

I går nåede vi endnu en milepæl i domestication processen: Vi var på Dupré's Salon & Day Spa og blev begge klippet på samme tid. Og med stor begejstring efterfølgende endda! Mads bestilte en ny tid med det samme, og jeg tror de får lov at lege med noget farve for mit vedkommende næste gang.

Og prisen er næsten det vildeste: USD 25 for en herreklip og 30 for en dameklip, inklusiv vask, føn og styling. Så er det pludselig ikke så interessant at få booket Stuhr i Frederiksberg centret lige så snart man har en flybillet til Danmark. Skønt!

Billedet er taget midt i madlavningen, men det viser dog noget kortere hår :-)
Og nu skal vi kigge på en sofa. Rød læder, måske

2007 - obligatorisk retrospektiv

2008-01-02T21:08:00.000-05:00

I morges var der slet ikke noget anderledes på 13. sal i den trediehøjeste bygning i byen. Det var den samme stol og den samme enerverende langsommelige internethastighed, der skaber mistanke om at Norfolk er en illusion, og virkeligheden blot er en afkølet dome i en mindre afrikansk forstad, med dertilhørende LANopkobling. Og den samme automatkaffe, og de samme kuldsejlede rullekravebluser på midaldrende mænd, der gør hån ad den corporate culture der huserer og regerer i de andre 185 lande. Og den samme udsigt, der på trods af de angiveligt første snefnug i 14 år, ifølge postmanden Don, der stensikkert holder skik på slige sager, stadig lignede den udsigt der forsvandt for mit blik da jeg ønskede et politisk korrekt Happy Holidays og tog elevatoren ned dengang det ikke engang havde været d. 24. om aftenen endnu. På en prik.

Men der er noget anderledes, eller også er det forventningens glæde, eller bare den opkvikkende effekt af en hel ferie der krævede tankerne et andet sted og derfor væk - den første reelle i lange tider og endda stort set uden kaffe (!).

2007 var magisk, og hvis jeg var religiøs ville jeg næsten overveje at takke nogen for at det hele lykkedes og lykkes. Lykke. Tænk at man kan vågne op om morgenen, selv med fornemmelsen af gnu i munden på en Nytårsdag efter blød og lækker Jamaicansk rom eller på en klassisk Garfield-mandag, og helt ind i maven glæde sig til ham ved siden af. Og at der med et fingerknips gik det første halve år, og at han stadig er der som en klippe med smil ud af øjnene.

Bambi på glatis, en mørbrad til en fattig, og æblemekka

2007-12-31T08:05:00.000-05:00

Sneferie for første gang. Just udenfor sæsonen, siger de kloge. Ellicottville, NY, har ikke en butik der sælger halebenserstatninger. Her er min første time med instruktør foreviget. Og for en god ordens skyld skal det nævnes, at det ikke er mig i rødt.

Tænk, at det kan være så svært at finde balancen for sådan én som mig og egentlig undrer det mig at kroppen, som jeg ellers synes jeg normalt er meget gode venner med, ikke lige fandt ud af at når jeg blev ved at presse den udenfor sin comfort zone, så havde det været et meget mere rationelt strategisk udspil at fange bedre an og lure tricket med tæerne lidt hurtigere. Lykken ved første gang (ah, hver gang, faktisk) at komme af stoleliften på fødderne, frem for på næsen, var ubeskrivelig, og jeg kan stadig mærke det i maven. Ligesom glæden ved at opdage at være kommet helt til bunds på bakken uden at sætte mig på numsen undervejs. Sikken lettelse at kunne undgå at skulle ud i armbøjninger for at komme på benene midt på en skråning, på et stykke syleskarpt glasfiber der vender en anden vej end den vej man skal, og altså smutter som en mandel hvis ikke man har gravet det ned.

Sagde jeg, at det regnede hele andendagen, så det der med at få "bid" i fornuftig sne var en saga blot? I retrospekt er jeg egentlig overrasket over at vi begge stadig er i live.

På sådan en gennemført regnvejrsdag er en sneelsker som Mads næsten knust, og der skal ske noget, så nærmest som en indfødt var X5'eren på vejen igen, og vi delte sammen med 5 Indere en flot oplevelse ved Niagara Falls.

Vandfaldet deler USA og Canada, og på den anden side af vandet var der et flot tårn, som temmelig hurtigt blev dømt til at være et passende frokoststed. Vi er blevet læst og påskrevet at et Amerikansk udstedt kørekort er den vigtigste form for Identifikationsdokument (og stort set eneste gældende i det hele taget, for det skal jo være amerikansk udstedt), og en ægte Amerikanker ejer ikke et pas, så vi tænkte at det jo nok gik med at komme ind til naboerne på vores kørekort. Vi spurgte lige gutten ved betalingsanlægget inden vi kørte videre til kontroltårnet. Hvor de så ikke var ligeså positivt stemte. Da vi ikke havde noget pas, kunne vi ikke komme ind i Canada, og fordi vi så havde forsøgt at fuske os vej ind i landet på falske forudsætninger og ikke kunne dokumentere hvem vi var, måtte vi ind forbi de Canadiske myndigheder. De var nu flinke nok til at smide os ud af landet.

Amerikanerkontrollen kunne så ikke bruge et Virginia kørekort som ID, for det dokumenterede jo ikke at vi havde lovmæssig opholdstilladelse i USA, kun at vi kunne køre bil i Virginia. Og staten New York kan altså ikke bruge til noget at staten Virginia har sagt god for vores visum og arbejdskontrakt og sågar en vielsesattest oversat på ambassaden i Washington D.C., for at udstede det åndssvage kørekort. Det tog en time i et trangt ventelokale med en masse Mexikanere og Asiater, og igen blev vi lidt klogere på lagene i samfundet, både her og derhjemme. Og så spiste vi frokost i USA i stedet. Og da vi kom retur til Ellicottville, begyndte det at sne, og det fortsatte hele natten og hele den næste dag.

Jeg blev til sidst helt ferm til at lave en slags fjer nedad på hælene. For de uindviede må jeg simpelthen melde hus forbi på en mere dybdegående beskrivelse, jeg bliver så utrolig udmattet af at tænke på det. Og endelig er jeg holdt op med at drømme om at dreje til højre på tæerne og til venstre på hælene.

Vi skal vist afsted igen en weekend i februar. Suk. Men det kan simpelthen ikke passe at det ikke kan læres, og hvem ved, måske det så er sjovt?

Den opmærksomme læser har nok luret, hvor vi nu skal hen med historien. Vi tog nemlig afsted fra skisportsstedet et par dage før planlagt. Omkring 6 timers kørsel på grimme motorveje, og så var vi midt på Manhattan, hvor vi byttede nogle Bonuspoint til et hotel med pool og jacuzzi. Det var SÅ rart at synke et utroligt ømt haleben ned i et skoldhedt kar med jetbobler.

På en spontan tur til det famøse New York City var der visse ting der skulle opleves: Æble butikken af glas og ellers underjordisk, Manolo Blahniks eksklusive retreat, en frihedsgudinde, den homomorgenmadsbar min søster har fablet om de sidste tre år, Sohokvarteret, Wall Street, og jagten på et overflødighedshorn af cocktails og mad, Norfolk bare ikke magter.

På en sidegade til 5th Avenue fandt vi Morton's Steakhouse, der prydede sig af at være byens bedste bøf, og havde et væld af avisartikler, magasinudklip, officielle priser og Zagat ratings hængende. Menukortet så tilforladeligt ud, og klientellet der kunne anes gennem ruden, lod syne af at vi godt kunne være med. Bøflystne som vi var efter en lille uge på frossen kødsauce i en skihytte, og nysgerrige efter at være kommet til en storby med et rigtigt køkken, bestilte vi deres pragteksemplar af en 46 oz Double Porterhouse Steak.

Adskilt bare af et ben (uden marv), er der på den ene side den mest saftige filet, og på den anden side den møreste mørbrad. Vi bad om en medium udgave, rosa all the way, og mens min ledsager var i baglokalet, serverede tjeneren megabøffen, skar benet fra og skar de to stykker kød over. Efterlod benet på min kompottallerken. Til at gnave af, vil jeg tro.

Suk. Ligeså mørkt det var udenpå, ligeså blodrødt var det indeni, og vi måtte sende stykkerne ud igen. De smadrestegte de samme stykker, men på trods af det forkullede ydre, var kernen stadig ikke god nok. Da en helt ny bøf så var undervejs, og de bad om at vi gik i gang med det der var godt nok på de eksisterende, endte det med at jeg spiste mig mæt i to lækre stykker mørbrad, og havde en hel, flot filet til overs til sidst. Sådan et flot stykke kød og de konstante tilbud om taggy doggy bags, og så syntes vi det var værd at give til en af de fattige på gaden.

"Would you like an 18 oz prime sirloin from Angus-aged beef, Sir?" Han rakte hånden ud, og tog imod. "It's really good, it's a full sirloin steak from the restaurant" - "I know the deal" og ind under jakken. Man kunne da godt sige tak. Det var arrangeret med asparges og det hele.

På vej i en taxa så vi en reklame for bunuelos, en slags tapas oste-bolle der serveres på det katalonsk inspirerede Pamplona, og det lykkedes os at få et bord til samme aften, og her fik vi både cava sangria til at starte på, og en smukt sammensat tasting menu på 7 retter af genial størrelse. På billedet lidt kanin.

Tænk en fryd at føle at man faktisk sulter lidt på gourmet, og igen og igen går galt i byen på lokalegnen, og så smager det hele bare så meget bedre når man finder et sted som her. Og til en god pris, selv med vores kåde cocktail forsøg, der blandt andet indebar passions- og granatæblemojito.

På vejen retur til Norfolk kom vi over Philadelphia, PA, og stoppede ind forbi en østersbar, der fungerede som opvarmningssted for et par unge piger der tog deres østers med red bull og shots, og date hangout for par i alle aldre. Trendy bartendere og en udmærket krabbesalat.

Sjove Oyster Crackers serveret med lidt ingefør puré som snack. Jeg er ikke gammel nok til østers, har jeg lært.

Krabberne er over det hele

2007-12-30T23:15:00.000-05:00

Og dermed er forberedelserne til morgendagens Årets Sidste Aften afsluttet. Vi bliver 14 stk, inklusiv noget boss og familie og selvsamme nabo vi tidligere har haft en god diskussion med. 3 timers intensivt pillearbejde med nogle flotte store snekrabber blev til en lille skål af det blødeste krabbekød, og en stor gryde med skaller til en fond der skal blive til en reduceret creme, der skal tage del i den første tallerken med en sårød bunuelo, et shot kraftig kastanjesuppe med en smule persilleolie, og så et æg af krabbesalat. Uhm!

Mads skal lave mad fra morgenstunden med sin protége; den ældste af sønnerne, og har moderigtige planer om synkrone sideskilninger. I familien W går de to under tilnavnet Bim og Bam.

Og jeg har nu opdaget den sande glæde ved at være ikke-ryger: På knap fem måneder er der faktisk "ikke-brugt" et beløb svarende til prisen på to stykker kunst på højt, Italiensk niveau. 12 cm niveau, for at være præcis. I sirligt, strambundet, rødt læder, et hot pink interiør, og med en tæt på orgasmisk følelse af smør om fodballer og tæer.

Det er egentlig skægt, hvad de kan føre med sig, sådan nogle forblændende fodkasser. Pludselig er det rivende nødvendigt med en opdatering af Den Lille Sorte, et væld af metallics om håndleddet og en enkelt rød ring i samme nuance som Manolo'erne, og således er et helt outfit opstået omkring en hæl.

Fra os til alle jer

2007-12-23T20:07:00.001-05:00

Glædelig Jul - Vi tager på snowboard!

2007-12-18T13:27:00.001-05:00

For første gang nogensinde skal jeg feriere på et enkelt fladt bræt i hundekoldt terræn. Og Mads er helt ekstatisk over udsigten til at komme op på selvsamme bræt igen. Gearet er indkøbt, og farverne naturligvis koordinerede - hvis ikke man som novice kan få point for teknik, må man hente lidt hjem på cute-skalaen. Fredag nat kører vi afsted mod Holiday Valley i Ellicottville, New York, og inklusiv pauser forventer vi en tur på ca. 12 timer. Hvem sagde Road Trip, og alle mine tanker går til Starbucks. Der skal i hvert fald en ny CD i X5'eren, og kokken forbereder kødsauce.

Vi er tilbage på de sydligere kanter i tide til Nytårsaften.

View Larger Map

Man kan godt sende kager med almindelig post, det er hermed givet videre

2007-12-18T11:00:00.000-05:00

I onsdags var det jul! Ja ja, nogle af jer tror måske det først er på mandag, men faktisk kan man som nygift ægtepar bosat i andet land uden familiære instanser nær, selv bestemme hvordan sådan noget skal foregå. Og når man så får besøg af moder + søster en uge i december, ser man pludselig sig selv som en reinkarnation af Martha Stewart herself og er før man ved af det blevet ekspert i ædelgran, julehjerter, pebernøddedej og klejnekogning. Således blev det juleaften med and og rødkål og brune kartofler og waldorfsalat og alskens hjemmesyltede goder. Og en fond kogt over flere dage, forstås - "det skal være sådan så saucen klistrer fast til ganen - Uhmm!"

Spøjst sådan at fejre jul, både helt selv, og også i allerhøjeste grad sammen, altså med en helt anden form for familietradition. Julen er vel "plejer"s tid, mere end noget andet, og vi plejer altså at pynte træ om eftermiddagen, klæde om til middag, spise, tænde lys og se dem brænde ned og brumme lidt på nogle salmer, og så finde en gave ad gangen, og så eksisterer der med ét en anden familie, der plejer at være 3 gange så mange mennesker samlet til begivenheden og har en hel anden måde at gøre det på. Og bager chokoladekringler i stedet for klejner! Det er også en form for afstandstagen og liberation, for i onsdags kunne man jo bare poppe en champagne fordi man godt kan lide champagne, og det er hermed og fra nu af en fastforankret tradition. Ikke dårligt. Og træet blev hentet ind lørdag, og pyntet løbende, og så var det så fint hele ugen, og faktisk fandt vi ud af at en lyskæde er smuk hele tiden, og ikke kun når man tænder for den med en tændstik.

Og det er skægt med svigerfamilier, for hver ende af snoren, og også i midten. Nye roller fordeles, mens andre aldrig ændrer sig - sikket juleeventyr og rart med et projekt der kun lige er startet og vedbliver i udvikling. Og Canasta blev føjet på listen over tværfamiliære fælles-aktiviteter, hvem havde troet det? Og Jul på Vesterbro, og samling omkring Fatboy'en :-)

Mail fra veninde udstationeret i Hong Kong: "Savner du aldrig DK? Jeg har kun vaeret her 3 uger, men har allerede lidt baemund idag, savner dem sq derhjemme"

Hmm, om vi ikke savner DK... Jo, jeg savner København med hyggelige caféer og fancy cocktails og altaner og spontane kaffe- og middagsaftaler og den lokale brunch på Den Blå Hund og sejren ved at finde et nyt fedt brasseri, og glæden ved at klæde sig pænt på og spise fantastisk mad ud fra en menu en kok har sammensat med nøjagtighed og stolthed. Og frostklarhed, og folk der kun spørger hvordan jeg har det, når de mener det og har/ tager sig tid til at høre svaret, og metroen eller 2A eller en prajet vogn i champagne eufori, og søndags-øer i Frederiksberg Have eller på obskure trendy brunch steder på Nørrebro, og det trætte Strøg, som alle de indviede for længst er viget bort fra, og stringent, minimalistisk design i vinduerne og fede Italienske møbler og intelligens i gadebilledet. Fremfor store parkeringshuse. Og den der frygt som man gemmer helt inde under frakken, for hvis folk ved at man er ræd for at få en snebold i nakken, så kommer den helt sikkert. Hårdt. Av.

Og kunsten at finde bløde, tykke, varme vinterstøvler der holder tæt mod morgensjap, men stadig er tilnærmelsesvis tilstrækkeligt smarte, og at hoppe ud af flyverdragten og over i tørre skifte-stiletter i garderoben, der er så langt væk fra skrivebordet, at man ikke støder armen ind i sit halstørklæde for at tage telefonen. Det dér med at "komme indenfor", hvor det er varmt og godt, i stedet for at jeg nu har lært hvad træk er - aircondition og amerikanske ceiling fans. Og jeg savner det med at man kender jargonen, og ved hvornår man kun bliver budt den halve sandhed, og ikke skal lære alting på den hårde måde. Og at være i gang fremfor at skulle starte forfra. En art friehd. Og tempo der rykker. På vejen, på fortovet, på mail, på telefon, i beslutninger og indkøb og logistikprocesser. Og at vejen til en gedigen beslutningstagen ikke udelukkende er populeret med betonstøbte management fodspor. Og at ansvars- og ejerskabsfølelse hersker og man hver og én kan - og må - tænke udenfor boxen og manualen. Og Glædelig Jul fremfor politisk korrekte Seasons Greeting der dækker over Christmas, Hanukkah og Kwanzaa.

Og anonymitet. At trawle gennem Føtex ved Solbjerg Plads, hvor det eneste der kræves er et nik når ekspedienten spørger om det bare skal være på beløbet. Ren stilhed. Og hyggelig støj. Og forståelse for bakterieflora og fødevareprocesser og immunforsvar og resistens overfor antibiotika og at man altså ikke taber sig bare fordi man ikke spiser frokost. Eller morgenmad. Og dét der med at finde sin plads i en familie på egen og fælles tid og godt hjulpet på vej af fødselsdagsmiddage og kaffeborde, der løsner op og knytter bånd og vækker tillid og skaber fortrolighed og ikke helt er så ligetil på skrift.

Og æbleskiver og gløgg i mørkt, smukt oplyst Tivoli. Og finsk sauna i kurbadet i Frederiksberg Svømmehal. Og "at kigge forbi" fordi man bor i nærheden, og lykken ved at vide at de man inviterer til sin julefrokost, melder tilbage inden deadline, fordi de kender mit anale forhold til planlægning af events og at de også glæder sig til at komme, og husker det. Og at arbejde på CET, hvor man kan fange Asien fra morgenstunden og USA om eftermiddagen. Og at være menneske før kvinde - uden at ligge under for fordømmende hensyntagen til "kvinden som skrøbeligt politisk korrekt kæledyr", der skal lukkes først ind og ud af elevatoren, på trods af de 15 mændesker der skal samme vej ud. At det er i orden, i mit køn, at grine ad snavset maskinmesterhumor, når den er morsom, og forarge ved selv at spytte i puljen. Og jeg savner at vide hvad der sker i aviserne, før det bliver skrevet, fordi jeg lever i det. Det er ikke sikkert jeg savner Ungdomshuset, men dramaet måske. Arh, nok kun måske. Og ærlighed og oprigtighed og gennemsigtighed på personskat - 40% i en individualistisk anti-velfærdsstat går ikke til infrastruktur, i hvert fald. Og et mobilnet der holder, og et anstændigt kabelTVsignal.

Det hele er anderledes, og meget af det er spændende, og noget er virkelig godt. Og det tager nok bare lang tid at få helt ind under huden, for alt virker jo i sammenhæng og ingenting kan helt lade sig gøre alene.

Oh, smeltet

2007-12-15T12:09:00.000-05:00

Jeg sidder lige og er faldet som en fjer efter både bodypump og turbo kick fra morgenstunden. Det passede meget godt med at det var lidt ligesom tae-bo, en masse "stød" (upper cut, skråt over ryggen, jab), og en udgangsstilling med hænderne knyttet foran hagen. Agressivt og koncentreret - meget fedt. Og rent psykologisk sikken effekt at koncentrere sig om sine knyttede næver der skal holdes højt, så man helt glemmer smerterne.

Og lidt spark også, rundt og bagud og foran, og højt, højt tempo. Når jeg i mine år som hi-low aerobis træner havde et step touch som udgangsstilling, har man her "rope skipping", altså (sjippe)hop på stedet i dobbelttakt til musikken. Adr. Vi var 2 der ikke havde prøvet det før, og jeg fik mig sågar en sludder med 3 af de andre piger i omklædningsrummet bagefter. Om "life changing and body changing classes". Store ord om gymnastik, men måske ja.

Og der var endda 4 eller 5 mænd også. Jeg havde ikke overskud til at se om de faktisk havde rytme...

Og nu skal jeg lige ligge her, helt fladt og stille og ret stolt og se et boligprogram, tror jeg. Gemalen kommer fra rugby om et par timer.

Go' lørdag

Arbejdstilladelsen er i hus!

2007-12-07T10:31:00.000-05:00

- og jobsøgningen er for alvor gået i gang

Når man agerer guide for japanske topchefer i det inderste varme snavs af motorrummet på et stort containerskib

2007-12-06T11:30:00.000-05:00

... kan det helt sikkert ikke anbefales at tage selvsiddende nyloner på inde under jakkesættet, inde under papirkedeldragt, sikkerhedssko, hjelm, gul vest og handsker. Der er rigtig varmt i sådan et motorrum, og lår + klæbende nylonblonde = uheldigt.

Og egentlig ikke mindre når man kravler rundt og ivrigt gestikulerer (ørenlyd er en havn man ikke kalder på den rute) fremvisningen af de foretrukne lokationer til at tage en prøve fra på hver olieholdig motordel.

Japanerne var imponerede, jeg fandt vej til den nye terminal (på en helt ny vej, der ikke er opdateret på GPS eller nogen webtjeneste endnu - wuhu, success! Det betaler sig virkelig at øve køreturen aftenen forinden), og det er fedt at være snavset :-)

Det' sørme, det' sandt, december/ Referat af lørdagens julefrokost

2007-12-03T14:40:00.000-05:00

Med en hel uges sylten og bagen, og design af den bedste cremede base for home-grown pickles med det rette forhold surt og sødt, utallige forgæves forsøg på at skaffe "pork filet with the skin still on the back, or just the skin even" fra diverse stolte slagterier (den slags er skam smidt afsted til Kina, det er jo affald - til gengæld spiser de skrællen på en ananas), en klar sejr til risottorisene over sushirisene når der skal laves risengrød, og en meget overrasket engelsklærer der stadig har svært ved at forstå hvorfor i alverden man bruger en seng og dyne til at lave mad i, og hvordan det overhovedet virker rent geoteknisk, ja efter alt det, blev det lørdag tid til en god, gedigen gammeldaws dansk julefrokost. W'erne var mødt talstærke op alle fire, med en Linie Akvavit med hjælp fra Norsk Nato, og en Beaujolais Nouveau under armen, og engelsklæreren med kæreste - sidstnævnte hvis øjenbryn var malet på, helt sikkert efter skabelon (hvad hedder skovsnegl på engelsk?), og alle klappede de i hænderne over det nærmest syndige tag-selv-bord.

Det er en sjov tid, som nygift; lige pludselig at skulle strømline ens dybeste traditioner fra hver familie, og som jeg skriver det her, går det op for mig at vi faktisk manglede tarteletterne med høns i asparges! Hmm, tænk at jeg bare godtog noget underligt noget med skinke og sennep, og brun farin ganske vist, og så grøn kål, der var langt. Højst besynderligt, men de andre kendte det også, så der kan man bare se.

Og de to amerikanere syntes at det hele var fantastisk, lige fra konceptet med "open sandwiches" og lunt rugbrød til snapsen. Især snapsen var de faktisk umåde begejstrede for, og især hende i de høje støvler. Og dér går det hen og bliver en kende spøjst, hvad angår kulturforskelle. I København ville vi have taget en taxa ud og én mere hjem, og glædet os til ikke at tælle genstande. Her bliver der faktisk fra firmaet itself stillet fri bar til rådighed sammen med fri parkering til årets julefest næste weekend, og det er lige dét der tilsyneladende syrer igennem befolkningen, for hvis man er "a big girl, who can take care of herself" så betyder en snaps eller fem mere ikke den store forskel i ens evne til at køre hjem senere. Nå. Efter at have specificeret konceptet i invitationen, understreget at sofaer og tæpper og tandbørster stilles til rådighed, no-questions-asked, forklaret om snapsens oprindelse og indhold og udhold, og advaret om følgerne, står man tilbage og er egentlig lidt i tvivl om præcist hvor ansvarsbegrænsning kommer på tale. Jeg har ikke noget svar, men jeg tænker over det nu. Hmm... Måske hun virkelig var i besiddelse af den stenmave, der umiddelbart så ud til at skæmme for snapsene. I hvert fald skete der ingen ulykker, og bekymringen er dalet nu, men man bevæger sig i ukendt farvand, når folk reelt sagsøger venner og bekendte fordi de selv kom galt afsted på vej hjem fra en fest, hvor værtsparret opfordrede til DUI ved at servere alkoholiske genstande - og man vinder i en retssag! Hvad gør man så?

Og på næste side af den kulturelle pixibog vi er ved at skrive; det er tydeligt at i det lokale, moderne samfund, er det kvindernes lod, dét med at rydde af bordet og vaske op og gøre ved, og jeg tænker at man måske endda er mere værd som kvinde, jo hurtigere man kan få alting til at skinne efter et måltid. Med den hat på er det elskværdigt at en fremmed kvinde i ens eget hjem lige giver en hånd med, og endda selv tager initiativ og rejser sig op i et stort taknemmeligt smil og beder om at man bare bliver siddende med sin rødvin. Og indsatsen er sandelig også værdsat - hvem gider da at skylle glas og skrabe rester ned i en skraldespand?

Men måske - og tilgiv mig hvis min snæversynethed får det bedste af mig her, - bare måske er jeg ikke noget explicit dårligt menneske, hvis jeg føler at min personlige grænse bliver overskredet, når man faktisk rydder hele bordet, før jeg er halvvejs igennem min tallerken. Og bare måske, og selv med den hat på fra før, er det god stil at lade værtsparret råde over timing af menuen. Og faktisk blev der forklaret på indledende vis at man går til en julefrokost buffet 3-4 gange per ret og afholder hele festivitasen omkring bordet for at nå at få plads til mere mad undervejs, og derved ender med at spise i rigtig lang tid.

Jeg - og resten af verden - ved godt at jeg spiser temmelig langsomt. Men vi ved også allesammen at en tallerken altid går op til sidst, og således sætter jeg faktisk en (givet, neurotisk) ære i min fortæringsmæssige timing, og ratioen mad-til-rødvin, nu man endelig selv er vært og bare kan "kick back and relax". Og jeg overraskes også selv over hvor lang tid jeg kan bruge på at være overrasket og utilfreds, men jeg havde i umindelige tider glædet mig ufatteligt til et måltid der tager den tid, det nu engang bare ender med at tage, og handler om andet og mere end at få kørt folk igennem møllen. De var også ude igen kl 18, de kære amerikanere, på trods af løftet om ikke at lave andre aftaler, for det var jo et heldagsarrangement.

Suk.

Til gengæld var alle flade af grin over terningespillet hvor man skulle tage og give væk og stjæle og more sig over selve indholdet. Og mandelgaven faldt i god jord hos den yngste W'er; et plysrensdyr der vrikkede og sang julesange.

Spilkonsollerne på elektronikvæggen blev pudset op til dagens begivenhed, og der var en turnering i boksespillet på Wii'en, og nogle hurtige biler der kørte i en grøft et sted på en anden konsol.

God the og kaffe og småkager og billederne er fra en ny tradition, vist nok oprindeligt fra noget håndbold på Roskildeegnen: En gave pakkes ind i et ukendt antal lag af papir og bånd, på kryds og tværs og med masser af tape. Man slår på skift med en terning, og slår man en sekser, iklæder man sig hue og vanter og halstørklæde og briller, og bliver udstyret med en kniv og en gaffel til at pakke gaven op med, mens terningen bliver givet videre til den næste der slår en sekser, og skal iklæde sig hele udstyret igen.

Når man til bunds i indpakningen, er man den stolte vinder. Og glæden bliver ikke mindre af at se billederne efterfølgende :-)

Og det blev jul på kontoret

2007-11-26T14:35:00.000-05:00

Det er god skik og tradition at man først pynter op til jul når Thanksgiving er vel overstået. Faktisk er der et fænomen på selve Thanksgiving Day, ikke ulig Disneys juleshow 24. december i Danmark. Det er stormagasinet Macy's der afholder den årlige Thanksgiving Day Parade i New York; et 3-timers show der starter kl 9 om morgenen, og klogt nok afsluttes lige før fodboldkampen. Her er der en række vogne på hjul, sponsoreret af diverse virksomheder bag skønhedsprodukter og legetøj og diamanter, og kæmpemæssige balloner levendegør Mickey Mouse og M&M's figurer, og som flødeskum på toppen af lagkagen (frit oversat efter det Amerikanske "icing on the cake") er den sidste ballon altid en enorm julemand. Og således er stormagasinet Macy's altså pr. skik ansvarlig for at julen begynder.

Sikken markedsføring!

Og derfor var der på kontoret fint pyntet op med tilnærmelsesvis ægte gran og 3 stk sølv decór placeret på hver anden rumdeler og en stor krans på hver indgangsdør, ved siden af den grønne plante der også er ny. Det er nok for meget besvær ligefrem at hænge ting langs vinduet i loftet, eller også er det blot en dansker ting?

Jeg skal have et træ i stuen!

Kampen om den perfekte risengrød

2007-11-26T14:06:00.000-05:00

Så er kampen i gang for at lave den perfekte risengrød - uden grødris.
Det kan blive svært, men det skal nok lykkes tror jeg

"Just go slower, Sir"

2007-11-22T23:20:00.001-05:00

Lykken er: At have en yderst charmerende og høflig gemal med cruise control.

"Jeg glæder mig i denne Tid"

2007-11-22T11:14:00.000-05:00

Det er faktisk lidt ligesom juleaften. Man render rundt i nattøj til langt ud på formiddagen, og fjernsynet kører, mens fade ryger ind og ud af ovnen, og gavebåndet hvirvler. Mindre målestok, ganske vist, men det er stadig hyggeligt. Vi skal være hos Andy og Erica mellem 12 og 14 (sådan -ish, du ved), og så kan det vel ikke tage hele aftenen at gennemføre sådan et arrangement?

Modsat den danske tradition, handler højtiden her ikke udelukkende om fortæring. Samtlige stormagasiner og møbelhuse og byggemarkeder holder nemlig mega udsalg, og den ene åbner før den anden. Hele fjernsynsfladen handler om tilbud og åbningstider. Select Comfort, hvor vi har kig på en luksusseng, åbner kl 7 om morgenen, men centret hvori de huserer, åbner først kl 8, så man skal ringe og lukkes ind ad en bagvej. Smart.

Macy's åbner også kl 7, Bed Bath & Beyond kl 6, Best Buy kl 5 og Kohl's endda kl 4!

Vi overvejer en mini get-away til nogle bjerge i nærheden, og se om der skulle være grobund for en udfoldelse på snowboard senere hen. Og så er det måske meget interessant at stå op før en vis herre får sko på, medbringe en gallon kaffe, og udnytte tilbudet om et digitalkamera til 99.99 dér kl 5 om morgenen, og så nyde morgenluften og udsigten de knap 4 timer på farten, klokken meget tidligt.

Jeg tror jeg skal have jeans på om lidt :-)

Gode dyr er i sandhed rådne

2007-11-21T11:07:00.000-05:00

Det er Thanksgiving i morgen, og alt er lukket, og på kontoret er der afgang kl 15 i dag. Ønsker om "Safe & happy Thanksgiving" fra alle man møder, fra UPS manden til senior management til ham der pakker varer i plasticposer i Farm Fresh. Og vi skal have en vegetable side dish med ud til rugbykammeraten Andy. Nok til 16-20 personer...

Så man forhører sig naturligvis lidt omkring for at finde den passende ret at medbringe. Hvad plejer de at spise, hvad vil de helst ikke have, hvad drømmer de måske om, og hvad er slet ikke passende? Weekend gæsterne foreslog Green Bean Casserole med notationen at det er meget klassisk og altid kærkomment, og en del af selve traditionen. Lidt yderligere research afslører at grønne bønner, majs og squash er omdrejningspunktet hvad angår den traditionelle opsætning af Thanksgiving Dinner.

Så er der hele det kulturelle aspekt; ville de måske synes at det er spændende at få en mere europæisk variation over emnet, eller vil de synes at det i sig selv er sjovt at få en europæer til at lave en opskrift på hel traditionel amerikansk manér. Jeg er ikke sikker på Thanksgiving er stedet hvor man skal rode med traditionerne. På den anden side må man også forvente at når man outsourcer dele af menuen, bliver det aldrig som man selv havde lavet det, og det er jo noget af det mere interessante. Og på den tredie side handler det også om integritet, for jeg tror simpelthen ikke at vores forsultede gourmettørst kan overleve egenhændigt at skulle producere den babymad, vi så ihærdigt forsøger at undgå. Der er så få ting tilgængelige der har en konsistens, hvor et fungerende tandsæt stilles som krav.

Og hver en opskrift byder på enten majs, bønner eller squash fra dåse (!), hældt over i fad og tilsat fløde, mælk eller smør, og så skal der revet ost ovenpå og måske lidt ristede løg. Bløde, ristede løg fra dåse. Det er så forfærdeligt og fortvivlende.

Click here for more on "Cheesy Green Bean Casserole Recipe"

Find 1 fejl

2007-11-19T09:48:00.000-05:00

Hvad er formålet med at stemple "Received" på ydersiden af kuverten? Fik jeg nævnt at vores postmand her på etagen kun tager sig af post internt i USA? Skal man sende med FedEx, må man til sekretæren på 20. sal.

På tomandshånd igen- nu med stilhed

2007-11-18T16:25:00.000-05:00

En familie kendetegnes åbenbart af tilstedeværelsen af fælles afkom. I hvert fald var det en hel familie vi havde besøg af henover weekenden, med tydelige rollefordelinger, imponerende mængder af energi, magtkampe og dybtfølte suk. Og en temmelig meget tidligere morgenstart end vi umiddelbart er vant til. Til gengæld var den lånte Fatboy'en et stort hit, og en fantastisk babysitter der uden at blinke bar både den 3-årige og den 5-årige igennem ulvetimen, fra ankomst til spisning, både fredag og lørdag. Tak, Fatboy, Og også tak til Ratatouille og storskærmen der klarede timen efter middagen. Vi var i Akvarium og rørte ved rokker og så på hajer i en ubåd, og jeg fik mig en temmelig filosofisk sludder med de to poder, om hvorvidt en tiger eller en krokodille er yndlingsdyret. Kriterierne er så vidtfavnende som at favoritten skal kunne bide, ridse og have høje ben. Og være stærkest, dét er det afgørende.

Der skulle shoppes til den helt store guldmedalje, for familien var på ferie. Herrerne fik udstyret lejebilen med et DVD underholdningssæt til bagsædet, og vi piger nåede hele vejen rundt i MacArthur centret og fik fyldt op påhylderne på badeværelset. Og sågar et par bluser, støvler og jeans! Sidstnævnte for første gang i snart et årti, men nu skulle det være, efter mangt og meget pres fra omverdenen. Og det er måske i virkeligheden helt okay med sådan en buks.

Overordnet vurdering: De var en del nemmere end frygtet. Og sjove, ligefrem. Sikkert fordi de var et nyt og spændende sted, og de for os var nye og spændende indslag. Og det var en tydelig og helt klar, og i særdeles betryggende stilhed, der mødte os ved frokosttid, da vi kom retur fra afskedsbrunch. Kun to. Uhmm. Og resten af søndagen har været en dejlig ø.

14 gode idéer til at blive i bedre humør

2007-11-15T22:21:00.000-05:00

Ingen af os har nogensinde rigtig været til det med familiealbums spredt ud over hele boligarealet. Til gengæld er vi begge glade for smukt, dansk design og klare linier, symmetri og bevidst asymmetri og spændende vinkler. Og en enkel farveskala der er varm, brændt, stærk og blød. Og vi har en fælles last i en fremragende evne til at rode et rum eller en hel lejlighed til på forbavsende kort tid, og vi synes også begge to at det er så fantastisk når der ikke er rod, men bare rent.

Og nogle gange bliver det måske lige pludselig næsten sterilt. Her er dobbelt så meget plads som før, og køkken/ spisestue/ stue er et lækkert stort, åbent rum med plads til en låneFatboy midt på gulvet, og stadig overskud til at man kan lægge mange mennesker fladt på gulvet, hvis man gerne vil det. Af den ene eller den anden grund.

Hmm, et kig omkring og nogle grublerier og lidt indadvendt reflektion. Samtidig er der en spøjs vinkel på højre side af sofaen, et stykke væg med gulv der bliver ved at virke lidt bart, og ikke rigtig duer til en fed stol af Feng Shui årsager og energi i rummet og sådan, og hvor en skænk af en art både er lidt for voksent, og ikke føles rigtig, når jeg forestiller mig det. Det er som om sådan en skænk gerne vil være et sidebord, hvis den skal være lige dér, men sofaen vil helst ikke være med. Og med en hel sofa der ikke gider lege, bliver det aldrig rigtig godt, for så bliver det bare et støvobjekt, og lige pludselig et problem igen, rent energimæssigt, du ved.

Hjørnet her er cirka på midterlinien i det åbne rum, så det vil være oplagt at bruge vinklen til at skabe en form for samhørighed og åben, varm velkomst, samt besvare spørgsmålet om noget personligt og ikke-sterilt og også give lidt frækt modspil til den brændte farveskala.

14 nøje udvalgte fotos (kriterie: historien bag) i 14 nøje udvalgte fotorammer (kriterie: billigst muligt) der bringer smil og vækker minder, nærmest på Mormor-agtig manér. Er det ikke personligt og ikke-klinisk? Og så er I der allesammen, og det er så hyggeligt :-)

Citrontræet er ikke købt endnu, men det kan ikke vare længe. Og så er der den grønne pangfarve, der står i stærk kontrast til alt det røde, brune og gyldne, og er både sjov og sprælsk. Og det er luftigt og ikke en dump ting. God energi, ikke? Og lækkert flow, tror jeg.

Jeg forærede min søster et citrontræ i fødselsdagsgave engang. Normalt er ingen af os i stand til at holde liv i en kaktus længere end til fotosyntesen giver op af sig selv, men hun passede og plejede det bette træ, og der gik imponerende lang tid før det døde, og hun købte så et nyt for at jeg ikke skulle tro hun ikke havde været omsorgsfuld nok. Nu savner jeg hende lidt - indrammet øverst til højre hvor hun stolt fremviser en dessert. Hun er altså en skæg éen.

Det bliver godt at få det citrontræ. Og besøg anden uge i december.

Officiel anbefaling af næseskylning

2007-11-11T23:23:00.000-05:00

Uhmm, en smule forløsning. Køb din egen netikande

Er det en kulturforskel

2007-11-11T12:48:00.000-05:00

... eller er det bare underligt når man med hosten og snot i stemmen må ringe til familiemoderen og med stor beklagelse melde fra til en middagsaftale 7 timer senere, og den umiddelbare respons er "Oh dear, hvad skal vi så gøre med alt det dejlige kød. Så må vi jo lægge det i fryseren. Sikke uheldigt."

Jeg undskyldte og ville jo bare ikke smitte de to små poder med influenza, og "det var jo så mit valg".
- Øv

Apple, B&W og rugby

2007-11-11T12:45:00.001-05:00

Det er helt sikkert nok den fedeste højttaler jeg til dato har ejet. det vil sige at den er jo ikke rigtigt federe end vores 7,1 surround med pod speakers men det er tæt på:-) Lyden er faktisk rigtig god og designet er super tidsløst lige hvad vi manglede til soveværelset og med vidoe ipoden eller iphonen er det muligt og bruge den som vækkeur. Så kan det jo ikke være meget bedre.

Hvad angår rugby så er de første 2 træninger overstået og jeg har ikke fået nogle skader endnu men hele kroppen er noget øm, det er virkeligt ikke sjovt at være en af de små når man plejer at være i den anden ende af tabellen. Alle spillerne er nu rimeligt søde til at hjælpe mig når jeg løber rundt inde på banen og ligner en hovedløs kylling - forestil dig lige at spille et spil hvor man ikke ved andet om reglerne end at den skal lægges på baglinjen for at score et mål. Det er virkeligt ikke nemt.

Jeg var på bar med 3 af spillerne i torsdags, og det var rigtigt sjovt at møde nogle rigtige amerikanere og se hvordan de er. Den ene som hedder Andy har inviteret os til Thanksgiving, vi skal bare medbringe en vegetar ret og nogle øl tror jeg. Jeg spurgte ham hvordan det foregår, og det er noget med at mændene ser fodbold og drikker øl, mens kvinderne derimod skal lave mad og gå til hånde (hvis nogle af jer læsere har nogle gode råd til min hustru er de vist meget velkomne).

Jeg glæder mig meget til at se det hele med maden og måden menneskerne er på, det er meget normalt at man kommer til forret og så går til hovedretten tror jeg nok, de er skøre de amerikanere:-)

P.S: Hvis I troede jeg var død siden jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, så bare rolig, det er kun fordi jeg har så travlt med at være homemaker og spille ps3, xbox360, nintendo wii og bruge vores apple tv:-)

tjek Christmads.dk det er vores første rigtige hjemmeside.

Hvad er forskellen på en flodhest?

2007-11-08T20:24:00.000-05:00

De mente det alvorligt, da, i den oprindelige introduktion til udstationeringen, begrebet Sensitivity Training blev nævnt som et led i en sømløs integrationsproces. 4 timers HR councelling i dag, og kollegaen og jeg er de to stereotyper på "den slags" expat danskere der oftest havner i problemer som følge af en brovtende humor og utilstrækkelig omtanke overfor andres følsomme områder. Som eksempel nævnes min chef, der i sit tidligere job i en stor amerikansk virksomhed startede hver morgen med en hilsen udi kontoret, og den ene morgen brugte udtrykket "good morning ladies", da der kun var kvinder tilstede i rummet. Én kvinde valgte at klage til HR, chefen var kaldt til fortrolig samtale, fik en permanent bemærkning i sin HR fil, og blev sat under moderat opsyn.

Vi finder ellers fortrolighed og tryghed i vores danske humor, hvor sarkastisk og spydig den end måtte syne overfor den traditionelle Amerikaner, men her i efterdønningerne kan jeg godt se at det måske er en god investering at møde dem på halvvejen og helhjertet forsøge at vise en åbenhed overfor den lokale måde at "gøre tingene på". Tænk egentlig, at man kan have sådan en oplevelse som forleden, og så tager det alligevel en del heavy eftertanke at få den idé at man måske er nødt til at give afkald på lidt af sig selv og træde ud af sin comfort zone for at lære dem at kende.

Billedet?

Mads er lige nu på sportsbar i sit træningstøj for at fejre den sidste træning på sæsonen med Norfolk Blues, og jeg fór vild i Photoshop Elements...

Om forventninger og indfrielser og Merlot

2007-11-06T22:19:00.001-05:00

Drinks og middag med bossen, som er i byen. Snak over først martinis, dernæst filet mignon, om strategi og ledelse, kulturforståelse, amerikanere og danskere, mænd og kvinder, gamle og unge. Forventninger, krav, håb og stress. Management og bedst udnyttelse af resourcer.

Det er besynderligt med den nulkohol-politik der føres her i hjemmet. Filtre flyver væk og ærlighed hersker. Måske det slutteligt er OK.

Vi skal bare ikke røre ved ledningen nu, så virker det

2007-11-04T20:24:00.001-05:00

Blæst ud på flotte 46" og alle 5 sæsoner klar - glædelig søndag aften :-)

Uden tvivl

2007-11-04T18:46:00.000-05:00

Det kedeligste i hele verden er når man skal finde den ledning der forlænger et hanjackstick og laver det til et hunjackstik, i håb om noget med et mediecenter og NuTV via Windows. Med lyd, altså, helst.

- Suk

Et voilà, som lovet

2007-11-03T14:35:00.000-04:00

Og der er såmænd også (hasselnødde-)kaffe klar, når I kommer forbi til smukke film i HD, PS3, XBox 360 eller Wii spil, eller bare et glossy slideshow.

Altandøren er til venstre for skærmen, så valget faldt på LCD fremfor Plasma, lys og spil-agenda taget i betragtning, og størrelsen blev et kompromis på 46".

Bemærk døren til højre i billedet, der afslører hvor enormt stort alteret faktisk er. Og møblet er naturligvis valgt efter at kunne tilgodese alle de nødvendige konsoller og forstærkere og receivers der åbenbart deler det fælles træk at de hver og én er en streng nødvendighed for ren overlevelse.

Således har jeg nu lært, at man, for at se om der er en pendant til de Unge Mødre, tænder for fjernsynet på fjernbetjening nr 1, vælger input og finder den korrekte HDMI udgang. Så tænder man for receiveren til kabel TV'et, og det er også på den man bladrer mellem de 250 kanaler. Skal man have lyd på, skal man have fat i fjernbetjeningen til surround receiveren, sætte inputtet over på VCR-1 (ja, at kalde udgangen "TV" havde jo været for nemt), og her kan man så justere lydniveauet.

Vil du se film, udskift da den første receiver med Apple TV'et, og husk at sync'e fra MacBook'en, hvis filmene vel at mærke købes over iTunes. Faktisk er det et ret imponerende set-up, for det koster kun knap 10 dollars at købe en film der så ligger på computeren efter et kvarter; komplet med Dolby Digital Surround og i flot HD 16:9, klar til afspilning når man har linet op med danskvand i spandevis.

Var der nogle der sagde religion?

Jeg troede Noel betød Jul?

2007-11-02T19:58:00.000-04:00

Det har været sindssygt blæsevejr i dag. Min ene hårnål faldt ligefrem ud af håret på vej hjem ved fyraften, og det var så øjnene pev mens jeg febrilsk fik lukket frakken omkring mig. Og så er det blevet koldt, lige med ét. Det skete i søndags, faktisk, hvor det mellem middag og aften begyndte at blæse, og Mads Viking måtte med et stille suk erkende at sæsonen med klipklappere og knickers 24/7 nok var slut nu.

Og nu er der orkan varsel, og med de hurricane evacuation routes der dukker op i landskabet ved de fleste motorvejstilkørsler, tænker man tilbage på Hurricane Katrina, og hvordan infrastrukturen i landet ikke kan klare et decideret uheld. Mon det har ændret sig synderligt efterfølgende? Er det en del af valgkampen? Er det for socialdemokratisk til at passe ind i noget fremherskende parti?

Der er dog orkanvarsel med jævne mellemrum, og det er 10 år siden der sidst var en evakuering. Og her til aften er der endnu ikke officiel varsel om øget risiko, så der er vist intet at frygte. Til gengæld var strømmen væk i en hel uge sidst den gik. Men måske de også skal have lidt credit, de her Amerikanere. Der kan jo trods alt ske forbedringer på et årti.

Halloween i onsdags var en oplevelse. Vi blev budt til middag hos min danske kollega der har to knægte på 10 og 16, og bor i et kvarter med masser af børn, der alle var festligt (læs: makabert, for the most part) klædt ud i den time trick or treat sessionen varede. Meget organiseret og effektiviseret kom de 10-20 børn ad gangen, én ringede på og de tog hver en slikpose fra fadet og fortsatte tilbage på villavejen, klar til næste nabo. Ikke så meget pjat og tidsspilde ved at synge en sang om bagværk der skal op eller nedad, og det allerførste barn havde jo sagt de famøse ord "Trick or Treat" og så vidste vi jo alle hvad det handlede om. De var ikke kommet for at snakke.

Det var naboerne til gengæld; Brad og Gladys.

De to blev sammen med deres søn i slutningen af 20'erne inviteret indenfor efterfølgende, og 10 Ales senere var både vi og de blevet klogere på forskellene i kønsrollemønstret hos Danmark og U.S.A. Sikken oplevelse at tale med en kvinde på 54 hvis største rollemodel er Martha Stewart, og som har arbejdet "full time, part time and no time" og med ramme alvor prædiker for at kvinder skal lade være at måle værdi i karriere, fordi et job er flygtigt, og dét der giver ægte glæde, og det eneste man kan regne med, er familien og Gud. Det er en anderledes holdning end vi er vant til, og så gennemført og populær herovre, at vi var nødt til at udforske - og udspørge - fortaleren nærmere.

Jeg sad jo der som stærk Qvinde med såkaldte ben i næsen og forsøgte mig med at forklare hvordan jeg godt kan føle mig stolt og ægte glad indeni over at have nået et mål jeg har sat for mig selv. Det være sig i hjemmet, i familiære forhold og sågar på arbejdet. Måske endda især på arbejdet, fordi der er en anden kølighed omkring forventningsdannelsen og -opfyldelsen der. Hun mente ikke at jeg havde fat i den lange ende, og spurgte om min alder, og sagde så overbærende at jeg nok skulle lære det, og at hun godt forstod mig, og at jeg var køn. Som om det er et kvalitetskrav i sig selv for en datter hvis rødstrømpegenetik til tider skinner stærkt igennem.

Fascinerende oplevelse, i sandhed. Og hvem ved, måske jeg ændrer mening og holdning, og endda ser lyset og konverterer til fundamentalismen. Måske jeg ændrer mig i en mere moderat udgave. Eller måske det vil vise sig at jeg har ret. I hvert fald har det gjort et kæmpe indtryk, og vi befinder os ikke engang i det inderste af bibelbæltet. Det må opleves!

Hvordan man sparer tid - om vasketøj og walk-in closets

2007-10-29T23:02:00.000-04:00

Når man har to kæmpe walk-in closets og ingen hyldeplads skal alt på bøjler. Og når man alligevel skal købe flere bøjler, kan man ligeså godt købe mange bøjler, så vi pakkede 160 stk BUMERANG ind i bilen da vi alligevel var i Ikea, og da vi under alle omstændigheder skulle erhvere os en art tørrestativ til dagligdags vaskerier, var løsningen ligefor med dette smarte møbel, under navnet STATIV.

Det krævede dog lige en tur til Home Depot for at investere i nogle ekstra metalskruer, efter det var lykkedes mig at knække dem over, der fulgte med. Så meget for at forsøge sig som håndværker... Lesson learned.

Og vupti, skal hver bluse, skorte, buks, kun hænges/ lægges/ behandles én enkelt gang, og det hele kan køres væk når der kommer gæster - genialt!

12 kasser nu ryddet/ iChat døde end før det blev født

2007-10-29T10:07:00.000-04:00

Lørdag nåede vi, før ishockey kampen om aftenene i Scope, til Ikea og tilbage, med shoppinglister fra kolleger med afkrydsninger på både rugbrød, sild, bestikskuffer og stikkelsbærgelé. Og den klassiske 5x5 reol der rummer mere end man aner og frigør en fra 12 (!) møjsommelige flyttekasser, og således efterlader rummet med orden, rummelighed, fleksibilitet og et synligt gulvtæppe. Og to bedrollers med ledninger i ét væk. Og en kæmpestor (og praktisk, bvadr) værktøjskasse, der ikke just tæller som "pynt".

Måske 60 kogebøger er forholdsvist præcist angivet. Og Mads' ord efter designfasen var vel overstået og resultet blev som ses på billedet: "Så, hvis nu man er sulten og man skal sove, så kan man lige kigge lidt i en kogebog, og så har man det godt". De bedste kogebøger er altså dem der ses i venstre side, lige i midten, så de er tættest på sofaen, der jo kan blive til en seng :-)

Status pt: 3 kasser tilbage af totalen på 110. Resten står stablet på altanen og afventer afhentning. De 3 kasser med tøj afventer levering af fantastisk lækker kommode fra EQ3.

Bedst som søndag formiddags 10-kaffe indgød til launch af iChat på dejlig ny Leopard platform, forsøgte man sig med at rykke Airport base stationen ind til mediecentret i stuen, og vupti; forsvandt Internettet. Cox understøtter ikke Leopard, naturligvis. Det havde været for nemt med support.

Og hullet i væggen skal være 5 cm hvis det skal kunne føre hele ledningpakken fra kontor til stue og retur igen på elegant vis, så alt er trådløst. Kan man få en hub til at hooke på en hub, når man har opbrugt sine switch udgange? Og hvordan kobler man en Airport Extreme sammen med en Airport Express så man kan lade iTunes flyde ud af Pod speakers, og stadig browse Safari (og lade iTunes få fat i sine DRM koder, om nødvendigt) og printe/ scanne uden ledning? Og uden at al musikken skal loades på Apple TV'et som harddisk, vel at mærke.

Billede af den infamøse elektronikvæg ER undervejs, men frigives ikke førend den nye 46" er leveret og smukt på plads.

Anyways, velkommen Normaltid i København, vi joiner først næste weekend; altså natten til 4. november kl 02 AM.

Opråb til kommende gæster fra Danmark: Den lokale lakridsbeholdning er nu nede på en total 3 stk Piratos. Hjælp!

Med OS X Leopard som baggrund - live fra Photo Booth

2007-10-26T20:37:00.000-04:00

Tænk ligefrem at stå i et storcenter sammen med 200 andre mennesker, der også lugtede af early adopters. 6 sikkerhedsvagter til at sikre køkulturen, og en af de mange med iPods om halsen som navneskilt kom med Starbucks Roast. Og vi fik T-shirts og blev trykket i hånden og budt velkommen, og nu spiller det hele!

P.S. Bedst som Macbook'en genstartede sig selv og kørte sin egen velkomst intro for derefter at launche de programmer der var åbne da installationsCD'en røg i, sågar med brugerdefinerede MSN nicks, da slog det mig at det simpelthen er for besværligt at køre PC som hjemmecomputer. Livet er for kort til at gennemgå en Vista opdatering, hvis ikke man har en dedikeret IT afdeling i Indien til at klare det for sig.

Så, nu er der bobler i glassene - go' weekend!

Og vi skal med til event på den anden side af gaden lige om lidt

2007-10-26T16:15:00.000-04:00

Ørj, hvor har det regnet

2007-10-25T21:01:00.000-04:00

Sikken mærkelig dag. Helt grå og kedelig. Her er udsigten fra mit kontor på 13. sal. Normal er det fedt at se en lidt diset morgen forsvinde og blive til klar formiddag som bliver til højt dagslys og det er som om det hele skinner lidt, og så fortsætter det sådan. Men i dag har det bare været mest gråt. Og så har der siddet to duer på den der betonpæl der så ædelt omkranser vinduet, og kløet på hinanden. Eller noget. Jeg ved ikke helt what makes a pigeon tick. Måske de bare ville i tørvejr.

A pro pos tørvejr, var der evakuering på grund af en brand i dag. Ikke på min sal, ingen ved på hvilken sal, men alarmen gik og sirenerne lød, og vi fik instruktion om ikke at benytte elevatoren og tage imod dem fra andre etager der havde brug for et sted at være. Og så lugtede det mærkeligt, og der var en underlig røg i halsen, der nærmest var sådan lidt brun-orange. Og så gik vi tidligt hjem. Da jeg havde gået de 13 etager ned, mens de andre tog elevatoren (ja ja, det kan godt være de virker lige nu, men tænk hvis ilden breder sig og kvæler elektriciteten, og man så sidder fast mellem elvte og tiende etage!), var der ikke flere udrykningsfartøjer.

Til gengæld var der mange smagsprøver i Farm Fresh, det var alle tiders. Og vi tog ud for at se et rugby hold træne, som måske har åben tilmelding for gemalen (alt er jo ellers pokkers college ball herovre, der er ikke noget holdsport der er for sjov og for motion), men seniorer kan man vist ikke kalde dem der stod i shorts og skiftedes til at banke ind i hinanden under kæmpe projektører på græsplæne med trænere der var brede over skuldrene.

Men nu er det torsdag aften og i morgen er det fredag, og dagen er fuld af deadlines og det er fedt at have travlt nok til at man er nødt til at skrive ned undervejs for at nå det hele, og lørdag skal vi i Ikea og pakke en reol ind i BMW'en. Det kunne bare være alle tiders at få pakket de sidste mange kasser ud rigtig snart!

Vi er nået til fase 3!

2007-10-23T13:38:00.000-04:00

Mads nåede derhen lidt før jeg, tror jeg. Det gik nemlig først op for mig i dag, at jeg her til morgen vågnede fri af fase 2. Moderat, naturligvis. Wikipedia skriver om begrebet Culture Shock, at man typisk gennemgår forskellige faser, vel nok ligesom med så meget andet. Først er det hele lyserødt, så bliver man utilfreds og synes at de fremmede er dumme, og så når man til det punkt, hvor man anerkender forskelligheden og sætter pris på nuancerne, uden at føle sig fremmed på samme måde som da man først kom anstigende.

I morges spiste vi den nye slags morgenmad af egne skåle med egne skeer, og drak den nye slags juice, og kørte på arbejde i den nye bil. Og jeg syntes det hele var så dejligt, og mit Starbucks mug med hasselnøddekaffe er et sikkert hit, og ditto med den lemon-lime flavored Seltzer der står og agerer vandflaske ved siden af BlackBerry'en. Og Mads dygtiggør sig indenfor webnørderi og bruger tid sammen med en Creative Professional der kan købes i butikken og lige om lidt er der mere nyt på den front.

Og det er alt sammen fint, ikke fordi det er nyt og spændende, men fordi det er en anden preference end den der var før, den i København, og fik jeg valget mellem den her kaffe der dufter af hazel nut og så Gevalia, ville jeg nok bede om den med nødden.

Måske det er et spørgsmål om vaner, mere end alt andet? Måske vi er så forbrugerorienterede at det er et spørgsmål om eksponering og markedsføring og downright materialisme?

Det var en eye-opener-weekend sådan at samle sin sofa fra Ilva i et fremmed land, hvor stedet så pludselig ikke var så fremmed mere, men nærmest med ét blev velkendt.
Og puderne ligger som de plejede at ligge på Frederiksberg, og nu sætter vi begge to pris på lyden af springvandet i gårdhaven, som altanen vender ud til. Det er lidt ligesom lyden af et spaophold, bare anderledes.

Arh, det er altså stadig irriterende at alle håndtag (især dem til toiletter rundt omkring, no idea why?) sidder midt på låret. Men vi er nok bare nogle høje nogle.

Home is where the shoes are?

2007-10-19T23:24:00.000-04:00

I hvert fald giver det en besynderlig ro i sådan en ustruktureret flyttesjæl at få lov at investere en halv time i at organisere sine stiletter efter farve eller højde eller svej eller favorit - jeg tror jeg bliver ved det her layout for i dag, og nu skal vi snart sove.

Flyttefolkene havde meldt de ville være her mellem 8 og 10, og vi havde talt med property management her på stedet, og koordineret at vi ville få tilegnet en vareelevator og en holdeplads til containeren, og da jeg talte med flyttefirmaet i går, bekræftede de at de aftalte det hele med property management. Da de to trætte utydeligt-talende mandfolk kom anstigende opad formiddagen knap halv elleve, vidste de ikke hvor de skulle holde, for der var en anden container, og vareelevatoren var optaget af den indflytter der var i gang dér. Vi fik det arrangeret, pretty much hånd i hånd, og skulle verificere at seglet på containeren ikke var brudt, så vi gik med ud. Kun for at de to herrer først her opdagede at de ikke lige havde fået værktøj med til rent faktisk at bryde seglet og åbne containeren, så de ville køre igen. De bar den første kasse ind klokken knap et. Suk. Og herefter gik det blot langsommere og langsommere.

Nonetheless har vi nu taget besiddelse af alle 110 kasser, og har nok pakket 2/3 ud indtil videre. Og arrangeret skoene (Mads 3 par står i venstre side, det er måske lidt svært at se på billedet. De er stablet, fordi de ikke er så behagelige for øjnene. Feng Shui og sådan. Det forstår enhver), endog med en grov prioriteringssans for øje - jeg smed hele 2 par ud!

Oh, du velkomne søvn-i-egen-seng! Lokalt kaldet "shut eye"

Ih, hvor vi ventede på de flyttefolk!

2007-10-19T11:57:00.000-04:00

Åh, duften af hjem

2007-10-15T17:43:00.000-04:00

På torsdag flytter vi ud af vores midlertidige bolig, og fredag kommer containeren med alle møblerne. Altså er der en nat på et sart rosa gulvtæppe, der lige skal tackles. Og lige om lidt et nyt rum der skal indrettes til kontor/ gæsteværelse, og gerne sådan lidt multifunktionelt, og stadig enkelt og rent i snit. Så vi har været på jagt efter det klassiske kamæleonmøbel; en sovesofa. Dem er der ikke mange af, og endnu færre af dem der er, er pæne.

Efter at have touret lokalegnen på begge sider af vandet og konkluderet at vores pilgrimsfærd var noget nær mislykket, besluttede vi at ty til den vante løsning, when all else fails; Ikea. Den nærmeste svenske stormogul ligger i udkanten af Washington D.C., og efter kun 4 uger i USA's land er vi åbenbart allerede blevet så forskruede at en køretur på 3 timer hver dag ikke virker videre omsonst sådan en doven søndag formiddag. Så vi drog afsted, og standsede ved Starbucks på vejen, og fik henholdsvis en Java Chip og en Double Chocolate Chip Frappuccino, der holdt gejsten oppe. Og vi fandt et billigt og, dare-I-say-it, sågar praktisk møbel og en særdeles klædelig pink wrap-around så den fnulrede koksgrå ikke kommer til syne.

Og som Ikea pryder sig ved, blev vi ledt rundt i alle kanter af varehuset, og så til vores store fornøjelse at The Swedish FoodMarket ved udgangen mindsanten havde Marabou og rugbrødsblanding! Vi stakkede naturligvis højt og det første brød er klar om 40 minutter - Yumm!

Og vi fejrede

2007-10-13T23:39:00.000-04:00

... at vi langt om længe fik lokalt kørekort, som dels er et lovmæssigt krav at erhverve sig indenfor 30 dage efter ankomst i staten, og også er den primære og absolut mest autoritære form for identifikation i alle sammenhænge (f.eks kan man få oprettet et lejekort i Blockbuster nu)

Og hey, vi får den nye lejlighed på torsdag, og containeren er allerede clearet gennem tolden, og der er planmæssig levering af alle møblerne fredag morgen.

- Cheers!

P.S: Vi har begge valgt at blive organdonorer; det er det lille røde hjerte der ses i øverste venstre hjørne af kortet.

Hvorfor det ikke er nødvendigt at være nervøs for sine spritnye 20" originale BMW alufælge

2007-10-12T14:43:00.000-04:00

De ER nemlig allerede ridset! Og det er ikke engang mig der har lavet ridsen. Kanske jeg parkerede forholdsvis tæt på kantstenen da jeg afsluttede min prøve, men det var altså ham selv der strejfede den da han bakkede ud med den sagkyndige solidt plantet i passagersædet bagefter.

Til gengæld bestod vi begge to med flying colors og nu skal vi heller ikke bekymre os om der mon bliver lavet en skramme i den fine flashy fælg :-)

Og den der lillebitte ridse er det altså kun dværghobitter med forstørrelsesglasbriller der kan få øje på. I'm just saying.

Apple, B&W og rugby

2007-10-11T15:43:00.000-04:00

Det er helt sikkert nok den fedeste højttaler jeg til dato har ejet. det vil sige at den er jo ikke rigtigt federe end vores 7,1 surround med pod speakers men det er tæt på:-) lyden er faktisk rigtig god og designet er super tidsløst lige hvad vi manglede til soveværelset og med vidoe ipoden eller iphonen er det muligt og bruge den som vækkeur. Så kan det jo ikke være meget bedre.

Hvad angår rugby så er de første 2 træninger overstået og jeg har ikke fået nogle skader endnu men hele kroppen er noget øm, det er virkeligt ikke sjovt at være en af de små når man plejer at være i den anden ende af tabellen. Alle spillerne er nu rimeligt søde til at hjælpe mig når jeg løber rundt inde på banen og ligner en hovedløs kylling, forestil dig lige at spille et spil hvor man ikke ved andet om reglerne end at den skal lægges på baglinjen for at score et mål. Det er virkeligt ikke nemt. Jeg var på bar med 3 af spillerne i torsdags, det var rigtigt sjovt at møde nogle rigtige amerikanere og se hvordan de er. Den ene som hedder Andy har inviteret os til thanksgiving vi skal bare medbringe en vegetar ret og nogle øl tror jeg.

Jeg spurgte ham hvordan det foregår, og det er noget med at mændene ser fodbold og drikker øl, kvinderne der imod skal lave mad og gå til hånde (hvis nogle af jer læsere har nogle gode råd til min hustru er de vist meget velkomne), jeg glæder mig meget til at se det hele med maden og måden menneskerne er på, det er meget normalt at man kommer til forret og så går til hovedretten tror jeg nok, de er skøre de amerikanere :-)

P.S: Hvis I troede jeg var død siden jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, så bare rolig, det er kun fordi jeg har så travlt med at være homemaker og spille ps3, xbox360, nintendo wii og bruge vores apple tv :-)

Tjek Christmads.dk det er vores første rigtige hjemmeside.

Apple, B&W og rugby

2007-10-11T15:18:00.001-04:00

Apple, B&W og rugby

2007-10-11T15:18:00.000-04:00

Det føles som om jeg fyldte 29 for 3. gang

2007-10-09T14:45:00.000-04:00

Jeg har altid forestillet mig at når jeg blev 24, så ville jeg også blive kvinde. Vel nærmest voksen på en måde. Og da jeg fyldte 23, tænkte jeg, at nu var der kun et år tilbage, og jeg var i tvivl om jeg ville nå det. Men så i lørdags gik det op for mig, at det allerede VAR sket. Endda før kagen og boblerne, om morgenen tror jeg. Altså, det var dér det gik op for mig.

Tænk engang. Sikken gave at få, i øvrigt. Jeg ved ikke hvornår det skete præcist, for jeg har vist haft for travlt til helt at lægge mærke til det, men jeg gætter på et sted mellem 19. februar og 19. september. Måske det læner sig opad navnet Nielsen? Måske det står i ringen, ved siden af 'ChristMads' eller måske jeg har drukket tilpas meget danskvand til at jeg faktisk ER blevet så gammel som jeg føler mig? Gamle mennesker drikker meget danskvand, ikke? Det kan også være at min sjæl er en genbrugssjæl, og så kan man jo godt forstå at den måske er lidt slidt.

I hvert fald var der bøf, bobler og bagværk på behørig vis. Det var alle tiders :-)

Møjsommeligt meget mad-makværk/ storrumskontor a là Americano

2007-10-03T12:58:00.000-04:00

Klokken er 13, og det er frokosttid, og føden medbringes enten selv eller indtages på en af de nærmeste restauranter. Altså medbringes den selv for undertegnedes vedkommende. Arh, det er måske også fordi at kokken er så flink at kreere noget der er værd at spise. Uhm, sprød salat og kylling og croutoner med krydderurter.

Men faren ved sådan en salat er jo lidt at den knaser. Selvom man sidder helt stille og kun tager tilpas små mundfulde til at gabet kan lukkes hele vejen rundt om, kan jeg stadig høre det inde i hovedet. Og dér der larmer allermest sådan en onsdag kl 13 når det er frokosttid, er den white noise der brøler igennem hver ventil og overdøver selv den mest aggressive tappen-på-tastaturet. Jeg håber ikke jeg forstyrrer trancen med min sprøde salat. Der er i hvert fald ingen der kigger op, men måske de blot er høflige og ellers mødes i cirkler udenfor arbejdstiden, eller endda måske på frokostrestauranten om et kvarter, og taler om frekvensen på mit knaseri. Tænk om der ligger en venlig, men bestemt, anmodning om venligst at skifte over til en mere lydløs fødeindtagelsesproces når jeg kommer i morgen tidlig.

Må man overhovedet diskriminere imod mad(u)vaner? Det kunne jo reelt set være religiøst betinget, at min salat partout skal have en sprødhedsgrad over middel. Og man må ikke påpege folks farve, alder, køn, religion, etnicitet, politiske overbevisning, vægt, udseende, intelligens, sprog, kultur og så fremdeles. Medmindre de er racister, selvfølgelig. Så er man jo højesteret bestaltet i én person. Men det er noget andet.

Jeg kunne være mere imødekommende og tage en suppe med i morgen. Uden croutoner, er du gal! Eller måske kan det være at den lokale, æstetisk særdeles behagelige, Farm Fresh har white noise på dåse/ på køl/ som tørret krydderi. Så kan jeg bare komme det i salaten og kalde det allehånde?

Hmm. Man kan nok ikke købe white noise uden et Social Security Number eller et lokalt kørekort. Bah.

Bil og Bolig og Bøvl og Billeder/ Jeg vil hellere selv lave mad end at gå ud at spise!

2007-09-30T10:10:00.000-04:00

Vi har fået et sted at bo! Selvom der er en fantastisk udsigt her fra 15. sal i Harbor Tower, er indretningen amerikansk, væggene af det tyndeste gips og beliggenheden særdeles uønskelig. For at komme på arbejde skal man igennem downtown tunnelen der mest af alt minder om afkørsel 8 på Holbækmotorvejen en fredag eftermiddag kl 16, eller med hjuldamperen der går lige over vandet til kontoret, men hvis afgange er som vinden blæser. Og selvom vejret også er dejlig i Portsmouth, og poolen var rigtig lækker i går morges, har ingen af os rigtig lyst til at handle i den lokale FoodLion alene. Der er et tydeligt klasseskel uanset hvor vi går hen, og der er bare federe ting end at være utryg fordi man har nok penge i lommen til både at kunne købe mælk og juice.

I gallons, naturligvis.
Så nu rykker vi til det område der kaldes 'Historic Ghent' og som ligger på Granby Street (en slags pendant til Strædet i København, hvad angår restaurant/café liv), ca. 1,6 mile fra kontoret. Vi brugte hvad der syntes som evigheder på at toure igennem diverse lejligheder og sågar huse. Både downtown Norfolk og ude ved Virginia Beach. Vores ønskelister var heldigvis temmelig ens; vi ville have 2 eller 3 soveværelser, 2 badeværelser, i hvert fald 1 walk-in closet, et fitnesscenter, en pool, en altan eller have, muligheden for at grille, et køkken der ikke ligner noget fra krigen, affaldskværn, opvaskemaskine, washer/ dryer og en plantegning hvor man ikke vader direkte ind på det tæppebelagte stuegulv. Det gør man nemlig åbenbart som oftest, og ham gutten der sælger det sart rosa tykke gulvtæppe til lejligheder i staten Virginia har virkelig tjent kassen, for det er all over!
Ingen af os gider egentlig at slå græs eller klippe hæk, og det er simpelthen også for tidligt i livet at være SÅ sat, efter min ringe overbevisning, så det med huse gik vi forholdsvis hurtigt væk fra. En lang jagt og 23 fremvisninger senere skrev vi under på The Bristol at Ghent, som blev bygget for et år siden og har det hele. Lejlighed 222 er vores fra d. 18. oktober, og containeren er ifølge flyttefirmaet sendt afsted med ankomst 11. oktober, og så skal den igennem tolden, og det tager nok omkring 15 dage, så vi holder lige fast i Harbor Tower indtil møblerne er på plads.

Det var det nemme af det. Vi har også fået en bank konto uden videre problemer, lige pånær at det tog to en halv time at få åbnet tre standard konti med et depositum på 75 USD. Men sådan er det hele, lader det til. No wonder de arbejder 11 timer om dagen, når tiden skal bruges på at sludre og arbejde i halvt tempo. I fredags var sekretæren 20 minutter om at udfylde en Airwaybill til et brev til FedEx, mens jeg stod ved siden af! Det er godt man har lært os at tælle til 10, så utålmodigheden ikke løber helt af med os i sådanne stunder!

For at få et lån, skal man have en credit history. For at få en credit history skal man bevise man har betalt af på et lån i USA. For at få et billån eller en lease aftale, skal man have et Virginian State Driver's License. For at få et lokalt kørekort skal man have et Social Security Number. For at få et SSN skal man have to former for identifikation. Et dansk kørekort tæller ikke, og passet hvori vores visum sidder, tæller tilsammen kun for én form. Resten af de mulige dokumenter som det her social security kontor may accept er udstedt i USA. Vi er næsten på vej til Las Vegas for at blive viet af Elvis i en drive-through. Lige pånær at det kan man heller ikke uden et SSN. Et par viderestillinger rundt på den danske ambassade i Washington D.C., og nu er vores vielsesattest på vej overnight med FedEx til en officiel oversættelse der er udstedt af USA.

Checken på de 27 USD sådan noget koster, skulle vi i banken efter, og vi måtte stave højt til 'Royal Danish Embassy', for det kunne skrankepaven ikke. Lidet imponerende, men nu er der lidt hul i det praktiske program, for vi kan ikke komme videre førend vi har fået oversættelsen tilbage. Tænk i øvrigt at en vielsesattest kan fungere som gyldig identifikation.

Vi får kørt nogle kilometer rundt til alle de offentlige bureaukrati instanser og møder sjove folk på vejen.

Der er et sted der laver fantastiske maki-ruller som får 10 point herfra. Derudover er udvalget og niveauet af deres kød og deres grønt i det lokale Farm Fresh market i downtown Norfolk så godt, samtidig med at deres køkkenevner på restauranterne i byen er så ringe, når ikke man tæller bøffen med (bøfferne er absolutely marvelous!), så faktisk har vi både fået frikadeller og kyllingekår og forårssalater og bagte kartofler indenfor lejlighedens fire vægge. Det smager bare bedre.

Og så har vi købt en BMW X5 fra 2002 som vi får om en uges tid - dét bliver stort!

så blev jeg ejer af verdens fedeste mobil telefon til dato

2007-09-20T19:40:00.000-04:00

It's 5 o'clock somewhere

2007-09-20T05:05:00.000-04:00

Klokken er 5 om morgenen, og her er udsigten fra soveværelset. Efter en lang dag i går med 4 timers søvn forud for flyttet, måtte vi simpelthen give fortabt på at holde os vågne længere end til kl 9.18 pm herovre. Og nu er klokken så 5, og Mads vil gerne snart fodres, og der er kvindefodbold, USA vs. Canada, i fjernsynet. Vi bor på 15. sal i Harbor Tower i Portsmouth. Elizabeth River adskiller downtown Norfolk og Portsmouth, og der sejler en hjuldamper færge fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, lige fra vores hoveddør, til 5 minutters gang fra kontoret for mit vedkommende. Billedet er taget med Mac'ens indbyggede kamera, så det er langt fra high-def. Bedre kvalitet må følge, men nu er øjeblikket grebet! Godnat igen.

Den bedste motivation for en sidste arbejdsdag

2007-09-13T04:37:00.000-04:00

Da jeg mødte i morges på sidste arbejdsdag i Danmark i denne omgang, lå der en gave og en tanke fra en kær kollega. En specielt udseende lille krukke med et låg og en lille guldknop og mærkelige små blomster malet på, i pink og blå og grøn. Indeni et sæt ørenringe. Og så det her kort. Det er noget ganske særligt

Og dér er vi på vej hen... / Suk!

2007-08-31T10:43:00.000-04:00

Har du set Norfolk på gadeniveau?

2007-07-26T02:53:00.000-04:00

Granby Towers er et af de nyeste tiltag indenfor byforskønnelse og -udvidelse i Downtown Norfolk, Virginia, og syner til at være et sted både gemalen og jeg kunne være helt vild med! Smag har de jo ikke udtalt meget af, i al fald ikke når man nærer en forkærlighed for europæisk design og decor, og ikke rigtig gider store træudskæringer og runde håndtag på diverse låger, og 1½ cm gulvtæppe. Hvis så man nu købte noget helt nyt, kunne man jo vælge andre elementer end dem der er standard, og så ende ud med noget rigtig fedt.

Check også lige udsigten!

Hvis ikke du lige har været i Norfolk selv og set 'stemningen' med egne øjne, så klik her. Very nice, ah?

And it's a wrap!

2007-07-03T05:11:00.000-04:00

Storslåede begivenheder skal naturligvis dokumenteres, og det bliver de lige her og her - Værsågod!

Om råbåndsknob og kællingeknuder

2007-06-21T06:29:00.001-04:00

Nogle gange, når man får fat i to stykker reb og det ene er flettet finere end det andet, som måske er lidt porøst fordi det er af gammel tid og kvalitet, eller de to stykker reb er i hver sin farve, eller det ene reb bare har en tendens til at holde godt fast helt af sig selv, eller de begge to generelt er svære at binde ordentligt sammen, eller måske endda er gået lidt op i limningen i enderne (det dér sted på rebet, man som regel svejser sammen over lang tid, så det bliver godt solidt), så kan man med alle gode intentioner forsøge at binde et ganske anstændigt råbåndsknob, men stadig risikere at det bliver en kællingeknude.

En slags sammenvikling af rebene, uden at knuden hverken holder ordentligt fast på skidtet og på sig selv, og uden at det bliver en af den slags nemme knuder, man bare hiver lidt i enderne på, og så løsner den sit eget greb, og man kan starte forfra.

Går man ind på knude.dk (det kunne jo være?) får man ikke megen hjælp af CV-promoveringen for Jacob Knude, cand.-merc.-some-thing, og internationaliserer man det på knot.com, er det nærmest en spand ironisk koldt vand man får hældt i hovedet. Bah.

Og hvad gør man så? Er det vigtigst at få bundet en ordentlig knude, der er solid og bæredygtig og med svejsede ender, der har en garanti på en årrække, eller skal man død og pine løsne forsigtigt; sådan hive lidt i hvert reb indtil de glider fra hinanden og man så har to fine stykker reb tilbage, intakte fra hvordan de var til at starte med, i en forhåbning om at man kommer på et helt nyt knob, hvor rebstykkerne så - nærmest mirakuløst - vil passe sammen?

Eller kommer der et tidspunkt hvor man må træde et skridt tilbage, kigge objektivt på knuden og erkende at det porøse vil sprede sig så langt, så man aldrig vil kunne kalde de to dele for egentlige reb igen? I så fald må man jo hente en tung saks, klippe et velovervejet og strategisk snit lige på midten, og finde en fagmand der kan svejse enderne sammen igen.

Og måske man i virkeligheden hellere ville spendere tiden 2 dage før en såkaldt 'major life event' på at lave bordplan i arbejdstiden end på et fysisk udmattende forsøg på at løsne en åndssvag knude.

5kg Nutella i et glas!

2007-06-10T14:32:00.000-04:00

Det er næsten for godt til at være sandt; min søster fandt et glas med 5 kg nutella i dag og efter lidt research på nettet fandt jeg ud af at et glas på 350 g koster 29,95 på torvet.dk og dermed er det en besparelse på omkring 128,75. Så alt taget i betagtning var jeg jo tvunget til at styrte ned i Candido og købe et glas. Efter den største sejrsros var overstået fandt jeg dog ud af at glasset kun kan holde sig til november 2007 - det vil sige at jeg skal spise omkring 39,37 gram om dagen 7 dage om ugen de næste 127 dage, ønsk mig held og lykke!

Så skete det endeligt og hun sagde ja!!!!

2007-06-03T16:16:00.000-04:00

En mail tikker ind!

2007-05-31T08:54:00.000-04:00

Sikken det luner på en sådan kødelig torsdag eftermiddag. Sært nok føler jeg en pludselig - og helt og aldeles ubændig - trang til at foretage impuls-indkøb af kjole og stiletter. Nævnte jeg at den fulde 3-timers behandling allerede er bestilt hos Stuhr i morgen kl 16.30?

Hej min skat,

Weekend tur den 2 og 3 juni 2007!

Du skal medbringe:

1 sæt afslappet tøj.
1 sæt pænt tøj, altså lige som det du plejer at have på.
Ting så du kan klare en overnatning på det hemmelige sted.
Og godt humør.

Afgangstidspunkt er kl 09.00 lørdag morgen og hjemkomst er omkring kl 20.00 søndag aften

Information følger i løbet af weekenden.

Hvor lang tid er der til lørdag?

Farsbrød eller frikadelle?

2007-05-30T16:42:00.000-04:00

hvor går grænsen mellem et farsbrød og en frikadelle? jeg ved det faktisk ikke selv om jeg måske burde være uddannet til det. men i dag fik jeg altså denne kødklump til frokost i butikken stod der lune deller men de vejer næsten 500 g og det er jo næsten nok til et helt måltid altså når man har fået sine 6 stykker smørrebrød som en form for appetizer:-)

Takt & Tone iflg. Fru Gad

2007-05-22T18:10:00.000-04:00

Første afsnit; Livets Højtider:

"Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en saadan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det maa dog tilraades ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmaal. Selvom Forældre maa synes, at det ofte behandles vel let og løst af de Unge, og det virkelig ogsaa ofte gaar galt, bør de gøre sig klart, at denne moderne lettere Form for Indgaaelse af en Forbindelse alligevel kan have dyb Rod i Hjertet.

Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, maa de forstaa, at de ikke bør gøre Modstand, naar deres børn har truffet et Valg, men aabne deres Hjerte og deres Arme for Den, der bringes dem som en ny Søn eller Datter.

Det vil ikke alene være kærligst men ogsaa klogest, da det er frugtesløst at kæmpe mod Tidsaanden. De opnaar kun senere at maatte oprette, hvad de har tabt ved en forgæven Modstand, og bliver de Smaa derved.

I det hele taget bør Forældre aldrig glemme, at Den, der viser Mangel paa Forstaaelse af Kærlighed, og ikke selv viser Kærlighed, altid i det lange Løb bliver den Lille. Deres børn, der elsker, kan derfor have større Ret end de selv, der blot tænker."

- Hvem stemmer for at genoplive Emma Gads evige sandheder?