mandag, februar 25, 2008

43 ting, de næste 10 år og farven lime

Rå beslutsomhed, 1 times tid uden overspringshandlinger, en god portion selvransagelse og en pakke post-its samt pen med blæk. "Hvad vil jeg gerne opnå?" "Hvor vil vi bevæge os hen sammen?" "Hvornår?" "Hvad er vigtigst?" "Hvad er jeg villig til at give afkald på?" "Hvordan vil jeg fokusere nu og her?" 

Løs brainstorm og løs, flittig håndskrift, dernæst fordeling udi de næste 365 dage, 1-5 år, 5-10 år og >10 år. Smuttur til Ikea (Norfolk er kedelig, landevejen er hyggelig og en X5 er alle tiders miljø til lige at få løst verdenssituationen trygt i sædevarmen), indkøb af 2 dedikerede opslagstavler, og nu hænger de fremme i al deres pragt - til inspiration, ambition, konkurrence og dedikation. Og drivkraft. 
Naturligvis findes der et elektronisk alternativ, lanceret i de spæde Social Media dage, da Web 2.0 var et begreb forbeholdt Californiske white papers og naturligvis har jeg registreret mig som bruger. Omend det døde hen, cirka i februar sidste år, og bærer væsentlig præg af at bero på en single tilværelse, lever den stadig. En stor del af de 18 uredigerede entries er endda at finde på opslagstavlen. Og den kommer endda med små indspark på mail hver måned og hvert halve år, afhængig af mål, og det er slet ikke svært fuldstændig at overse de reminders. 

Der var på et tidspunkt tale om at det nu var blevet moderne at være en offline personlighed. Måske det er nået herover? 

Det er i hvert fald en anden følelse med sirlig barneskrift at fysisk fatte verbalisering af velovervejelser. Og det er en anden måde at arbejde med sine mål på, når de ligefrem hænger dekorativt, og virkelig særdeles synligt, ikke mindst for os selv, og minder om hvilken timing-kategori de er placeret i. Så ved man nogenlunde hvor lang tid der er igen til næste mile stone, og frygten for at vågne op som 45-årig og ikke vide hvor ens drømme blev af, er bemærkelsesværdigt reduceret.

Var Ikea egentlig altid så fed eller er man bare blevet gammel nok til at være målgruppen? 
Eller er designet i virkeligheden ikke andet end et produkt af samtiden?

P.S. De post-its der hænger på en vandret linie i nederste højre hjørne, gælder altid. Eksempelvis at drikke flere bobler end de fleste :-)

Ingen kommentarer: