Adieu

Haenger ud i Macbutikken med en Banana Berry Boost smoothie og fantastisk-laekre Sennheisers der tryller Alicia Keys If I Ain't Got You ind i mine oerer saa mine taeer maa bremses for ikke at valse vaek i en fest af en ballgown mens Mads finder et psp spil der sikrer min soevn paa flyet om 3 timer.

Alt faldt paa plads i den 11. time, og vi tager adrenalin kicket med os.

Farvel fraekke fart-fartoej, hasselnoeddekaffe, outrageously-billigt makeup og sko og alt det andet.

Og hej hej, blog - vi ses nok andetsteds...

Så langt nåede vi

... før vejen sluttede brat.

Vi var nået til Ocracoke's ende og vejen gik ikke længere. Vi nåede færgelejet præcis kl 12.01 og færgen gik selvfølgelig hver hele time. Efter en time fanget i monsunen, ventende, spejdende efter Mads' tålmodighed, sejlede vi (ganske vist som de første) over og tog øen i besigtigelse. Sikket build-up fra samtlige Amerikanere vi har mødt på vores vej - "Ocracoke is like the most amazing place" - "It's like this tranquil resort-style island" - "Oh yeah, you'd totally think you were in the Bahamas or something" - "It's like stepping back in time 100 years".

Rundturen tog måske hen mod 14 minutter. Så nåede vi til det afbillede vejs ende. Og kørte ind til siden, slog om det, og da vi alle landede samme sted, drejede vi rundt og kørte hjem igen. 10 timer af mit liv jeg aldrig får igen.

Til gengæld er der blevet kørt gokart, spillet minigolf, besøgt Va Zoo og drukket smoothie - og brugt en halv dag på en spa med fine franske negle og knudefri nakker til resultat. Og i morgen er der afgang kl 6 til Washington DC - jeg glæder mig mest til denne her, fordi det er en and og det koncept synes jeg er skæg. Og lyden af bølger og fornemmelsen af dem er kærkommen.

Holiday! (tilsæt selv 80'er rytme)

Nyindkøbt oversize taske er pakket med alskens fornødenheder - aka sko, bikini, en bog og masser af mascara - (Mac'en og spejlreflekslinsen er et andet sted) og er på vej herhen - wuhu :-)

And we're off...

Hermed er den amerikanske firmamobil lukket.

Skriv en gmail hvis du vil noget :-)

Om de dér ting man lærer...

Planlagt eftermiddagskage à la moderat Sønderjyde på søndag for den lille gruppe af Amerikanere der har været så søde at invitere indenfor i deres cirkel. Dramabefængt til det yderste, men en særlig oplevelse at få lov at se en flok veninder og deres mænd og frygt og konkurrence og ære og humor - bare som betragter, forklædt i en kulturmæssig afstand der tillader lidt længere snor og nogle flere spørgsmål fra min side.

På et tidspunkt hører det op med at være nok at være interessant bare for observansens skyld og som led i et empirisk datasæt så jeg en dag kan publicere "Kvinder i kulturer og de klare konsekvenser", og det bliver nødvendigt at vi deler nogle grundlæggende værdier hvis det skal forme sig til et dediceret venskab.

I bedste stil med de mange post-its fandt kokken og jeg i går ud af at for os begge - som individer og som par - er de vigtigste værdier Lidenskab, Respekt og Ærlighed.

Og det sker altså kun én gang at jeg inviterer folk hjem når ikke de møder op som aftalt. At mødes til pre-cocktails på en opera aften i nyt fuldt skrud, og med flot brun glød der har taget 1½ dag at spraye på i jævn og naturlig fordeling, og vente 40 minutter - mutters solo - på værtsparrets ankomst, og yderligere 40 på det næste hold fjantende krigere, dur jeg ikke til. Jeg afskyr det cirka på lige fod med hvis det blæser og jeg skal cykle.

Og jeg var naturligvis selv 12 minutter fashionably late.

Det er måske min pet peeve, men dem jeg kan lide sådan rigtigt, og hvor det går begge veje, synes at respektere det.

Så faktisk tænker jeg en del på hvor meget for sent de nu dukker op på søndag, hvis overhovedet de dukker op. "Oh no, Rachal she's a kind of a last-minute person, you know. I'd ask her today, but the answer wouldn't do us any good on Sunday, haha!" Right. Hm. Godt så.

Hey, Søster: kan du ikke tage lidt sød rasp med til æblekagen?

Mens vi venter

Sidste dag på kontoret. Tænk hvor hurtigt noget langsommeligt nogle gange lige pludselig kan gå. Lang tid med lidt indhold føles uendeligt men huskes som kortvarigt, og kort tid med meget indhold føles føles måske egentlig også som lang tid, men huskes langt mere langvarigt. Så det er måske endda retrospektivt forventeligt at tiden fra Beslutningen til Oprindelsen (aka i dag) har føltes umådeligt lang mens vi var i det, og i går aftes med hovedet på puden var tiden "egentlig gået hurtigt".

Men altså, det giver jo også god nok mening, for det er da spild af hukommelsesRAM at huske på det kedelige, og det har i hvert fald slet ikke fortjent nær så meget disk space som det indholdsrige.

Jeg tager lige en sip mere af min Starbucks Cappuccino (de var løbet tør for rørsukker, men tænk engang: det smager fortrinligt uden!) inden jeg vrøvler ud over kanten.

Familieforøgelse

...og vitterlig halv pris herovre! Den lille ny, som er døbt Gulliver fordi subwooferen til de dér lydpinde ligner et perfekt bosted for en guldfisk, står med et firewire kabel og suger viden til sig.

Den er altså sød.

Og frisk fra fad

From: Kommende Chef
Sent: Wednesday, April 16, 2008 6:46 AM
To: Chrissy
Subject: FW: ITIL foundation course for Christa

Hi Christa,

I have approval for the below course. Please let me know if you have other plans or if I can continue with booking the course.

IT Infrastructure Library, ITIL, på dansk (kursus nummer 11647 A)
Tåstrup 2.-4. juni from 9-16

Best regards
Chefen to-be
...

Ih, hvor skal jeg lære!

Med al tænkelig dansk obligatorisk mådehold, kynisme og en grålig skeptisk hovedet-på-skrå indstilling; det her tegner nu lidt godt udemærket og giver bobler i maven.

Det sidste stød

From: Chef
Sent: Monday, April 14, 2008 10:55 AM
To: Alle
Subject: Good-by Luncheon for Christa

Colleagues: This Friday will be Christa's last full day in the Norfolk office before her relocation back to Copenhagen and her new IT position with the Group.

We would therefore like to request your presence at a farewell luncheon where we can properly say good-by to Christa and thank her for her many contributions to Company.

Details for the event are provided below:

Time and date: 12:00 Friday 18, April
Location: Town Point Club, Norfolk
Attire: Coat and tie

We look forward to seeing everyone together with Christa one last time on Friday.

/Chef
...

Og tillad mig dernæst at præsentere; snuppet direkte fra den semi-mondæne members-only clubs hjemmeside (grammatik-fejl dog rettet herfra), som tilsyneladende vedbliver under construction:

Our commitment to you is that:
Our staff will be able to serve a two course a la carte lunch in 30-minutes or less from the time you are seated.

- Og det er vel the embodification af kvalitet?

Sidst lykkedes det tjeneren at afbryde samtalen 4 gange med sin 4 x kaffeservering over 12 minutter - serveret enkeltvis med rystende hånd og let spilden på uddaterede laksko. Til gengæld var den kold. Og i øvrigt forkert. Men regningen var allerede skrevet ud og afleveret til den ældste af hankøn.

Enter: forventningens glæde.

A weekend to remember/ Guffe-Line og Mac'en og laminerede skattekort

Det var sådan en hyggelig weekend! Outstanding dessertmenu på 8 unikke kreationer der forårsagede tårer da vi hen mod slutningen måtte rationere apetitten, velvidende at finalen, chokolade souffléen med ganache, stadig var undervejs, fredag.

Fødselsdagsskattejagt i strålende vejr med genoplevelse af nogle af viapunkterne siden september og en old school hjuldamper og et hærdet krigsskib med en masse frivillige pensionister (er det egentlig dém der kører det der Old Navy tøjmærke, monstro?) hele lørdagen, eftermiddagspicnic i regnvejr på altanen, en lur i en Fatboy før smæsken i sushi og kjoler og Stomp så vi sad med åben mund på anden række og var skrækkeligt imponerende i Manoloer - og ditto skuffede over midnatssaltindtaget fra Doumar's ellers så famøse curbside barbecue (hvor man blinker med forlygterne for at fortælle dem indenfor at man er klar til at bestille, og de sætter en bakke på siden af bilen med ketchup og sennep). Hvorfor skal de koge deres brød, honestly?

Og et af de dér horne der flyder over af brunch med vaffel-, donut-, seafood-, ægge-, roast- og kage-station og chokoladespringvand med jordbær på pinde søndag og en Macbook med officiel ceremoniel indvielse (og .mac konto) til Line (tillykke!) og dovne sofafilm og mere Ben & Jerry's og chokoladeovertrukne mandler og rosa bobler og det var kun vand der blev spildt på tæppet da puderne blev kastet, og det tørrer, og det gør kokken også.

Og nu mandag, og kun 5 dage tilbage til on-the-record afskedsbusinessfrokost fredag...

Og så en ferie af den dér rigtige slags - en hel uge med gæster der kan tåle hyggebukser, og fisketur ved Outer Banks og forhåbentlig godt vejr til pool og måske grill og den sidste laserbehandling i denne omgang og kæmpe Outlet Mall og tax return og så nedpakning og oprykning og fuldt møbleret fremleje.

Og muffin tops.

Ej tak

Frit efter Thomas Buttenschøn

Valg af tekstuddrag står for undertegnede's nøje sammensatte regning.

Den her by er kedelig
Trist og for almindelig

Jeg gider ikke og være her mere
Har brugt alt for meget tid på bare at abstrahere

Så jeg sover længe
Og jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at kede mig

Jeg rejser snart til København
Giv mig noget storbylarm
For det her gør mig skør
Og det smadrer mit humør
Og den slags smitter af

- Vi ses i DK 1. maj!

(og vil du med i Vega og høre nummeret live dagen efter?)

Kulturel Kandidatur

En invitation til middag, opening night opera og cocktail reception på fredag dumpede ind tirsdag. Værten er Sicilianeren der med fruen hvert år inviterer deres nærmeste venner til en full blown event på deres regning, og invitationerne bliver sendt ud et år før, og der oprettes sågar en venteliste med reservedeltagere. "Vi har ingen børn, så vi vil gerne bruge de penge på vores venner i stedet" - og jeg er så kommet med på et venligt afbud.

Sms til kokken: "XX har lige ringet og inviteret til middag + opera fredag"
Hurtigt svar: "Jeg kan ikke nå det sorry :-("

Nu var han faktisk slet heller ikke inviteret, så han slipper helt for udklædningen i kjole og hvidt, som efter forlydende er dresscoden til et event af den kaliber.

På MSN ud på eftermiddagen:
4:46:30 PM Chrissy: vi skal lige tale om noget når du henter mig
4:47:08 PM Mads: hvad?
4:47:40 PM Chrissy: opera
4:48:25 PM Mads: du må have noget tøj som du kan bruge, det er ikke nødvendigt og købe noget nyt pga det

Men en grundig eftersøgning i skabene afslørede desværre som ventet et akut behov for kjoleindkøb, og selvom der hos David's Bridal er lysstofrør og ekspedienterne i deres kvantitative representation lod os stå og glane efter et svar på et størrelsesspørgsmål i 15 minutter, var kjolen både billig og sød. Endda med indvendig thyl.

Og matchet efter stiletterne, naturligvis. (og stolperne)

Det kan godt være at de fire andre damer der skal med i morgen hver er i full-lengths, men det er heller ikke sikkert at de har fået Prada'er af deres udkårne i morgengave :-)

Mit maddike-look-alike-scam er fuldendt, og det er nu rivende nødvendigt at sporte en kulør der vil være de chokoladefarvede russkindshæle værdig. L'oreal Sublime Bronzing any angle spray står klar ved siden af vasken (den der vandt Woman testen i '06, vist), og der er en reserve-Rimmel ved siden af. Andre gode erfaringer modtages med kyshånd?

Hveranden mandag er lønningsdag på Bistroen

- og så er der reduceret fremmøde om tirsdagen. Som i "min tante har det godt nok ikke så godt, det er vist bedst jeg bliver hjemme" (og som en sidebemærkning netop tirsdag lancerer min egen sandwichbar hvor jeg kører frokost ud til det sultne kontorfolk).

Det er faktisk et større problem end lige den umiddelbare latterfremkalden - spørger man rundt i køkkenet hvordan folk bare kan blive væk, uden varsel, er svaret med en skulder rysten at "han havde jo penge nok - det var dét der var problemet, han fik for meget i løn. Nu står han jo ikke og mangler penge i dag".

Penge. Nok. Hm. Er det ikke et oxymoron?

Første gang lød det bare åndssvagt, anden gang var der vupti en ledig dessertchef stilling efter 3 dages udebleven af ham der ellers har været i ejerens posse i 8 år. Ikke et ord til nogen, ingen telefonforbindelse, ingen respekt.

Tænk at man kan have mod på fortsat at drive virksomhed i sådan et miljø. Meget mærkeligt.

P.S. At gemalen pryder plakaten som dessertkok og efterhånden har (om-)skræddersyet hele dessertkortet, har drevet mig til at booke en fri-fredag næste uge hvor Guffe-Line og jeg skal hele (dessert-)menuen til livs - wish us luck!

Oprob

Noget af det bedste ved USA er at cashewnødderne er klækkeligt billigere.