Vi var nået til Ocracoke's ende og vejen gik ikke længere. Vi nåede færgelejet præcis kl 12.01 og færgen gik selvfølgelig hver hele time. Efter en time fanget i monsunen, ventende, spejdende efter Mads' tålmodighed, sejlede vi (ganske vist som de første) over og tog øen i besigtigelse. Sikket build-up fra samtlige Amerikanere vi har mødt på vores vej - "Ocracoke is like the most amazing place" - "It's like this tranquil resort-style island" - "Oh yeah, you'd totally think you were in the Bahamas or something" - "It's like stepping back in time 100 years".
Rundturen tog måske hen mod 14 minutter. Så nåede vi til det afbillede vejs ende. Og kørte ind til siden, slog om det, og da vi alle landede samme sted, drejede vi rundt og kørte hjem igen. 10 timer af mit liv jeg aldrig får igen.Til gengæld er der blevet kørt gokart, spillet minigolf, besøgt Va Zoo og drukket smoothie - og brugt en halv dag på en spa med fine franske negle og knudefri nakker til resultat. Og i morgen er der afgang kl 6 til Washington DC - jeg glæder mig mest til denne her, fordi det er en and og det koncept synes jeg er skæg. Og lyden af bølger og fornemmelsen af dem er kærkommen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar