mandag, november 26, 2007

Og det blev jul på kontoret

Det er god skik og tradition at man først pynter op til jul når Thanksgiving er vel overstået. Faktisk er der et fænomen på selve Thanksgiving Day, ikke ulig Disneys juleshow 24. december i Danmark. Det er stormagasinet Macy's der afholder den årlige Thanksgiving Day Parade i New York; et 3-timers show der starter kl 9 om morgenen, og klogt nok afsluttes lige før fodboldkampen. Her er der en række vogne på hjul, sponsoreret af diverse virksomheder bag skønhedsprodukter og legetøj og diamanter, og kæmpemæssige balloner levendegør Mickey Mouse og M&M's figurer, og som flødeskum på toppen af lagkagen (frit oversat efter det Amerikanske "icing on the cake") er den sidste ballon altid en enorm julemand. Og således er stormagasinet Macy's altså pr. skik ansvarlig for at julen begynder.

Sikken markedsføring!

Og derfor var der på kontoret fint pyntet op med tilnærmelsesvis ægte gran og 3 stk sølv decór placeret på hver anden rumdeler og en stor krans på hver indgangsdør, ved siden af den grønne plante der også er ny. Det er nok for meget besvær ligefrem at hænge ting langs vinduet i loftet, eller også er det blot en dansker ting?

Jeg skal have et træ i stuen!

Kampen om den perfekte risengrød

Så er kampen i gang for at lave den perfekte risengrød - uden grødris.
Det kan blive svært, men det skal nok lykkes tror jeg

torsdag, november 22, 2007

"Just go slower, Sir"

Lykken er: At have en yderst charmerende og høflig gemal med cruise control.

"Jeg glæder mig i denne Tid"

Det er faktisk lidt ligesom juleaften. Man render rundt i nattøj til langt ud på formiddagen, og fjernsynet kører, mens fade ryger ind og ud af ovnen, og gavebåndet hvirvler. Mindre målestok, ganske vist, men det er stadig hyggeligt. Vi skal være hos Andy og Erica mellem 12 og 14 (sådan -ish, du ved), og så kan det vel ikke tage hele aftenen at gennemføre sådan et arrangement?

Modsat den danske tradition, handler højtiden her ikke udelukkende om fortæring. Samtlige stormagasiner og møbelhuse og byggemarkeder holder nemlig mega udsalg, og den ene åbner før den anden. Hele fjernsynsfladen handler om tilbud og åbningstider. Select Comfort, hvor vi har kig på en luksusseng, åbner kl 7 om morgenen, men centret hvori de huserer, åbner først kl 8, så man skal ringe og lukkes ind ad en bagvej. Smart.

Macy's åbner også kl 7, Bed Bath & Beyond kl 6, Best Buy kl 5 og Kohl's endda kl 4!

Vi overvejer en mini get-away til nogle bjerge i nærheden, og se om der skulle være grobund for en udfoldelse på snowboard senere hen. Og så er det måske meget interessant at stå op før en vis herre får sko på, medbringe en gallon kaffe, og udnytte tilbudet om et digitalkamera til 99.99 dér kl 5 om morgenen, og så nyde morgenluften og udsigten de knap 4 timer på farten, klokken meget tidligt.

Jeg tror jeg skal have jeans på om lidt :-)

onsdag, november 21, 2007

Gode dyr er i sandhed rådne

Det er Thanksgiving i morgen, og alt er lukket, og på kontoret er der afgang kl 15 i dag. Ønsker om "Safe & happy Thanksgiving" fra alle man møder, fra UPS manden til senior management til ham der pakker varer i plasticposer i Farm Fresh. Og vi skal have en vegetable side dish med ud til rugbykammeraten Andy. Nok til 16-20 personer...

Så man forhører sig naturligvis lidt omkring for at finde den passende ret at medbringe. Hvad plejer de at spise, hvad vil de helst ikke have, hvad drømmer de måske om, og hvad er slet ikke passende? Weekend gæsterne foreslog Green Bean Casserole med notationen at det er meget klassisk og altid kærkomment, og en del af selve traditionen. Lidt yderligere research afslører at grønne bønner, majs og squash er omdrejningspunktet hvad angår den traditionelle opsætning af Thanksgiving Dinner.

Så er der hele det kulturelle aspekt; ville de måske synes at det er spændende at få en mere europæisk variation over emnet, eller vil de synes at det i sig selv er sjovt at få en europæer til at lave en opskrift på hel traditionel amerikansk manér. Jeg er ikke sikker på Thanksgiving er stedet hvor man skal rode med traditionerne. På den anden side må man også forvente at når man outsourcer dele af menuen, bliver det aldrig som man selv havde lavet det, og det er jo noget af det mere interessante. Og på den tredie side handler det også om integritet, for jeg tror simpelthen ikke at vores forsultede gourmettørst kan overleve egenhændigt at skulle producere den babymad, vi så ihærdigt forsøger at undgå. Der er så få ting tilgængelige der har en konsistens, hvor et fungerende tandsæt stilles som krav.

Og hver en opskrift byder på enten majs, bønner eller squash fra dåse (!), hældt over i fad og tilsat fløde, mælk eller smør, og så skal der revet ost ovenpå og måske lidt ristede løg. Bløde, ristede løg fra dåse. Det er så forfærdeligt og fortvivlende.

mandag, november 19, 2007

Find 1 fejl

Hvad er formålet med at stemple "Received" på ydersiden af kuverten? Fik jeg nævnt at vores postmand her på etagen kun tager sig af post internt i USA? Skal man sende med FedEx, må man til sekretæren på 20. sal.

søndag, november 18, 2007

På tomandshånd igen- nu med stilhed

En familie kendetegnes åbenbart af tilstedeværelsen af fælles afkom. I hvert fald var det en hel familie vi havde besøg af henover weekenden, med tydelige rollefordelinger, imponerende mængder af energi, magtkampe og dybtfølte suk. Og en temmelig meget tidligere morgenstart end vi umiddelbart er vant til. Til gengæld var den lånte Fatboy'en et stort hit, og en fantastisk babysitter der uden at blinke bar både den 3-årige og den 5-årige igennem ulvetimen, fra ankomst til spisning, både fredag og lørdag. Tak, Fatboy, Og også tak til Ratatouille og storskærmen der klarede timen efter middagen. Vi var i Akvarium og rørte ved rokker og så på hajer i en ubåd, og jeg fik mig en temmelig filosofisk sludder med de to poder, om hvorvidt en tiger eller en krokodille er yndlingsdyret. Kriterierne er så vidtfavnende som at favoritten skal kunne bide, ridse og have høje ben. Og være stærkest, dét er det afgørende.

Der skulle shoppes til den helt store guldmedalje, for familien var på ferie. Herrerne fik udstyret lejebilen med et DVD underholdningssæt til bagsædet, og vi piger nåede hele vejen rundt i MacArthur centret og fik fyldt op påhylderne på badeværelset. Og sågar et par bluser, støvler og jeans! Sidstnævnte for første gang i snart et årti, men nu skulle det være, efter mangt og meget pres fra omverdenen. Og det er måske i virkeligheden helt okay med sådan en buks.

Overordnet vurdering: De var en del nemmere end frygtet. Og sjove, ligefrem. Sikkert fordi de var et nyt og spændende sted, og de for os var nye og spændende indslag. Og det var en tydelig og helt klar, og i særdeles betryggende stilhed, der mødte os ved frokosttid, da vi kom retur fra afskedsbrunch. Kun to. Uhmm. Og resten af søndagen har været en dejlig ø.

torsdag, november 15, 2007

14 gode idéer til at blive i bedre humør

Ingen af os har nogensinde rigtig været til det med familiealbums spredt ud over hele boligarealet. Til gengæld er vi begge glade for smukt, dansk design og klare linier, symmetri og bevidst asymmetri og spændende vinkler. Og en enkel farveskala der er varm, brændt, stærk og blød. Og vi har en fælles last i en fremragende evne til at rode et rum eller en hel lejlighed til på forbavsende kort tid, og vi synes også begge to at det er så fantastisk når der ikke er rod, men bare rent.

Og nogle gange bliver det måske lige pludselig næsten sterilt. Her er dobbelt så meget plads som før, og køkken/ spisestue/ stue er et lækkert stort, åbent rum med plads til en låneFatboy midt på gulvet, og stadig overskud til at man kan lægge mange mennesker fladt på gulvet, hvis man gerne vil det. Af den ene eller den anden grund.

Hmm, et kig omkring og nogle grublerier og lidt indadvendt reflektion. Samtidig er der en spøjs vinkel på højre side af sofaen, et stykke væg med gulv der bliver ved at virke lidt bart, og ikke rigtig duer til en fed stol af Feng Shui årsager og energi i rummet og sådan, og hvor en skænk af en art både er lidt for voksent, og ikke føles rigtig, når jeg forestiller mig det. Det er som om sådan en skænk gerne vil være et sidebord, hvis den skal være lige dér, men sofaen vil helst ikke være med. Og med en hel sofa der ikke gider lege, bliver det aldrig rigtig godt, for så bliver det bare et støvobjekt, og lige pludselig et problem igen, rent energimæssigt, du ved.

Hjørnet her er cirka på midterlinien i det åbne rum, så det vil være oplagt at bruge vinklen til at skabe en form for samhørighed og åben, varm velkomst, samt besvare spørgsmålet om noget personligt og ikke-sterilt og også give lidt frækt modspil til den brændte farveskala.

14 nøje udvalgte fotos (kriterie: historien bag) i 14 nøje udvalgte fotorammer (kriterie: billigst muligt) der bringer smil og vækker minder, nærmest på Mormor-agtig manér. Er det ikke personligt og ikke-klinisk? Og så er I der allesammen, og det er så hyggeligt :-)

Citrontræet er ikke købt endnu, men det kan ikke vare længe. Og så er der den grønne pangfarve, der står i stærk kontrast til alt det røde, brune og gyldne, og er både sjov og sprælsk. Og det er luftigt og ikke en dump ting. God energi, ikke? Og lækkert flow, tror jeg.

Jeg forærede min søster et citrontræ i fødselsdagsgave engang. Normalt er ingen af os i stand til at holde liv i en kaktus længere end til fotosyntesen giver op af sig selv, men hun passede og plejede det bette træ, og der gik imponerende lang tid før det døde, og hun købte så et nyt for at jeg ikke skulle tro hun ikke havde været omsorgsfuld nok. Nu savner jeg hende lidt - indrammet øverst til højre hvor hun stolt fremviser en dessert. Hun er altså en skæg éen.

Det bliver godt at få det citrontræ. Og besøg anden uge i december.

søndag, november 11, 2007

Officiel anbefaling af næseskylning


Uhmm, en smule forløsning. Køb din egen netikande

Er det en kulturforskel

... eller er det bare underligt når man med hosten og snot i stemmen må ringe til familiemoderen og med stor beklagelse melde fra til en middagsaftale 7 timer senere, og den umiddelbare respons er "Oh dear, hvad skal vi så gøre med alt det dejlige kød. Så må vi jo lægge det i fryseren. Sikke uheldigt."

Jeg undskyldte og ville jo bare ikke smitte de to små poder med influenza, og "det var jo så mit valg".
- Øv

Apple, B&W og rugby

Det er helt sikkert nok den fedeste højttaler jeg til dato har ejet. det vil sige at den er jo ikke rigtigt federe end vores 7,1 surround med pod speakers men det er tæt på:-) Lyden er faktisk rigtig god og designet er super tidsløst lige hvad vi manglede til soveværelset og med vidoe ipoden eller iphonen er det muligt og bruge den som vækkeur. Så kan det jo ikke være meget bedre.

Hvad angår rugby så er de første 2 træninger overstået og jeg har ikke fået nogle skader endnu men hele kroppen er noget øm, det er virkeligt ikke sjovt at være en af de små når man plejer at være i den anden ende af tabellen. Alle spillerne er nu rimeligt søde til at hjælpe mig når jeg løber rundt inde på banen og ligner en hovedløs kylling - forestil dig lige at spille et spil hvor man ikke ved andet om reglerne end at den skal lægges på baglinjen for at score et mål. Det er virkeligt ikke nemt.

Jeg var på bar med 3 af spillerne i torsdags, og det var rigtigt sjovt at møde nogle rigtige amerikanere og se hvordan de er. Den ene som hedder Andy har inviteret os til Thanksgiving, vi skal bare medbringe en vegetar ret og nogle øl tror jeg. Jeg spurgte ham hvordan det foregår, og det er noget med at mændene ser fodbold og drikker øl, mens kvinderne derimod skal lave mad og gå til hånde (hvis nogle af jer læsere har nogle gode råd til min hustru er de vist meget velkomne).

Jeg glæder mig meget til at se det hele med maden og måden menneskerne er på, det er meget normalt at man kommer til forret og så går til hovedretten tror jeg nok, de er skøre de amerikanere:-)

P.S: Hvis I troede jeg var død siden jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, så bare rolig, det er kun fordi jeg har så travlt med at være homemaker og spille ps3, xbox360, nintendo wii og bruge vores apple tv:-)

tjek Christmads.dk det er vores første rigtige hjemmeside.

torsdag, november 08, 2007

Hvad er forskellen på en flodhest?

De mente det alvorligt, da, i den oprindelige introduktion til udstationeringen, begrebet Sensitivity Training blev nævnt som et led i en sømløs integrationsproces. 4 timers HR councelling i dag, og kollegaen og jeg er de to stereotyper på "den slags" expat danskere der oftest havner i problemer som følge af en brovtende humor og utilstrækkelig omtanke overfor andres følsomme områder. Som eksempel nævnes min chef, der i sit tidligere job i en stor amerikansk virksomhed startede hver morgen med en hilsen udi kontoret, og den ene morgen brugte udtrykket "good morning ladies", da der kun var kvinder tilstede i rummet. Én kvinde valgte at klage til HR, chefen var kaldt til fortrolig samtale, fik en permanent bemærkning i sin HR fil, og blev sat under moderat opsyn.

Vi finder ellers fortrolighed og tryghed i vores danske humor, hvor sarkastisk og spydig den end måtte syne overfor den traditionelle Amerikaner, men her i efterdønningerne kan jeg godt se at det måske er en god investering at møde dem på halvvejen og helhjertet forsøge at vise en åbenhed overfor den lokale måde at "gøre tingene på". Tænk egentlig, at man kan have sådan en oplevelse som forleden, og så tager det alligevel en del heavy eftertanke at få den idé at man måske er nødt til at give afkald på lidt af sig selv og træde ud af sin comfort zone for at lære dem at kende.

Billedet?

Mads er lige nu på sportsbar i sit træningstøj for at fejre den sidste træning på sæsonen med Norfolk Blues, og jeg fór vild i Photoshop Elements...

tirsdag, november 06, 2007

Om forventninger og indfrielser og Merlot

Drinks og middag med bossen, som er i byen. Snak over først martinis, dernæst filet mignon, om strategi og ledelse, kulturforståelse, amerikanere og danskere, mænd og kvinder, gamle og unge. Forventninger, krav, håb og stress. Management og bedst udnyttelse af resourcer.

Det er besynderligt med den nulkohol-politik der føres her i hjemmet. Filtre flyver væk og ærlighed hersker. Måske det slutteligt er OK.

søndag, november 04, 2007

Vi skal bare ikke røre ved ledningen nu, så virker det

Blæst ud på flotte 46" og alle 5 sæsoner klar - glædelig søndag aften :-)

Uden tvivl

Det kedeligste i hele verden er når man skal finde den ledning der forlænger et hanjackstick og laver det til et hunjackstik, i håb om noget med et mediecenter og NuTV via Windows. Med lyd, altså, helst.

- Suk

lørdag, november 03, 2007

Et voilà, som lovet

Og der er såmænd også (hasselnødde-)kaffe klar, når I kommer forbi til smukke film i HD, PS3, XBox 360 eller Wii spil, eller bare et glossy slideshow.

Altandøren er til venstre for skærmen, så valget faldt på LCD fremfor Plasma, lys og spil-agenda taget i betragtning, og størrelsen blev et kompromis på 46".

Bemærk døren til højre i billedet, der afslører hvor enormt stort alteret faktisk er. Og møblet er naturligvis valgt efter at kunne tilgodese alle de nødvendige konsoller og forstærkere og receivers der åbenbart deler det fælles træk at de hver og én er en streng nødvendighed for ren overlevelse.

Således har jeg nu lært, at man, for at se om der er en pendant til de Unge Mødre, tænder for fjernsynet på fjernbetjening nr 1, vælger input og finder den korrekte HDMI udgang. Så tænder man for receiveren til kabel TV'et, og det er også på den man bladrer mellem de 250 kanaler. Skal man have lyd på, skal man have fat i fjernbetjeningen til surround receiveren, sætte inputtet over på VCR-1 (ja, at kalde udgangen "TV" havde jo været for nemt), og her kan man så justere lydniveauet.

Vil du se film, udskift da den første receiver med Apple TV'et, og husk at sync'e fra MacBook'en, hvis filmene vel at mærke købes over iTunes. Faktisk er det et ret imponerende set-up, for det koster kun knap 10 dollars at købe en film der så ligger på computeren efter et kvarter; komplet med Dolby Digital Surround og i flot HD 16:9, klar til afspilning når man har linet op med danskvand i spandevis.

Var der nogle der sagde religion?

fredag, november 02, 2007

Jeg troede Noel betød Jul?

Det har været sindssygt blæsevejr i dag. Min ene hårnål faldt ligefrem ud af håret på vej hjem ved fyraften, og det var så øjnene pev mens jeg febrilsk fik lukket frakken omkring mig. Og så er det blevet koldt, lige med ét. Det skete i søndags, faktisk, hvor det mellem middag og aften begyndte at blæse, og Mads Viking måtte med et stille suk erkende at sæsonen med klipklappere og knickers 24/7 nok var slut nu.

Og nu er der orkan varsel, og med de hurricane evacuation routes der dukker op i landskabet ved de fleste motorvejstilkørsler, tænker man tilbage på Hurricane Katrina, og hvordan infrastrukturen i landet ikke kan klare et decideret uheld. Mon det har ændret sig synderligt efterfølgende? Er det en del af valgkampen? Er det for socialdemokratisk til at passe ind i noget fremherskende parti?

Der er dog orkanvarsel med jævne mellemrum, og det er 10 år siden der sidst var en evakuering. Og her til aften er der endnu ikke officiel varsel om øget risiko, så der er vist intet at frygte. Til gengæld var strømmen væk i en hel uge sidst den gik. Men måske de også skal have lidt credit, de her Amerikanere. Der kan jo trods alt ske forbedringer på et årti.

Halloween i onsdags var en oplevelse. Vi blev budt til middag hos min danske kollega der har to knægte på 10 og 16, og bor i et kvarter med masser af børn, der alle var festligt (læs: makabert, for the most part) klædt ud i den time trick or treat sessionen varede. Meget organiseret og effektiviseret kom de 10-20 børn ad gangen, én ringede på og de tog hver en slikpose fra fadet og fortsatte tilbage på villavejen, klar til næste nabo. Ikke så meget pjat og tidsspilde ved at synge en sang om bagværk der skal op eller nedad, og det allerførste barn havde jo sagt de famøse ord "Trick or Treat" og så vidste vi jo alle hvad det handlede om. De var ikke kommet for at snakke.

Det var naboerne til gengæld; Brad og Gladys.

De to blev sammen med deres søn i slutningen af 20'erne inviteret indenfor efterfølgende, og 10 Ales senere var både vi og de blevet klogere på forskellene i kønsrollemønstret hos Danmark og U.S.A. Sikken oplevelse at tale med en kvinde på 54 hvis største rollemodel er Martha Stewart, og som har arbejdet "full time, part time and no time" og med ramme alvor prædiker for at kvinder skal lade være at måle værdi i karriere, fordi et job er flygtigt, og dét der giver ægte glæde, og det eneste man kan regne med, er familien og Gud. Det er en anderledes holdning end vi er vant til, og så gennemført og populær herovre, at vi var nødt til at udforske - og udspørge - fortaleren nærmere.

Jeg sad jo der som stærk Qvinde med såkaldte ben i næsen og forsøgte mig med at forklare hvordan jeg godt kan føle mig stolt og ægte glad indeni over at have nået et mål jeg har sat for mig selv. Det være sig i hjemmet, i familiære forhold og sågar på arbejdet. Måske endda især på arbejdet, fordi der er en anden kølighed omkring forventningsdannelsen og -opfyldelsen der. Hun mente ikke at jeg havde fat i den lange ende, og spurgte om min alder, og sagde så overbærende at jeg nok skulle lære det, og at hun godt forstod mig, og at jeg var køn. Som om det er et kvalitetskrav i sig selv for en datter hvis rødstrømpegenetik til tider skinner stærkt igennem.

Fascinerende oplevelse, i sandhed. Og hvem ved, måske jeg ændrer mening og holdning, og endda ser lyset og konverterer til fundamentalismen. Måske jeg ændrer mig i en mere moderat udgave. Eller måske det vil vise sig at jeg har ret. I hvert fald har det gjort et kæmpe indtryk, og vi befinder os ikke engang i det inderste af bibelbæltet. Det må opleves!