torsdag, november 22, 2007

"Jeg glæder mig i denne Tid"

Det er faktisk lidt ligesom juleaften. Man render rundt i nattøj til langt ud på formiddagen, og fjernsynet kører, mens fade ryger ind og ud af ovnen, og gavebåndet hvirvler. Mindre målestok, ganske vist, men det er stadig hyggeligt. Vi skal være hos Andy og Erica mellem 12 og 14 (sådan -ish, du ved), og så kan det vel ikke tage hele aftenen at gennemføre sådan et arrangement?

Modsat den danske tradition, handler højtiden her ikke udelukkende om fortæring. Samtlige stormagasiner og møbelhuse og byggemarkeder holder nemlig mega udsalg, og den ene åbner før den anden. Hele fjernsynsfladen handler om tilbud og åbningstider. Select Comfort, hvor vi har kig på en luksusseng, åbner kl 7 om morgenen, men centret hvori de huserer, åbner først kl 8, så man skal ringe og lukkes ind ad en bagvej. Smart.

Macy's åbner også kl 7, Bed Bath & Beyond kl 6, Best Buy kl 5 og Kohl's endda kl 4!

Vi overvejer en mini get-away til nogle bjerge i nærheden, og se om der skulle være grobund for en udfoldelse på snowboard senere hen. Og så er det måske meget interessant at stå op før en vis herre får sko på, medbringe en gallon kaffe, og udnytte tilbudet om et digitalkamera til 99.99 dér kl 5 om morgenen, og så nyde morgenluften og udsigten de knap 4 timer på farten, klokken meget tidligt.

Jeg tror jeg skal have jeans på om lidt :-)

Ingen kommentarer: