Hvordan man sparer tid - om vasketøj og walk-in closets

Når man har to kæmpe walk-in closets og ingen hyldeplads skal alt på bøjler. Og når man alligevel skal købe flere bøjler, kan man ligeså godt købe mange bøjler, så vi pakkede 160 stk BUMERANG ind i bilen da vi alligevel var i Ikea, og da vi under alle omstændigheder skulle erhvere os en art tørrestativ til dagligdags vaskerier, var løsningen ligefor med dette smarte møbel, under navnet STATIV.

Det krævede dog lige en tur til Home Depot for at investere i nogle ekstra metalskruer, efter det var lykkedes mig at knække dem over, der fulgte med. Så meget for at forsøge sig som håndværker... Lesson learned.

Og vupti, skal hver bluse, skorte, buks, kun hænges/ lægges/ behandles én enkelt gang, og det hele kan køres væk når der kommer gæster - genialt!

12 kasser nu ryddet/ iChat døde end før det blev født

Lørdag nåede vi, før ishockey kampen om aftenene i Scope, til Ikea og tilbage, med shoppinglister fra kolleger med afkrydsninger på både rugbrød, sild, bestikskuffer og stikkelsbærgelé. Og den klassiske 5x5 reol der rummer mere end man aner og frigør en fra 12 (!) møjsommelige flyttekasser, og således efterlader rummet med orden, rummelighed, fleksibilitet og et synligt gulvtæppe. Og to bedrollers med ledninger i ét væk. Og en kæmpestor (og praktisk, bvadr) værktøjskasse, der ikke just tæller som "pynt".

Måske 60 kogebøger er forholdsvist præcist angivet. Og Mads' ord efter designfasen var vel overstået og resultet blev som ses på billedet: "Så, hvis nu man er sulten og man skal sove, så kan man lige kigge lidt i en kogebog, og så har man det godt". De bedste kogebøger er altså dem der ses i venstre side, lige i midten, så de er tættest på sofaen, der jo kan blive til en seng :-)

Status pt: 3 kasser tilbage af totalen på 110. Resten står stablet på altanen og afventer afhentning. De 3 kasser med tøj afventer levering af fantastisk lækker kommode fra EQ3.

Bedst som søndag formiddags 10-kaffe indgød til launch af iChat på dejlig ny Leopard platform, forsøgte man sig med at rykke Airport base stationen ind til mediecentret i stuen, og vupti; forsvandt Internettet. Cox understøtter ikke Leopard, naturligvis. Det havde været for nemt med support.

Og hullet i væggen skal være 5 cm hvis det skal kunne føre hele ledningpakken fra kontor til stue og retur igen på elegant vis, så alt er trådløst. Kan man få en hub til at hooke på en hub, når man har opbrugt sine switch udgange? Og hvordan kobler man en Airport Extreme sammen med en Airport Express så man kan lade iTunes flyde ud af Pod speakers, og stadig browse Safari (og lade iTunes få fat i sine DRM koder, om nødvendigt) og printe/ scanne uden ledning? Og uden at al musikken skal loades på Apple TV'et som harddisk, vel at mærke.

Billede af den infamøse elektronikvæg ER undervejs, men frigives ikke førend den nye 46" er leveret og smukt på plads.

Anyways, velkommen Normaltid i København, vi joiner først næste weekend; altså natten til 4. november kl 02 AM.

Opråb til kommende gæster fra Danmark: Den lokale lakridsbeholdning er nu nede på en total 3 stk Piratos. Hjælp!

Med OS X Leopard som baggrund - live fra Photo Booth

Tænk ligefrem at stå i et storcenter sammen med 200 andre mennesker, der også lugtede af early adopters. 6 sikkerhedsvagter til at sikre køkulturen, og en af de mange med iPods om halsen som navneskilt kom med Starbucks Roast. Og vi fik T-shirts og blev trykket i hånden og budt velkommen, og nu spiller det hele!

P.S. Bedst som Macbook'en genstartede sig selv og kørte sin egen velkomst intro for derefter at launche de programmer der var åbne da installationsCD'en røg i, sågar med brugerdefinerede MSN nicks, da slog det mig at det simpelthen er for besværligt at køre PC som hjemmecomputer. Livet er for kort til at gennemgå en Vista opdatering, hvis ikke man har en dedikeret IT afdeling i Indien til at klare det for sig.

Så, nu er der bobler i glassene - go' weekend!

Og vi skal med til event på den anden side af gaden lige om lidt

Ørj, hvor har det regnet

Sikken mærkelig dag. Helt grå og kedelig. Her er udsigten fra mit kontor på 13. sal. Normal er det fedt at se en lidt diset morgen forsvinde og blive til klar formiddag som bliver til højt dagslys og det er som om det hele skinner lidt, og så fortsætter det sådan. Men i dag har det bare været mest gråt. Og så har der siddet to duer på den der betonpæl der så ædelt omkranser vinduet, og kløet på hinanden. Eller noget. Jeg ved ikke helt what makes a pigeon tick. Måske de bare ville i tørvejr.

A pro pos tørvejr, var der evakuering på grund af en brand i dag. Ikke på min sal, ingen ved på hvilken sal, men alarmen gik og sirenerne lød, og vi fik instruktion om ikke at benytte elevatoren og tage imod dem fra andre etager der havde brug for et sted at være. Og så lugtede det mærkeligt, og der var en underlig røg i halsen, der nærmest var sådan lidt brun-orange. Og så gik vi tidligt hjem. Da jeg havde gået de 13 etager ned, mens de andre tog elevatoren (ja ja, det kan godt være de virker lige nu, men tænk hvis ilden breder sig og kvæler elektriciteten, og man så sidder fast mellem elvte og tiende etage!), var der ikke flere udrykningsfartøjer.

Til gengæld var der mange smagsprøver i Farm Fresh, det var alle tiders. Og vi tog ud for at se et rugby hold træne, som måske har åben tilmelding for gemalen (alt er jo ellers pokkers college ball herovre, der er ikke noget holdsport der er for sjov og for motion), men seniorer kan man vist ikke kalde dem der stod i shorts og skiftedes til at banke ind i hinanden under kæmpe projektører på græsplæne med trænere der var brede over skuldrene.

Men nu er det torsdag aften og i morgen er det fredag, og dagen er fuld af deadlines og det er fedt at have travlt nok til at man er nødt til at skrive ned undervejs for at nå det hele, og lørdag skal vi i Ikea og pakke en reol ind i BMW'en. Det kunne bare være alle tiders at få pakket de sidste mange kasser ud rigtig snart!

Vi er nået til fase 3!

Mads nåede derhen lidt før jeg, tror jeg. Det gik nemlig først op for mig i dag, at jeg her til morgen vågnede fri af fase 2. Moderat, naturligvis. Wikipedia skriver om begrebet Culture Shock, at man typisk gennemgår forskellige faser, vel nok ligesom med så meget andet. Først er det hele lyserødt, så bliver man utilfreds og synes at de fremmede er dumme, og så når man til det punkt, hvor man anerkender forskelligheden og sætter pris på nuancerne, uden at føle sig fremmed på samme måde som da man først kom anstigende.

I morges spiste vi den nye slags morgenmad af egne skåle med egne skeer, og drak den nye slags juice, og kørte på arbejde i den nye bil. Og jeg syntes det hele var så dejligt, og mit Starbucks mug med hasselnøddekaffe er et sikkert hit, og ditto med den lemon-lime flavored Seltzer der står og agerer vandflaske ved siden af BlackBerry'en. Og Mads dygtiggør sig indenfor webnørderi og bruger tid sammen med en Creative Professional der kan købes i butikken og lige om lidt er der mere nyt på den front.

Og det er alt sammen fint, ikke fordi det er nyt og spændende, men fordi det er en anden preference end den der var før, den i København, og fik jeg valget mellem den her kaffe der dufter af hazel nut og så Gevalia, ville jeg nok bede om den med nødden.

Måske det er et spørgsmål om vaner, mere end alt andet? Måske vi er så forbrugerorienterede at det er et spørgsmål om eksponering og markedsføring og downright materialisme?

Det var en eye-opener-weekend sådan at samle sin sofa fra Ilva i et fremmed land, hvor stedet så pludselig ikke var så fremmed mere, men nærmest med ét blev velkendt.
Og puderne ligger som de plejede at ligge på Frederiksberg, og nu sætter vi begge to pris på lyden af springvandet i gårdhaven, som altanen vender ud til. Det er lidt ligesom lyden af et spaophold, bare anderledes.

Arh, det er altså stadig irriterende at alle håndtag (især dem til toiletter rundt omkring, no idea why?) sidder midt på låret. Men vi er nok bare nogle høje nogle.

Home is where the shoes are?

I hvert fald giver det en besynderlig ro i sådan en ustruktureret flyttesjæl at få lov at investere en halv time i at organisere sine stiletter efter farve eller højde eller svej eller favorit - jeg tror jeg bliver ved det her layout for i dag, og nu skal vi snart sove.

Flyttefolkene havde meldt de ville være her mellem 8 og 10, og vi havde talt med property management her på stedet, og koordineret at vi ville få tilegnet en vareelevator og en holdeplads til containeren, og da jeg talte med flyttefirmaet i går, bekræftede de at de aftalte det hele med property management. Da de to trætte utydeligt-talende mandfolk kom anstigende opad formiddagen knap halv elleve, vidste de ikke hvor de skulle holde, for der var en anden container, og vareelevatoren var optaget af den indflytter der var i gang dér. Vi fik det arrangeret, pretty much hånd i hånd, og skulle verificere at seglet på containeren ikke var brudt, så vi gik med ud. Kun for at de to herrer først her opdagede at de ikke lige havde fået værktøj med til rent faktisk at bryde seglet og åbne containeren, så de ville køre igen. De bar den første kasse ind klokken knap et. Suk. Og herefter gik det blot langsommere og langsommere.

Nonetheless har vi nu taget besiddelse af alle 110 kasser, og har nok pakket 2/3 ud indtil videre. Og arrangeret skoene (Mads 3 par står i venstre side, det er måske lidt svært at se på billedet. De er stablet, fordi de ikke er så behagelige for øjnene. Feng Shui og sådan. Det forstår enhver), endog med en grov prioriteringssans for øje - jeg smed hele 2 par ud!

Oh, du velkomne søvn-i-egen-seng! Lokalt kaldet "shut eye"

Ih, hvor vi ventede på de flyttefolk!

Åh, duften af hjem

På torsdag flytter vi ud af vores midlertidige bolig, og fredag kommer containeren med alle møblerne. Altså er der en nat på et sart rosa gulvtæppe, der lige skal tackles. Og lige om lidt et nyt rum der skal indrettes til kontor/ gæsteværelse, og gerne sådan lidt multifunktionelt, og stadig enkelt og rent i snit. Så vi har været på jagt efter det klassiske kamæleonmøbel; en sovesofa. Dem er der ikke mange af, og endnu færre af dem der er, er pæne.

Efter at have touret lokalegnen på begge sider af vandet og konkluderet at vores pilgrimsfærd var noget nær mislykket, besluttede vi at ty til den vante løsning, when all else fails; Ikea. Den nærmeste svenske stormogul ligger i udkanten af Washington D.C., og efter kun 4 uger i USA's land er vi åbenbart allerede blevet så forskruede at en køretur på 3 timer hver dag ikke virker videre omsonst sådan en doven søndag formiddag. Så vi drog afsted, og standsede ved Starbucks på vejen, og fik henholdsvis en Java Chip og en Double Chocolate Chip Frappuccino, der holdt gejsten oppe. Og vi fandt et billigt og, dare-I-say-it, sågar praktisk møbel og en særdeles klædelig pink wrap-around så den fnulrede koksgrå ikke kommer til syne.

Og som Ikea pryder sig ved, blev vi ledt rundt i alle kanter af varehuset, og så til vores store fornøjelse at The Swedish FoodMarket ved udgangen mindsanten havde Marabou og rugbrødsblanding! Vi stakkede naturligvis højt og det første brød er klar om 40 minutter - Yumm!

Og vi fejrede

... at vi langt om længe fik lokalt kørekort, som dels er et lovmæssigt krav at erhverve sig indenfor 30 dage efter ankomst i staten, og også er den primære og absolut mest autoritære form for identifikation i alle sammenhænge (f.eks kan man få oprettet et lejekort i Blockbuster nu)

Og hey, vi får den nye lejlighed på torsdag, og containeren er allerede clearet gennem tolden, og der er planmæssig levering af alle møblerne fredag morgen.

- Cheers!

P.S: Vi har begge valgt at blive organdonorer; det er det lille røde hjerte der ses i øverste venstre hjørne af kortet.

Hvorfor det ikke er nødvendigt at være nervøs for sine spritnye 20" originale BMW alufælge

De ER nemlig allerede ridset! Og det er ikke engang mig der har lavet ridsen. Kanske jeg parkerede forholdsvis tæt på kantstenen da jeg afsluttede min prøve, men det var altså ham selv der strejfede den da han bakkede ud med den sagkyndige solidt plantet i passagersædet bagefter.

Til gengæld bestod vi begge to med flying colors og nu skal vi heller ikke bekymre os om der mon bliver lavet en skramme i den fine flashy fælg :-)

Og den der lillebitte ridse er det altså kun dværghobitter med forstørrelsesglasbriller der kan få øje på. I'm just saying.

Apple, B&W og rugby

Det er helt sikkert nok den fedeste højttaler jeg til dato har ejet. det vil sige at den er jo ikke rigtigt federe end vores 7,1 surround med pod speakers men det er tæt på:-) lyden er faktisk rigtig god og designet er super tidsløst lige hvad vi manglede til soveværelset og med vidoe ipoden eller iphonen er det muligt og bruge den som vækkeur. Så kan det jo ikke være meget bedre.

Hvad angår rugby så er de første 2 træninger overstået og jeg har ikke fået nogle skader endnu men hele kroppen er noget øm, det er virkeligt ikke sjovt at være en af de små når man plejer at være i den anden ende af tabellen. Alle spillerne er nu rimeligt søde til at hjælpe mig når jeg løber rundt inde på banen og ligner en hovedløs kylling, forestil dig lige at spille et spil hvor man ikke ved andet om reglerne end at den skal lægges på baglinjen for at score et mål. Det er virkeligt ikke nemt. Jeg var på bar med 3 af spillerne i torsdags, det var rigtigt sjovt at møde nogle rigtige amerikanere og se hvordan de er. Den ene som hedder Andy har inviteret os til thanksgiving vi skal bare medbringe en vegetar ret og nogle øl tror jeg.

Jeg spurgte ham hvordan det foregår, og det er noget med at mændene ser fodbold og drikker øl, kvinderne der imod skal lave mad og gå til hånde (hvis nogle af jer læsere har nogle gode råd til min hustru er de vist meget velkomne), jeg glæder mig meget til at se det hele med maden og måden menneskerne er på, det er meget normalt at man kommer til forret og så går til hovedretten tror jeg nok, de er skøre de amerikanere :-)

P.S: Hvis I troede jeg var død siden jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, så bare rolig, det er kun fordi jeg har så travlt med at være homemaker og spille ps3, xbox360, nintendo wii og bruge vores apple tv :-)

Tjek Christmads.dk det er vores første rigtige hjemmeside.

Apple, B&W og rugby

Det er helt sikkert nok den fedeste højttaler jeg til dato har ejet. det vil sige at den er jo ikke rigtigt federe end vores 7,1 surround med pod speakers men det er tæt på:-) Lyden er faktisk rigtig god og designet er super tidsløst lige hvad vi manglede til soveværelset og med vidoe ipoden eller iphonen er det muligt og bruge den som vækkeur. Så kan det jo ikke være meget bedre.

Hvad angår rugby så er de første 2 træninger overstået og jeg har ikke fået nogle skader endnu men hele kroppen er noget øm, det er virkeligt ikke sjovt at være en af de små når man plejer at være i den anden ende af tabellen. Alle spillerne er nu rimeligt søde til at hjælpe mig når jeg løber rundt inde på banen og ligner en hovedløs kylling - forestil dig lige at spille et spil hvor man ikke ved andet om reglerne end at den skal lægges på baglinjen for at score et mål. Det er virkeligt ikke nemt.

Jeg var på bar med 3 af spillerne i torsdags, og det var rigtigt sjovt at møde nogle rigtige amerikanere og se hvordan de er. Den ene som hedder Andy har inviteret os til Thanksgiving, vi skal bare medbringe en vegetar ret og nogle øl tror jeg. Jeg spurgte ham hvordan det foregår, og det er noget med at mændene ser fodbold og drikker øl, mens kvinderne derimod skal lave mad og gå til hånde (hvis nogle af jer læsere har nogle gode råd til min hustru er de vist meget velkomne).

Jeg glæder mig meget til at se det hele med maden og måden menneskerne er på, det er meget normalt at man kommer til forret og så går til hovedretten tror jeg nok, de er skøre de amerikanere:-)

P.S: Hvis I troede jeg var død siden jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, så bare rolig, det er kun fordi jeg har så travlt med at være homemaker og spille ps3, xbox360, nintendo wii og bruge vores apple tv:-)

tjek Christmads.dk det er vores første rigtige hjemmeside.

Apple, B&W og rugby

Det er helt sikkert nok den fedeste højttaler jeg til dato har ejet. det vil sige at den er jo ikke rigtigt federe end vores 7,1 surround med pod speakers men det er tæt på:-) Lyden er faktisk rigtig god og designet er super tidsløst lige hvad vi manglede til soveværelset og med vidoe ipoden eller iphonen er det muligt og bruge den som vækkeur. Så kan det jo ikke være meget bedre.

Hvad angår rugby så er de første 2 træninger overstået og jeg har ikke fået nogle skader endnu men hele kroppen er noget øm, det er virkeligt ikke sjovt at være en af de små når man plejer at være i den anden ende af tabellen. Alle spillerne er nu rimeligt søde til at hjælpe mig når jeg løber rundt inde på banen og ligner en hovedløs kylling - forestil dig lige at spille et spil hvor man ikke ved andet om reglerne end at den skal lægges på baglinjen for at score et mål. Det er virkeligt ikke nemt.

Jeg var på bar med 3 af spillerne i torsdags, og det var rigtigt sjovt at møde nogle rigtige amerikanere og se hvordan de er. Den ene som hedder Andy har inviteret os til Thanksgiving, vi skal bare medbringe en vegetar ret og nogle øl tror jeg. Jeg spurgte ham hvordan det foregår, og det er noget med at mændene ser fodbold og drikker øl, mens kvinderne derimod skal lave mad og gå til hånde (hvis nogle af jer læsere har nogle gode råd til min hustru er de vist meget velkomne).

Jeg glæder mig meget til at se det hele med maden og måden menneskerne er på, det er meget normalt at man kommer til forret og så går til hovedretten tror jeg nok, de er skøre de amerikanere:-)

P.S: Hvis I troede jeg var død siden jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, så bare rolig, det er kun fordi jeg har så travlt med at være homemaker og spille ps3, xbox360, nintendo wii og bruge vores apple tv:-)

tjek Christmads.dk det er vores første rigtige hjemmeside.

Det føles som om jeg fyldte 29 for 3. gang

Jeg har altid forestillet mig at når jeg blev 24, så ville jeg også blive kvinde. Vel nærmest voksen på en måde. Og da jeg fyldte 23, tænkte jeg, at nu var der kun et år tilbage, og jeg var i tvivl om jeg ville nå det. Men så i lørdags gik det op for mig, at det allerede VAR sket. Endda før kagen og boblerne, om morgenen tror jeg. Altså, det var dér det gik op for mig.

Tænk engang. Sikken gave at få, i øvrigt. Jeg ved ikke hvornår det skete præcist, for jeg har vist haft for travlt til helt at lægge mærke til det, men jeg gætter på et sted mellem 19. februar og 19. september. Måske det læner sig opad navnet Nielsen? Måske det står i ringen, ved siden af 'ChristMads' eller måske jeg har drukket tilpas meget danskvand til at jeg faktisk ER blevet så gammel som jeg føler mig? Gamle mennesker drikker meget danskvand, ikke? Det kan også være at min sjæl er en genbrugssjæl, og så kan man jo godt forstå at den måske er lidt slidt.

I hvert fald var der bøf, bobler og bagværk på behørig vis. Det var alle tiders :-)

Møjsommeligt meget mad-makværk/ storrumskontor a là Americano

Klokken er 13, og det er frokosttid, og føden medbringes enten selv eller indtages på en af de nærmeste restauranter. Altså medbringes den selv for undertegnedes vedkommende. Arh, det er måske også fordi at kokken er så flink at kreere noget der er værd at spise. Uhm, sprød salat og kylling og croutoner med krydderurter.

Men faren ved sådan en salat er jo lidt at den knaser. Selvom man sidder helt stille og kun tager tilpas små mundfulde til at gabet kan lukkes hele vejen rundt om, kan jeg stadig høre det inde i hovedet. Og dér der larmer allermest sådan en onsdag kl 13 når det er frokosttid, er den white noise der brøler igennem hver ventil og overdøver selv den mest aggressive tappen-på-tastaturet. Jeg håber ikke jeg forstyrrer trancen med min sprøde salat. Der er i hvert fald ingen der kigger op, men måske de blot er høflige og ellers mødes i cirkler udenfor arbejdstiden, eller endda måske på frokostrestauranten om et kvarter, og taler om frekvensen på mit knaseri. Tænk om der ligger en venlig, men bestemt, anmodning om venligst at skifte over til en mere lydløs fødeindtagelsesproces når jeg kommer i morgen tidlig.


Må man overhovedet diskriminere imod mad(u)vaner? Det kunne jo reelt set være religiøst betinget, at min salat partout skal have en sprødhedsgrad over middel. Og man må ikke påpege folks farve, alder, køn, religion, etnicitet, politiske overbevisning, vægt, udseende, intelligens, sprog, kultur og så fremdeles. Medmindre de er racister, selvfølgelig. Så er man jo højesteret bestaltet i én person. Men det er noget andet.

Jeg kunne være mere imødekommende og tage en suppe med i morgen. Uden croutoner, er du gal! Eller måske kan det være at den lokale, æstetisk særdeles behagelige, Farm Fresh har white noise på dåse/ på køl/ som tørret krydderi. Så kan jeg bare komme det i salaten og kalde det allehånde?

Hmm. Man kan nok ikke købe white noise uden et Social Security Number eller et lokalt kørekort. Bah.