En mail tikker ind!

Sikken det luner på en sådan kødelig torsdag eftermiddag. Sært nok føler jeg en pludselig - og helt og aldeles ubændig - trang til at foretage impuls-indkøb af kjole og stiletter. Nævnte jeg at den fulde 3-timers behandling allerede er bestilt hos Stuhr i morgen kl 16.30?

Hej min skat,

Weekend tur den 2 og 3 juni 2007!

Du skal medbringe:

1 sæt afslappet tøj.
1 sæt pænt tøj, altså lige som det du plejer at have på.
Ting så du kan klare en overnatning på det hemmelige sted.
Og godt humør.

Afgangstidspunkt er kl 09.00 lørdag morgen og hjemkomst er omkring kl 20.00 søndag aften

Information følger i løbet af weekenden.

Hvor lang tid er der til lørdag?

Farsbrød eller frikadelle?

hvor går grænsen mellem et farsbrød og en frikadelle? jeg ved det faktisk ikke selv om jeg måske burde være uddannet til det. men i dag fik jeg altså denne kødklump til frokost i butikken stod der lune deller men de vejer næsten 500 g og det er jo næsten nok til et helt måltid altså når man har fået sine 6 stykker smørrebrød som en form for appetizer:-)

Takt & Tone iflg. Fru Gad

Første afsnit; Livets Højtider:

"Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en saadan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det maa dog tilraades ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmaal. Selvom Forældre maa synes, at det ofte behandles vel let og løst af de Unge, og det virkelig ogsaa ofte gaar galt, bør de gøre sig klart, at denne moderne lettere Form for Indgaaelse af en Forbindelse alligevel kan have dyb Rod i Hjertet.

Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, maa de forstaa, at de ikke bør gøre Modstand, naar deres børn har truffet et Valg, men aabne deres Hjerte og deres Arme for Den, der bringes dem som en ny Søn eller Datter.

Det vil ikke alene være kærligst men ogsaa klogest, da det er frugtesløst at kæmpe mod Tidsaanden. De opnaar kun senere at maatte oprette, hvad de har tabt ved en forgæven Modstand, og bliver de Smaa derved.

I det hele taget bør Forældre aldrig glemme, at Den, der viser Mangel paa Forstaaelse af Kærlighed, og ikke selv viser Kærlighed, altid i det lange Løb bliver den Lille. Deres børn, der elsker, kan derfor have større Ret end de selv, der blot tænker."

- Hvem stemmer for at genoplive Emma Gads evige sandheder?

Hallooo Danmark!

Det lykkedes med først det ene fly, og så det andet fly og en business billet, så jeg fik endda søvn førend jeg nåede frem i Kastrup kl 13.30. Til gengæld havde det jo nok næsten været for meget at forlange at Continental havde kunnet re-route min kuffert til American Airlines' indenrigsfly, som så kunne have flyttet den over til SAS i Chicago, så kufferten har selvfølgelig været på sit eget eventyr. Men hjem, det kom jeg, og blev modtaget med store smil og sågar Dannebrog, samt en god, gedigen dansk frokost med rullepølse, kaffe og Gammel Dansk.

Et bad og en køretur senere fik vi fejret Christians fødselsdag som det sig hør og bør; med drinks og god mad og en masse sludren og sladren og all-around good feeling, og dagen i dag er brugt med den udkårne, først til søster/par-brunch og dernæst hånd i hånd gennem Tivoli.

Og nu; lige om lidt, og efter sigende i hvert fald mellem 22.15 og 24, dukker min kuffert op på mit dørtrin. Strålende afslutning på en fantastisk søndag.

On time-ish

De har cirka 3 minutter til at få det fly i luften og boarding er ikke begyndt endnu. Jeg dur simpelthen ikke til-ish mentaliteten

Strandet, lidt ligesom en hval

Jeg skulle have forladt Louisville kl 14, være ankommet i Newark kl 16 og afsted videre til København kl 17.50, hvilket ville få mig på fast grund i Kastrup halv otte lørdag morgen. Men sådan går det ikke.

Louisville-flyet skulle ankomme fra Cleveland, Ohio, men blev 49 minutter forsinket grundet noget vedligeholdelsesundersøgelse (blah, det kan man planlægge sig ud af!). Der blev lagt 15 minutter til forsinkelsen med jævne mellemrum og jeg kunne se at jeg ikke ville nå forbindelsen udaf Newark. Åbenbart har rejseagenten booket mig på to individuelle billetter på henholdsvis Continental og SAS, så ingen af dem har en retsmæssig forpligtelse til at ombooke mig, da de jo ikke er ansvarlige for min videre forbindelse. Det var de imidlertid ikke klar over, så jeg blev booket fra Newark til Amsterdam og dernæst videre til Kbh, og det gjorde at da Continental måtte give op, kunne rejseagenten ikke genkende bookingen, ej heller lave om på den.

Alt for meget tid og endnu flere telefonopkald senere er jeg nu, 7,5 timer efter check-in, snart på vej til at boarde ved American Airlines til Chicago og så direkte til Kbh derfra på SK944, ankomst omkring kl 13.

Til mit held har jeg et grædende spædbarn overfor mig, og det lader til at de har booket mig på økonomi til de 8 timer over Atlanten.

Min tålmodighed på nuværende tidspunkt er lig nul. Fahrenheit, endda

Fisketur med papa!

Så fik vi endelig tid til at tage på fisketur i min fars nye båd, som godt nok er et år gammel:-)
Nå, men så går konkurrence mennesket jo op i mig; jeg skal have det bedste udstyr så jeg kan fange de bedste fisk fordi der er jo ikke noget værre end at blive slået af sin egen far i noget som helst.

Off I go

Så er den sidste dag og aften klaret; messen er rundet af, kontakterne er forfulgt, de mest brandvarme leads er under kærlig behandling, velkomst komitéen i Kastrup er organiseret, og eneste punkt tilbage på dagsordenen er nu at få tjekket ud i morgen formiddag og komme afsted; først til Newark og dernæst over Atlanten.

Eller, det vil sige; med et mindre ophold undervejs: Undertegnede er nemlig venligst blevet bedt om at få foretaget en præcis måling af en bestemt finger så snart juveleren åbner i morgen tidlig. Og her kan man vist ikke andet end at makke ret for senere at drømme sig væk i slet skjulte romantiseringer i løbet af en 8 timers flyvning.

Denmark, here I come!

Sportsvogn eller 4-hjulstrækker

Det er endnu et af de svære valg, for det er jo åbent lyst at enhver mand med respekt for sig selv skal have et ordentligt køretøj, og nu hvor beslutningen er taget kan man jo lige så godt begynde at kigge på det dejlige marked for biler. Til at begynde med var vi ret enige om at det skulle være en 4-hjulstrækker som er stor og maskulin med masser af komfort og plads, men i går så tikkede der lige pludselig en sms ind på min Nokia 6300, hvor der stod. "Jeg synes måske alligevel vi skal overveje en sportsvogn - der skal jo ikke være plads til børn og sådan, og så kunne det være fedt at udnytte hvor unge, smukke og sexede vi er" - ikke fordi det skræmmer en hvis dame at skulle have en familie bil med 7 sæder ;-)

Men muligheden for en lille hurtig sportsvogn er jo heller ikke af vejen og man vil jo hellere have én super bil i stedet for to halv-gode biler. Nå, men så skal der jo vælges imellem alle de dejlige Europæiske bilmærker: VW, Audi, BMW, Mercedes og Porsche. Det er godt nok et svært valg. Men landet ligger jo sådan at de første 6 uger i USA må jeg jo ikke arbejde så det klarer sugar mama, derfor påtager jeg mig jobbet som testkører og lejlighedsfinder - det er selvfølgelig ikke min beslutning alene men så kan jeg finde de bedste modeller og prøve sammen med Christa.

Lige pt er YB`erne:*

4-hjulstrækkere:
Porsche Cayenne Turbo, Audi Q7 4,2 L eller Mercedes GL 450

Sportsvogne:
Mercedes CLK 550, Porsche 911, Audi R8 og BMW M6 Convertible

Det er godt nok svært :-)

*YB er udtryk for en Yndlings-Bil

Amish og drinks og næst-sidste dag

Efter næsten 3 uger på farten er det fantastisk at have selskab til måltiderne, og især til de networking cocktail receptions der er after hours. Her til aften var der et "Howl Party" (åbenbart er howling at the moon en særegen begivenhed her i Kentucky, så det krævede naturligvis en tilstedeværelse. Efter seancen gik vi ned til Fourth Street Live som tilbød en bar ved navn Sully's der tilbød både irsk whisky og indendørs rygning, og derved per definition var et hit! Her stødte vi på nogle bekendtskaber fra messen, og iblandt en af dem var Mike, en real, live Amish personlighed. Jeg havde en torsdag fri i Philadelphia, og jeg overvejede netop at leje en bil og tage ud at besøge Amish samfundet, men endte med at lade være, for jeg tænkte at de helst var foruden tilfældige vesterlændinge der snusede rundt for at tage billeder...

Vi endte med at have en god sludder med Mike, der også har en stand på messen, omkring forskellen på livet som Amish og som almindelig Amerikaner, heriblandt begrebet Rumspringa, som jeg længe har været virkelig nysgerrig omkring, og vi blev enige om at dele regningen til middag og drinks bagefter mellem deres firma og vores. Der var helt sikkert en success, men nu er jeg efterhånden ved at have fået nok af at tale om min slet skjulte accent, som de af en eller anden årsag oftest tager for værende Hollandsk.

Og efter først en reception med 3 Cosmo's på hul-tom mave, dernæst to straight-up whisky's (de er jo berømt for deres bourbonn her i Kentucky!), en Mojito til maden og et par whisky og Cuba Libre ovenpå en irsk kaffe, er jeg klar til at sove. I morgen er sidste dag, og så kan jeg pakke sammen og tage hjem til skønne København og fantastiske Mads!

En svær beslutning!

Det er godt nok svært at være mand nogle gange! Nu ligger landet jo således at jeg jo skal ned på knæ, hvilket jo er helt fantastisk, men men men; så skal der jo findes den helt rigtige finger accessorie, og skal man så have én til forlovelsen og én til brylluppet eller skal det være den samme ring til begge ting? Skal det være sølv, hvidguld eller rødguld, skal der være en enkelt sten eller 10 sten i den, skal den være blank eller mat eller begge dele, skal det være en blanding af 2 slags metaller eller hvad skal det være?

Hvad var det nu lige hun sagde om en ring hun havde set for 2 uger siden og hvad var det for en detalje som hun syntes var helt fantastisk; var det et hint hun kom med den ene dag eller er det for nemt at gøre lige hvad hun siger?

Nå, men det korte af det lange er at jeg tror jeg har fundet den helt rigtige ting, som man kan bære når man er ung, gammel, forældre og bare mand og kone.

Jeg håber sådan at det er den helt rigtige finger accessorie jeg har fundet.

Nå, men når det nu ikke kan være anderledes, så er det jo en meget sjov udfordring at få og det er lidt lige som mit job som kok: Hvis du steger kødet for meget er det bare surt og hvis jeg ikke finder den rigtige ring er der jo ikke nogen anden gang... - Men det er jo nok godt nok som jyderne siger:-)

Downtown Uptown?

Efter at have sat standen op og clearet alt med AV-gutterne (der i øvrigt var skeløjede, men til hver sin side - højst besynderligt!), begav jeg mig ud i at gå tilbage til hotellet. De sagde der kun var two blocks, og jeg har stadig ikke fået en fornemmelse af hvad en block egentlig er, så det måtte vel være på tide. Et bekvemt oversigtskort over Downtown Louisville, og jeg havde fået stukket min kurs ud.

Det viste sig, at hele Downtown er dækket af et mega Skywalk arrangement, så man rent faktisk går rundt over gadeniveau i store glas-bure, ind igennem hotel foyer'er hos både Marriott og Hyatt, og slutter af ved Fourth Street Live, som er en slags overdækket udendørs center med bowling, diskoteker, restauranter, butikker, food courts og skjulte højttalere i potteplanterne.

Skal vi ikke have sådan et set-up i København?

Det er det her, De Unge vil ha'

Har du nogensinde undret dig over hvad det er du rent faktisk betaler ekstra for på et 4-stjernet hotel? Jeg tror jeg har fundet svaret nu: Håndklæderne! Af årsager mig ubekendt, er håndklæde origami åbenbart den seneste trend indenfor hotel décor, og det har bredt sig til Kleenex dispenseren og toiletpapiret også. Se, umiddelbart virker det jo næsten en anelse fjollet, men til gengæld er der opstået nærmest en nysgerrighed efter at se den signatur-foldning et nyt hotel byder på.

Efter at have boet på tre forskellige Marriott's, er jeg nu checket ind på et Hilton i Louisville, og hvor der hos Marriott ingen slinger er i valsen, hvad angår vifter der går igen i alt hvad der foldes kan, vil jeg lade billederne tale for sig selv (den sløve hund er dog hentet fra Google, så den er der et andet hotel der står som stolt ophavsmand af). Skørt, ik?

Langt om længe er Internettet dog trådløst, og mit meget æstetisk smukke værelse er udstyret med et fuldt-ud-lovligt askebæger! En ekstra portion med 200 visitkort lå og ventede på mig, al bagagen klarede sig igennem lay-over'et i Cleveland, og vi starter set-up i morgen formiddag.

Konferencens arbejdstitel er Lean, Reliable & Lubed 2007, og jeg forvisser mig selv om at hvis jeg bare siger det højt for mig selv nok gange inden kick-off, skal jeg nok lære at lade være at grine skummelt ;-)

Lørdagsmelankoli

Det er lørdag omkring to timer endnu lige her, so bare with me. Det er ikke originalversionen af Patsy Cline, men sangen er stadig fantastisk. Den fortjener stilhed omkring dig.

Strategier fra en barstol

Jeg tog en blok papir frem fra dametasken og greb en pen for at notere undervejs, og bedst som jeg sad og kradsede tal og diskonteringssatser ned, så jeg for mig at profitten ville lide unødigt og uforholdsmæssigt, og jeg blev stille og tænkte lidt, og så slog det mig, at han ikke havde akkumuleret for hvert interval på volumen, blot diskonteret på den nye total!

På sigt vil jeg slå min vej forbi finansielle analyser igen.

Et lille skridt for meneskeheden men et stort skridt for mig!

Så kom dagen hvor jeg fortalte Erik (den ansvarlige i hallen) om mine planer med USA, og at jeg dermed også vil opsige min forpagtning i hallen; altså den endelige beslutning om at tage til USA med min Christa, (det vil sige at intet jo er sikkert fordi jeg jo ikke har været på knæ endnu og jeg ved jo ikke hvad svaret bliver men jeg har en god fornemmelse i min mave:-).

Nå, men tilbage til opsigelsen af forpagtningen; den udløber den 1/11-2007 så det kan jo næsten ikke passe bedre. Og bestyrelsen som skal finde en ny forpagter skal holde møde den 30 maj så jeg håber de får sat en annonce i avisen om det.

Bagefter tog jeg ind til Urban Zipcode som holdt åbningsreception i anledning af den nye butik. Jeg fortalte MB og Dirken om min beslutning og at jeg havde opsagt forpagtningen. De andre i butikken fik også lige nyheden at vide. Det er en dejlig fornemmelse det giver mig i maven at fortælle om at jeg skal til udlandet med min kæreste og bo og hvor glad jeg er for hende.

Til aften fik jeg snakket med min room mate NJ og fortalte ham den gode nyhed, og den dårlige nyhed som jo er at jeg skal have en lejer mere ind i lejligheden på den ene eller den anden måde, men vi blev enige om at han ville prøve at finde en som han kunne bo sammen med og hvis det ikke kunne lade sig gøre kunne vi prøve at slå værelset op i avisen eller noget i den retning og så se om han måske kunne sammen med en fremmed, men det er klart 2. prioritering.
Jeg håber han finder en som han gerne vil bo sammen med da det vil gøre det hele meget nemmere for mig og vores venskab på den måde. Det var virkeligt dejligt at få snakket med ham om det så der er rene linjer at gå efter.

Nå, men nu vil jeg sove så jeg kan være frisk til min maratonvagt i morgen, hvor jeg skal lave mad til Fløng Cup, samtidig med en koncert i hallen - det skal nok blive godt.

Historien om den sidste Philly Frappu/ Next stop Washington DC

Jeg er ved at være pakket og klar til at forlade Downtown Philadelphia til fordel for en weekend i arbejdets tegn; nemlig på visit hos chefen i Fairfax. Planen er i første instans at hilse på familien, og dernæst at tage en strategisk sludder omkring (timing af) flytningen, den nye markedsføringsplan og opstillingen med Joint-Venture partnerne i Boston og deres distributionsnetværk, og hvordan vi får det bedste ud af et så alsidigt team som vi nu har fået på benene, hvad angår kombinationen af tekniske- og kommercielle hjerner. Og så et slag billiard over et glas whisky og lidt tobak. Afgang fra DC til tredie messe i Kentucky søndag formiddag, og baseret på hændelserne den sidste uges tid her i Philadelphia, skulle der være et par gengangere der tager deres kolleger med for en demo.

Det er i øvrigt et stort plus ved forretningsrejseriet: Tænk at jeg har været væk i knap to uger og alle mine nylon'er er rene og skjorterne nystrøget! Jeg elsker når folk tager ordet service alvorligt :-)

L1-visa ansøgningen er færdiggjort og komplet med alle bilag fra fødsel til nu. Spøjst egentlig at få 'virkeliggjort' sine bedrifter i form af scannede attester, diplomer, beviser og CV'er på flere sprog. Det giver mig blod på tanden til at fylde mere på, og dét igen giver bobler i maven. Nogle gode idéer til et Six Sigma Green Belt projekt?

USA er, næsten som ventet, gået i selvsving over den kommende Mors Dag, vel at mærke med fokus udelukkende på hvad der skal købes af juveler og biler og rejser til ens matriarkalske arv som bevis på ubetinget kærlighed. Spøjst, for sætter man tingene lidt i perspektiv, er det lige før jeg næsten får sympati for Den Danske Mands apatiske aversion mod Valentins Dag kommercialisering i Danmark. Tricket er bare lige, at de skal lære at holde op med at sige at de ikke fejrer Valentins Dag, fordi det ikke er en dansk tradition, og så samtidig hjertens gerne vil med til brunch, fejre Halloween, og dedikere en hel søndag nat til NFL (men sig det ikke til dem, det er sjovt når de får de klassiske krampetrækninger omkring 10. februar).

Jeg anbefaler i øvrigt Plaxo e-Cards til at sende den kære moder et kort, kvit og frit og skræddersyet med dine egne ord.

Kald mig SPORK

Har du nogensinde overvejet forskellen på praktisk og funktionelt design? Hvor guld-ordet hos Ikea er så grimt og kedeligt som opbevaring (af rod jo, kun), kildres mit kvindelige shopping gen langt mere af noget smukt og enkelt der tjener flere funktioner. Bevismateriale A: Denne ske-gaffel! Begrebet skegaffel har eksisteret længe; se blot på Mads' yndlingsbestik der, ifølge ham selv, har fortjent en plads ved hvert middagsbord, og hvorfor da ikke? Konceptet i sig selv, og tankegangen der ligger bag alene, fortjener en eksponering udover det sædvanlige, og det er hermed igangsat. Min telefon skal være mit kamera og min kalender og min mp3 afspiller og mit blogginginstrument, og min computer skal være min funktionelle adgang til bundløs information og kommunikation og den skal samtidig være et accessory der signalerer til omverdenen hvem jeg er og hvad jeg kan og min grad af overskud.

Jeg skal nemlig kunne multi-taske, løse ligninger samtidig med jeg bygger tabeller og formulerer problemstillinger og researcher data for at bygge regressionsanalyser og samle bevismateriale til at bakke løsningsmodeller op som kan implementeres direkte på gulvet såvel som på ledelsesgangen, og jeg sætter det hele op i filformater der transmitteres lives på WebEx sessions og står til fri download på Intra-, Extra- og Internet til de få og til de mange, og jeg skal elektronisk kunne invitere folk til at tage det ind helt i deres eget tempo (og layout: printet, pdf'et, xls'et, doc'et, ppt'et, mail'et, txt'et, mms'et, voice-mail'et), samtidig med at jeg er overskuds-agtig nok til at se smart ud. I'm a Mac, and I'm a PC, og jeg ved godt hvem det er fedest at være.

Min iPod Shuffle er pink, og mit MacBook 13" sleeve er pink og det samme er mit halstørklæde, og vupti; er der bygget brand value op omkring en farve og en Christa, og der er etableret genkendelse og derved en skarpere identitet. Og det er dét skegaflen kan; den er overskudsagtig og skarp og vigtigst af alt: Helt sin egen!

Det her er skægt

Gå til Google Maps
Klik på 'Get Directions'
Tag fra 'Norfolk, Virginia' til 'Copenhagen, Denmark'

- Check punkt nr. 31

And... It's a wrap!

Okay, så jeg fandt ud af at der var en networking event i aften, kaldet Berries & Cream fra kl. 20-22. Hvem kalder en get-together for Bær & Fløde, come on? Jeg kunne forstå hvis vi var på en fødevaremesse i BellaCenter eller eventuelt Valgmuligheder for desserter ved en jysk konfirmation, men her er der altså tale om smøreolie på skibe og kraftværker og dets lige. Jeg forstår det ikke, og efter en dag med imponerende travlhed (stik modsat i går), lige til dørene blev låst og endda også efterfølgende over fyraftenssmøgen udenfor, så orker jeg faktisk ikke mere mingling og networking. Hey, hvis de er oprigtige kommer jo nok forbi standen i morgen alligevel, ik?

Næh, i stedet har jeg trukket benene op under mig. Skypet med en kammerat i Ghana, luret på noget kode fra Feedblitz så I ikke-nørder kan få en e-mail når et nyt indlæg er postet, helt uden at skulle bruge unødig tid på at manøvrere rundt på det store skrækkelige Web 2.0 (før musen henover linket, så kan du se videoen direkte i snapshot'et der popper op - giv den 60 sekunder til lige at indlæse filen), været et smut forbi Joost (man er vel beta-tester), fortæret en New York Strip Sirloin, og drukket en hel masse vand i stedet for kaffe.

- Nå ja; og nydt en dejlig Oat, Fruit & Nut Cookie som afbilledet

Stolpebenenes overkvinde

Min søster og jeg er vores mors døtre, og skulle der herske nogen tvivl, kræver det blot et enkelt kig på vores lægmuskler. Der er nemlig en grund til at jeg i mange år er blevet kaldt badebroen, og det har desværre intet at gøre med noget idyllisk med sindsroen på en Bounty-strand eller noget andet far fetched. Jeg har til dato kun fundet 3 par højskaftede støvler, jeg rent faktisk var i stand til at lyne op over læggen - forudsat selvfølgelig at de overhovedet kom forbi anklen. Er jeg ude med min søster, er det første vi begge lægger mærke til hos andre kvinder, tykkelsen på deres ankler og vi udstøder tit dybtfølte suk over smukke, slanke håndleds-lignende ankler der kan bære A-skørter der går ned til under knæet, uden at ligne en mammut på afveje.

I dag så jeg de vildeste lægmuskler; de var i hvert fald 50% tykkere end mine egne og fuldt eksponeret i en nederdel skåret på knæet og uden at være indhyllet i nylonstrømper (!), og så sad de endda fast for enden af en lille bitte Asiat!

Fantastiske mandag!

Så blev det endelig mandag; jeg havde glædet mig til dagen fordi så var konfirmationen i Nordjylland overstået - ikke fordi jeg ikke har lyst til at tage til konfirmation, mere fordi det også tager lidt på kræfterne at køre til Brønderslev og retur på én dag.

Nå, men tilbage til mandag: Det var meningen at jeg skulle på arbejde som tømrer i dag fra 7-15 og så havde jeg planer om at sove lidt og spille X-Box for mig selv resten af dagen.

Men Lars og Kurt havde ikke noget som jeg lige kunne lave så jeg spurgte om jeg så ikke bare skulle tage mig en fridag, på sofaen med X-Box og film. Fedt, ikke? Endelig en mulighed for at bruge mit fine anlæg! Men så tænkte jeg lige på min ven MB som jo åbner sin butik i morgen. så jeg ringede til ham for at sige at jeg da godt kunne hjælpe noget af dagen, bare til kl 14-15 stykker. Det ville han meget gerne have så det gjorde vi (super hyggeligt forresten). Da klokken så var 14 og jeg sagde til MB at nu ville jeg vende snuden hjemad, spurgte han om jeg ikke lige ville gøre ham en tjeneste og eftersom jeg jo ikke havde noget vigtigt for kunne jeg jo lige så godt køre til Farum for at hente nogle beslag. Da jeg så kommer tilbage forbarmer jeg mig over ham og siger "Jeg giver sgu lige en hånd med til vi er færdige" og nu er klokken så lidt i midnat. Nå, men jeg ville sikert også bare være faldet i søvn til den film:-)

Alt i alt har det været en dejlig dag med masser at lave, så nu er jeg sikker på at jeg kan sove godt selv om min bedre halvdel stadigvæk ikke er i landet - det burde virkelig forbydes at tage på forretnings rejse i mere end 7 dage :-(

Min PDA er min tro følgesvend

En god Cosmo og en god sprød, grøn salat (det er virkelig en mangel her!), og så er jeg egentlig i udmærket humør. Også selvom begge dele indtages på 1-mands-hånd, og jeg for et år siden aldrig havde troet jeg ville kunne forlige mig med at spise alene i full-blown offentlighed. Men det bliver bedre for hver gang jeg tager tyren ved hornene og gør det - man er vel en stærk og selvstændig kvinde, og selvfølgelig er det intet problem i offentlighed at proklamere at man er alene.

Givet, det er bare ikke det samme som en romantisk middag for 2 i stearinlysets skær, og det værste er næsten den måde man nogle gange bliver udstillet på.

Som for eksempel her til aften, hvor restauranten har plads til omkring 130 gæster, og der er lys og blomster på bordene, og så lige efter indgangen, langs passagen og op mod væggen, er en række små borde, hvor man bliver placeret som single-spisende. Der er jo heller ingen grund til at optage pladsen ved et 4-mands bord, den er jeg med på, men jeg beder bare om en række borde langs vinduet, måske, så jeg har udsigten som selskab fremfor parrenes glanende blikke.

Ah, well, nu er jeg krøbet i ly på hotelværelset med en letfordøjelig chick flick, rygende varm kaffe og Banana Nut Loaf.

Dagen er brugt på at sætte standen op til messen der starter i morgen, og så længe instrumentet ankommer inden kl 11, er alt klappet og klart og de første spæde kontakter er endda allerede etableret i løbet af dagen!

Hmm... Jeg springer over

Practice what you preach, right? Jeg taler altid om de der 'bobler' i maven, og at intuitionen aldrig nogensinde svigter, og hele dagen har jeg haft en snigende fornemmelse eller mistanke, om man vil, omkring eventet i aften. Jeg har det bare ikke helt godt med det, og jeg tror grunden til jeg nok har forsøgt at holde tvivlen lidt for døren, har været forbi jeg har manglet det dér hvorfor der gør en følelse så dejlig rationel og håndgribelig og forklarlig.

Jeg er helt vildt med mennesker, og kan bruge evigheder på caféer og offentlige steder på at forbløffes over hvor mange personer der bare vader rundt mellem hinanden, alle sammen med en hel masse historie og sjæl og tanker og tvivl og bare sådan overall-integritet. Og deres forskellige attituder og måder at gebærde sig på der giver udtryk for hvad de vil og hvem de er. Det er dét der er fascinerende ved at arbejde i et internationalt selskab, og ved at have venner i New Zealand og Hong Kong og Ghana og Israel, og dét der er fedt ved at rejse rundt herovre, hvor de små nuancer gør forskellen fra stat til stat og kultur til kultur. Og jeg må erfare at hvor det egentlig har irriteret mig at jeg ikke kan få lov at tage elevatoren uden der er en fremmed der spørger, hvordan jeg har det (uden at være det mindste oprigtigt interesseret, forstås), slog det mig pludselig i dag, at det er en bestemt demografisk gruppe der er 'høflig': de kaukasiske, a.k.a. white folks. Møder jeg en ældre dame af måske irsk afstamning (der er jo ingen der er født i USA, alle er et eller andet sted fra), hilser hun pænt, og det samme gør sig gældende for resten af WASP'ene. Møder jeg en sort mand, hilser han og holder øjenkontakt 1 sekund længere end det egentlig er behageligt indenfor min traditionelt konservative danske comfort zone, og møder jeg en sort kvinde, værdiger hun mig ikke et blik.

Shawn Harris blev mødt af sin pige i går aftes udenfor hotellet, og da jeg løftede hånden til et slags vink og nikkede som et anerkendende 'goddag', stirrede hun blankt forbi mig, omend tydeligt i min retning. Hver gang på rygerbænken hilser jeg pænt, både til vedkommende der allerede sidder der, og til den nyankomne, og faktisk får jeg kun en hilsen retur af white folks. Jeg har troet at dem der ikke hilste, havde det underligt med repræsentationen af overfladiskhed ligesom jeg selv, men statistikken beviser nu det modsatte, og jeg har ikke bidt mærke i, eftersom der klart har været flest af den lyse gruppe.

På den flyer jeg har for eventet i aften, er der ikke mindre end 6 hovedpersoner, hvoraf jeg nok kan gætte mig til hvem der spontant vil hilse, og hvem der ikke vil. Samtidig bliver begivenheden markedsført som A Reggae/ Soca/ Dancehall & Hip-Hop/ R&B Explosion. Jeg er især vild med Reggae, Soca og Dancehall, men har man lidt indsigt i den geografiske og kulturelle oprindelse af de stilarter, og kæder man det sammen med Hofstede og definitionen på maskuline og feminine samfund, er det kulturer hvorhos den seksuelle magtfordeling mellem mænd og kvinder er defineret og accepteret anderledes end min egen grund-tro, og i bund og grund er omgangstonen én, jeg ikke vil kaste mig ud i; alene-kvinde.

Og erkend det eller lad være; den musik er dirrty og flirtende og danses allermest med røven, så min egen grænse vil være overskredet ved at danse til det med en anden end Mads.

Jeg ved godt at jeg ikke er "hudfarve komma Christa" men "Christa komma en-masse-andet-heriblandt-min-hudfarve", men jeg orker ikke at tage den påstand udenpå tøjet og valse ud i fremmed territorie og kræve min plads, lige i aften.

Chrissy @ Fight Night?

Bedst, som jeg havde erhvervet mig en Late Night Grande Mocha Frappuccino og var gået udenfor for at ryge mig en godnatsmøg, sad der een på min bænk, og jeg hilste pænt, fik mig et sæde, og den evindelige 'So, are you from around here?' smalltalk tog sin gang.

Det viste sig at min fellow smoker er i byen som stand-up komiker og er hovednavnet ved et stort comedy/ rap show i morgen aften ovenpå en (åbenbart) ret stor boksekamp mellem Oscar De La Hoya og en gut ved navn Mayweather. Noget verdensmesterskab eller noget?

Shawn Harris er tilsyneladende en berømthed og har oveni købet både optrådt i Tivoli og været et smut forbi Christiania i 2000, så hans søster, som er rapper og lesbisk, og ret ghetto kom forbi 20 minutter efter med 1 stk VIP billet og backstage pas til festen der forventes at tiltrække 900 mennesker. Sejt, ik!

Once around the block

Eftersom jeg alligevel skulle helt ned fra 12. sal og ud på gaden og 25 feet væk fra hotel indgangen for at få lov at ryge en smøg, så jeg mit snit til at slentre skødesløst rundt i nærkvarteret, og da jeg for første gang i min USA-erfaring så en erotisk butik på åben gade, slog jeg et smut ind forbi. De to herrer i bedste Onslow-stil så en anelse betuttede ud, men jeg var ét stort smil da jeg hørte at musikken der spillede rent faktisk var Good Vibrations - Det er da humor på højt plan!

Bordet fanger/ Prinsessedrømme anno 2007

I går modtog jeg det officielle spørgeskema som dokumentation for ansøgningen om visum ind i USA. Jeg skal afsted på det der hedder et L1A eller L1B, som er den typiske intra-virksomhedsmæssige personoverførsel. Hvor den ene type beretter om ansøgerens særlige kvalifikationer til det aktuelle job; altså egenskaber og kundskaber en Amerikansk statsborger ikke ville kunne opfylde, lægger den anden særlig vægt på det ledelsesmæssige aspekt i ens kommende arbejde. Så det er såmænd hip som hap.

Skal man nu afsted to personer, skal man enten have to af den slags visum nævnt ovenfor, og det kræver at der er en arbejdsgiver der kan dokumentere et legitimt datterselskab i USA efter minimum x antal års erhverv i Danmark, eller man kan søge om et L2 visum som ægtefælle, der på sin vis kommer 'med i købet' - det forholder sig jo sådan set også sådan at han bringer noget til USA som ingen statsborger kan præstere ;-).

Stor ting. Også væsentligt at pointere at det jo faktisk endnu er et hvis og ikke et når.

Så jeg ringede i dag til hende konsulenten der specialiserer sig i at få os ind i det Amerikanske land, og spurgte hende til råds for at finde ud af hvor vi egentlig står og hvor presserende det rent faktisk er at få taget den dér voldsomme beslutning. Jeg vil jo helst hvis Homeland Security ikke beslutter sig for at 'request a background check' da det vil betyde forlængelse af hele sagen (så bliver dét at få visum nemlig pludselig en sag og ikke længere blot en process), i værste tilfælde op til halvandet år.

Min tvivl gik på om det vil være mindst foruroligende ifølge The Government hvis vi pludselig får papir på forholdet en måned før afrejse, eller om det for dem vil syne værre hvis nu jeg rejser over alene og så tager til Danmark igen efter 2 måneder og får det papir og tager den kære Mads med.

Hun anbefalede klart løsning nr. 1, men sagde at eftersom de gerne skal have det udfyldte spørgeskema tilbage (med fødselsattest, vaccinationskort og kursusdiplomer, heriblandt sikkert mit Plet & Plotte fra Fløng Svømmehal i '89, vedlagt i original indscanning) indenfor 7 dage, så vil det være den bedste løsning at hun sætter papirarbejdet i gang, og vi så har en ekstra attest med og en særskilt ansøgning på Mads (som et slags bilag til en rapport, hehe) om et L2-visum, den dag jeg tager ansøgningen med på ambassaden. Papirerne kan efter sigende være klar om 3 (sic!) uger.

Og jeg synes at hele scenariet er ultra-romantisk!

Houston - Philadelphia one-way og Lovsang om morgenen

Jeg dur simpelthen ikke til at bruge 45 minutters taxakørsel til lufthavnen på at lytte til Radio Lovsang hvor mantraet kører: "God loves you, because He chose you! You are unique and will always shine in the light of Jesus, who waches over you, because He too loves you!".

Og jeg dur heller ikke til at spaden ved den udendørs check-in counter for Continental Express får både pas og billet i hånden, men alligevel hele 3 gange er nødt til at spørge om mit navn, hvor jeg skal hen, og hvad tid jeg skal flyve. Det er da et problem at være 'check-in'er hvis ikke man kan tyde en billet?

Måske det er fordi jeg først nu får min kaffe, og jeg simpelthen ikke dur til at tørre søvnen ud af øjnene allerede 4.45.

Web 2.0-ish

Det her trick kunne godt gå hen at være virkelig smart og måske endda for godt til at være sandt?

Ma'am, can I help you?

1) Det er spøjst hele tiden sådan at blive vartet op om.

2) Især når det eksempelvis betyder at der er 2 personer om at dirigere trafikken i ét T-kryds på vej ind til en kæmpe parkeringsplads, og de vælger at stå skulder om skulder og ikke lige koordinere hvilken række biler der har forkørselsret hvornår.

3) Også når det betyder at der er 3 mand om hver ekspedition hos tradeshow-Starbucks, og man står der og prøver at få bare en enkelt af dem til at komme med en ny termokande i stedet for de to tomme, hvortil man prompte får svaret: 'The one on top is Decaf, the two on the bottom are regular.'
"- Yeah, sure, but they're both empty."
'- Oh no, Ma'am, they're the same in both pots.'
"- Gotcha, but BOTH of them are empty. (again)"
'- Oh, both of them, Ma'am?'
"- YesSir." (de fanger bare aldrig Dolph referencen her, og ser oveni købet helt forkerte ud, hvis det er en kvindelig ekspedient, så jeg vælger efterhånden at tage den sikre 'Aha-lyd' i stedet).
'- Oh, I'll bring you a fresh pot right over, Ma'am, sorry 'bout that, Ma'am.'

4) Især kræver det tilvænning at lære at se bort fra det faktum at alle de her rare personer der vil gøre alt muligt ekstra for at jeg skal have det godt, og her menes også taxa chaufførerne der selv har lamineret deres visitkort der er printet på gul pap og med en hotmail adresse på, er sorte og har svært ved at udtale bogstavet 'S' af en eller anden årsag ("it no good, di' weather here today, Ma'am"). Hold op, det er en kamel der skal sluges! At det på den måde så tydeligt er 40% af befolkningen der har ét bestemt erhverv og også er de eneste i den offentlige transport...

Til gengæld kan man jo så vælge at koncentrere sig om det faktum at man alle steder bliver tituleret Ma'am! Se, før i tiden i Danmark havde man nok gengældt med et "Ser De, det er nu rent faktisk frøken og ikke fru", men Gud nåde og forbyde den der nu om stunder ikke tiltales ved et "Fr" (hvordan udtaler vi egentlig dét rent fonetisk?), og i øvrigt bør kønnet vist slet ikke bemærkes hvad angår den moderne Quinde?

5) Det kunne da være jeg skulle håbe på at tornado varslen ikke holder ved, og så ringe til
og få en tur rundt i byen på ægte Malisisk vis.

NYE SKO!

Er de ikke bare lækre?

"How to get thru a 4-day tradeshow in 12 easy steps"