fredag, maj 11, 2007

Et lille skridt for meneskeheden men et stort skridt for mig!

Så kom dagen hvor jeg fortalte Erik (den ansvarlige i hallen) om mine planer med USA, og at jeg dermed også vil opsige min forpagtning i hallen; altså den endelige beslutning om at tage til USA med min Christa, (det vil sige at intet jo er sikkert fordi jeg jo ikke har været på knæ endnu og jeg ved jo ikke hvad svaret bliver men jeg har en god fornemmelse i min mave:-).

Nå, men tilbage til opsigelsen af forpagtningen; den udløber den 1/11-2007 så det kan jo næsten ikke passe bedre. Og bestyrelsen som skal finde en ny forpagter skal holde møde den 30 maj så jeg håber de får sat en annonce i avisen om det.

Bagefter tog jeg ind til Urban Zipcode som holdt åbningsreception i anledning af den nye butik. Jeg fortalte MB og Dirken om min beslutning og at jeg havde opsagt forpagtningen. De andre i butikken fik også lige nyheden at vide. Det er en dejlig fornemmelse det giver mig i maven at fortælle om at jeg skal til udlandet med min kæreste og bo og hvor glad jeg er for hende.

Til aften fik jeg snakket med min room mate NJ og fortalte ham den gode nyhed, og den dårlige nyhed som jo er at jeg skal have en lejer mere ind i lejligheden på den ene eller den anden måde, men vi blev enige om at han ville prøve at finde en som han kunne bo sammen med og hvis det ikke kunne lade sig gøre kunne vi prøve at slå værelset op i avisen eller noget i den retning og så se om han måske kunne sammen med en fremmed, men det er klart 2. prioritering.
Jeg håber han finder en som han gerne vil bo sammen med da det vil gøre det hele meget nemmere for mig og vores venskab på den måde. Det var virkeligt dejligt at få snakket med ham om det så der er rene linjer at gå efter.

Nå, men nu vil jeg sove så jeg kan være frisk til min maratonvagt i morgen, hvor jeg skal lave mad til Fløng Cup, samtidig med en koncert i hallen - det skal nok blive godt.

Ingen kommentarer: