onsdag, maj 16, 2007

Amish og drinks og næst-sidste dag

Efter næsten 3 uger på farten er det fantastisk at have selskab til måltiderne, og især til de networking cocktail receptions der er after hours. Her til aften var der et "Howl Party" (åbenbart er howling at the moon en særegen begivenhed her i Kentucky, så det krævede naturligvis en tilstedeværelse. Efter seancen gik vi ned til Fourth Street Live som tilbød en bar ved navn Sully's der tilbød både irsk whisky og indendørs rygning, og derved per definition var et hit! Her stødte vi på nogle bekendtskaber fra messen, og iblandt en af dem var Mike, en real, live Amish personlighed. Jeg havde en torsdag fri i Philadelphia, og jeg overvejede netop at leje en bil og tage ud at besøge Amish samfundet, men endte med at lade være, for jeg tænkte at de helst var foruden tilfældige vesterlændinge der snusede rundt for at tage billeder...

Vi endte med at have en god sludder med Mike, der også har en stand på messen, omkring forskellen på livet som Amish og som almindelig Amerikaner, heriblandt begrebet Rumspringa, som jeg længe har været virkelig nysgerrig omkring, og vi blev enige om at dele regningen til middag og drinks bagefter mellem deres firma og vores. Der var helt sikkert en success, men nu er jeg efterhånden ved at have fået nok af at tale om min slet skjulte accent, som de af en eller anden årsag oftest tager for værende Hollandsk.

Og efter først en reception med 3 Cosmo's på hul-tom mave, dernæst to straight-up whisky's (de er jo berømt for deres bourbonn her i Kentucky!), en Mojito til maden og et par whisky og Cuba Libre ovenpå en irsk kaffe, er jeg klar til at sove. I morgen er sidste dag, og så kan jeg pakke sammen og tage hjem til skønne København og fantastiske Mads!

Ingen kommentarer: