mandag, maj 07, 2007

Stolpebenenes overkvinde

Min søster og jeg er vores mors døtre, og skulle der herske nogen tvivl, kræver det blot et enkelt kig på vores lægmuskler. Der er nemlig en grund til at jeg i mange år er blevet kaldt badebroen, og det har desværre intet at gøre med noget idyllisk med sindsroen på en Bounty-strand eller noget andet far fetched. Jeg har til dato kun fundet 3 par højskaftede støvler, jeg rent faktisk var i stand til at lyne op over læggen - forudsat selvfølgelig at de overhovedet kom forbi anklen. Er jeg ude med min søster, er det første vi begge lægger mærke til hos andre kvinder, tykkelsen på deres ankler og vi udstøder tit dybtfølte suk over smukke, slanke håndleds-lignende ankler der kan bære A-skørter der går ned til under knæet, uden at ligne en mammut på afveje.

I dag så jeg de vildeste lægmuskler; de var i hvert fald 50% tykkere end mine egne og fuldt eksponeret i en nederdel skåret på knæet og uden at være indhyllet i nylonstrømper (!), og så sad de endda fast for enden af en lille bitte Asiat!

1 kommentar:

volmer sagde ...

Jeg syntes du har dejlige ben:-)