Spørgsmålet er om man i virkeligheden kan leve et anstændigt liv uden dem her?
Byder jeg en ærke-Amerikaner en lakrids, tager de som oftest imod med nysgerrighed og fortrøstningsfulde miner, men ansigtsudtrykket ændrer sig lynhurtigt til en tænder-slærende rynken-på-næsen og et desperat blik efter den nærmeste vand(eller cola)-på-flaske for at dulme smerten ved noget SÅ fremmed.
Ikke om jeg begriber det...
Såfremt man nu kunne få nationen omvendt, måske der så var en forretnings-idé i distributionen af lakridser til det Amerikanske folk? Det kunne blive den nye Cola, sådan rent på brand-value
- Nævnte jeg at selvsamme billede er min desktop på Mac'en?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar