Om valgkamp og fokus/ U'et står for uhæderlig

Hele lokallivet summer omkring Spitzer-fadæsen og man(d) forarges mest (faktisk kun) over hvordan man kan give 4300 dollars for en time, for "så godt ser hun da heller ikke ud", når going rate for et blowjob ifølge the new guy er 50 dollars (bøden er 100, hvis man bliver opdaget - og i øvrigt er oralsex i det hele taget ulovligt i visse stater). Og nærmest som i en film, hvor hele baggrunden med lynets hast zoomer ind på hovedpersonen, står det pludselig klart at 8. marts er en dag som alle andre, og at gå ned i øjenhøjde og forklare de her mænd at New Yorkeren har betalt de 4300 dollars for en serviceydelse, lidt ligesom når man betaler en sjakbajs for at lægge rør ind, resulterer i ikke mere end the-deer-in-headlights look fra førnævnte mænd.

De skulle lige have konceptet forklaret én gang til, fra en anden vinkel: noget med at det jo ikke koster 4300 dollars at kigge på billeder af smukke kvinder, og at hun nok har givet guvernøren en ganske særlig følelse (uanset hvad hun har solgt - markedsføring og handel spiller på følelser til syvende og sidst), og den følelse (og derfor selve serviceydelsen) har åbenbart været 4300 dollars værd - flere gange.

Stilhed fra mændene.

Og igen: "Arh, så køn er hun du sgu da ikke engang!"

Det kan godt være at politisk success og testosteroninjiceret drift stammer fra det samme sted i mænd der har nået magt, og det er sikkert rigtig interessant for en psykolog, men for hende der vælger at stille sig op ved siden af, er det blot respekt der har glimret ved sit fraværd. Og respekten trumfer de andre kort.