Og dermed er forberedelserne til morgendagens Årets Sidste Aften afsluttet. Vi bliver 14 stk, inklusiv noget boss og familie og selvsamme nabo vi tidligere har haft en god diskussion med. 3 timers intensivt pillearbejde med nogle flotte store snekrabber blev til en lille skål af det blødeste krabbekød, og en stor gryde med skaller til en fond der skal blive til en reduceret creme, der skal tage del i den første tallerken med en sårød bunuelo, et shot kraftig kastanjesuppe med en smule persilleolie, og så et æg af krabbesalat. Uhm! Mads skal lave mad fra morgenstunden med sin protége; den ældste af sønnerne, og har moderigtige planer om synkrone sideskilninger. I familien W går de to under tilnavnet Bim og Bam.
Og jeg har nu opdaget den sande glæde ved at være ikke-ryger: På knap fem måneder er der faktisk "ikke-brugt" et beløb svarende til prisen på to stykker kunst på højt, Italiensk niveau. 12 cm niveau, for at være præcis. I sirligt, strambundet, rødt læder, et hot pink interiør, og med en tæt på orgasmisk følelse af smør om fodballer og tæer. Det er egentlig skægt, hvad de kan føre med sig, sådan nogle forblændende fodkasser. Pludselig er det rivende nødvendigt med en opdatering af Den Lille Sorte, et væld af metallics om håndleddet og en enkelt rød ring i samme nuance som Manolo'erne, og således er et helt outfit opstået omkring en hæl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar