Kontorbygningen hæver sig over gaderne på en almægtig repós af beton, der har en trappenedgang på hver af de fire sider. Jeg tænkte at der måtte være en enkelt rampe ved en af trapperne, og trak med rank ryg min ganger med til nedgangen nærmest cykelparkeringen. En meter fra trappen så jeg at der ingen rampe var, og jeg så mit snit til tilbagetog. Måske det var en miskommunikation mellem ben og pedal, eller hjerne-idé og kropslig reaktion, eller også var jeg for træt og havde for travlt.
Jeg så det først komme, da det var for sent at ændre adfærd, og horisonten forsvandt under mig, mens jeg så blå himmel og stiletter der fløj i hver sin retning. Et (nu vandret) blik til højre, hvor taske, telefon, nøgler og adgangskort lå hver for sig.
Suk.
Måske jeg når eliten i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det lyder lidt som det sker for mig når jeg danser salsa :-)
Vage minder om salsa på beton repós sidste sommer resurferer - og hvordan festen var tæt på slut da vi kom retur fra skadestuen kl 3
Tak fordi du bar mig, btw
Send en kommentar