fredag, januar 25, 2008

Krukken med de positive tanker

Den mest praktiske, mest funktionelle, mest velovervejede, mest kompakte og måske kærligste gave jeg har fået, var da vi tog afsked med København. Den fik hurtigt sin æresplads hvor den er forbeholdt de indviede, og bliver værdsat hver dag. Det sker sågar at man tager den med i et andet rum for at byde af den, når der ikke er andet for. Sært nok løber den aldrig tør for hverken råd eller overskud, og sit eklektiske ydre til trods passer den altid ind i sine omgivelser - omend med en snert af at være reserveret og en kende tilbageholdende.

Ingen kommentarer: